Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 5. august 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
e) I Salzburg er av 115 000 hk. utbygget ca.
75 000 hk.
(Forts.)
1927, No. 22
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
(6250 t. brukstid). Disse vandkraftverker er beregnet
at vilde spare landet for indførsel av 1 — en mill.
ton kul, hvilket betyr en forbedring av handelsbalancen
paa ca. 45 mill. schilling. Anlægskapitalen utgjør ca.
300 mill. schilling (ca. 165 mill. kroner), hvorav kun
U3 del skal være utenlandsk kapital.
I fig 11 er vist beliggenheten av de vigtigste
vandkraftanlæg i de enkelte landsdeler.
a) Burgenland, som før var endel av Ungarn, har
ingen nævneværdige vandkraftanlæg. Det kommunale
kraftverk som har paatat sig al energilevering inden
denne del har derfor avsluttet kontrakt med Steirische
Wasserkraft og Elektrizitäts A/G (Steweag).
b) Kärnten er et vandrikt fjeldland. Av de 260000
maks. hk. som kan utbygges er alene utbygget ca.
5 5 000 hk.
helt uberettiget. Han oplyste dog samtidig at den
preusiske regjering akter at forelægge ’for den preu
siske landdag en plan, hvorefter Prøisens elektricitets
interesser vil bli samlet i et aktieselskap med eget styre.
Østerrikes store rigdom paa vandkraft var længe
lite paa-aktet. Ved krigens slut var saaledes kun ut
bygget vandfald paa tilsammen ca. 170 000 hk. Ved
fredsslutningen efter verdenskrigen mistet det nye
Østerrike omtrent alle stenkulleier og de værdifuldeste
brunkulleier. Det gamle Østerrike kunde omtrent
dække sit behov av kul fra egne gruber, mens det
nye maa indføre henimot 2/s av behovet og belaster
derved handelsbalancen med ca. 200 millioner guld
kroner (ca. 110 mill. norske kroner). Mangelen
paa indenlandsk brændsel bragte ganske snart spørs
maalet om utbygning av landets vandkraft i forgrun
den. Først og fremst gjælder det at faa reducert
indførselen av kul og dermed en avlastning paa ind
førselskontoen, men dernæst ved fremstilling av kunst
gjødsel at ophjælpe landets landbruk med derav føl
gende indskrænkning i indførsel av levnetsmidler.
d) Øvre Østerrike var den del av landet som
først optok en planmæssig utbygning av sine vandfald.
Den midlere anvendelse av de større vandkraftverk
som er utbygget i Øvre Østerrike er ca. 118 000 hk.
Utbygbare anlæg repræsenterer ca. 370 000 maks. hk.
f) I Steiertnark er av de ca. 300 000 hk. utbyg
bare vandkraftanlæg alene utbygget ca. 112 000 hk.
Stewaag har konsessioner paa vandfald i Mur,
Enns og andre vassdrag.
g) llrol staar endnu i begyndelsen av utbygning
av vandfald i større utstrækning. Der er utbygget og
under utbygning vandkraftanlæg for ca. 77 000 hk.
Landets vandfald er værdsat til ca. 300 000 aarsmid
delydelse. Finansieringen sker med amerikansk og
schweizisk kapital.
h) I Vorarlberg regnes de utbygbare vandfald at
repræsentere 85 000 hk., hvorav 42 000 er utbygget.
Haand i haand med utbygning av landets vandkraft
skal der ved omlægning av bedrifterne efter de mest
moderne principer dras omsorg for at landets egne
brunkul og andre mindreværdige kul kan erstatte
utenlansk kul.
I et nettop utkommet verk av I. Ornig om Oester
reichs Energiewirtschaft (1927) hvorfra disse data
stammer, er paa en grei maate redegjort for hvilken
rolle elektriciteten vil komme til at spille ind i lan
dets forskjellige næringsgrener, saasom papirindustrien,
jernindustrien, den elektrokemiske industri m. v.
Fra 1921 av er utbygget vandfald paa tilsammen
mill. hk., hvilket motsvarer ca. 1,25 milliard kWh.
Fig. 9. Aufkirchen (undervandsiden).
Fig. io. Eitting (undervandsiden).
326
Sjd
ålN
( t ’ ’ i* * x^(i 6»t«rr*ich / 1
b < ’ / %-•-,- f*_ CS/%
k ’%•&» ja"
’tPmumioifilaVc i
k. \ rt j°
l#’
3 ®tf 5 Pi W 1
w
1 E. W Tillioh. Arrl»rfcrr»eri- 17 E 11’ FlorMorf iWieal. n r. W. Trounfall. Sl E. W. ini lluriiKacb •U. U.>.
3 . Eor»l*rfwrrk II . UraaafnfpJU. 21 E. W. n d Fuachrr Arh*1 U _ Innabruok. Sillurrkr.
S Macanilwcrk IU.Iro">-la Kauuuiu ». . Kirnbklamaiwerfc. * : 5Z.k’.?’,L
7 t. W. Kn-mi Krlirnm-U 17 . Kicllobofi-B- M . Litrh<eiitirlnkltria. y» . Himll«IVP»rik l|l ||i
v . WHTifrlnck H . Pan-tuii-ia. »• . KnlNaliHd PAIaarrta. *1 I ,£n.
II . Erl.uIWr», 21 . o,.*, U ’ U.Uji-UtVfcna.
Fig. ii.
c) Nedre Østerrike disponerer over ca. 238 000
maks. hk. hvorav er utbygget ca. 80 000 hk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
