Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 15. august 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
/o c
9o
$
v>
‘’ö & 0
Vi
I 7*
§ to
K
fc *0
| 4o
X 3o
k
k 20
V.
/<)
>«
114
i = = 0,130,
880
174
i = = 0,200,
880
130
i = = 0,29,
448
75
i = = 0,16.
448
c) Indtægter.
Samvirkning mellem belastningsgrupperne etc.
Betragtes varmebelastningen for sig blir
*).E. T. T. nr. 2 1927,
’2 • 2 £6 9/0/2 2 i 6 8/0/2
1927, No. 23
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
to søndagene i et boligstrøk; for den ene dag er tem
peraturen høiest + 1,5° og lavest + 7°_C.; for den
anden henholdsvis + 4,5 0 og 0°. Kurven viser at
varmebelastningen forbedrer belastnings!’aktoren med
19 % fra 0,52 til 0,62. Maksimalbelastning er begge
døgn omtrent den samme. I det maaltc strøk er 188
forbrukere paa kWtime-tarif med en installationsværdi
paa 880 kW, til kokning og varme. Grundbelastning
50—63 kW. gaar til lys og varmtvandsberedning paa
vippe. Maksimalbelastning til kokning og varme er
20 % av installationsværdien.
Sælger man energi til delvis opvarmning, bør pri
sen ikke være under produktionsomkostningerne. For
en pris paa 3—5 øre pr. kWtime, kan regnes med at
der kan sælges en hel del energi til hjælpeopvarmning.
Undersøkelser i Stavanger*) har vist at med de
nuværende forhold vil brukstiden stige med økende
varmeforbruk, indtil dette utgjør’en viss del av det
samlede forbruk. Med en pris paa 2,8 øre pr. kWt. blir
ved et øket varmesalg paa 20 mill. kWt. indtægten pr.
øket kW. maksimalbelastning 151 kr. Erfaringer viser
at det er fordelagtig at bruke store ovner, f. eks. 3 kW.
for alm. rum, da man derved raskt opnaar den ønskede
temperatur og ved regulering kan spare paa energi
forbruket.
Kurver i fig. 20, 21 og 22 viser varmebelastningens
indflydelse paa verkets totale belastningskurve. Fig. 22
viser at ved en temperaturforandring fra + 8 og -f 3
til -r- 3,5 og 4- 9 stiger døgnets belastningsfaktor med
13,5 % fra 0,625 til 0,71. Den tilkomne varmebelast
ning er altsaa meget gunstig, idet det største forbruk
indtræffer med 3750 kl. 9—10 aften. Verkets maksi
malbelastning øker som følge av den tilkomne varme
belastning kun med 14,960 -e 14,270 = 690 kW.
Naar lys, motordrift og kokning brukes paa kWtime
tarif, vil diversiteten racllcm de tre gruppebelastninger
gi til resultat en fordelagtig utjevning av belastnings
kurven.
Den tilkomne varmebelästning og tidligere belast
ning har saaledes en diversitetsfaktor paa 1,25 og 5 Den største kokebelastning vil falde i middagstiden,
naar motorerne bruker lite energi, og naar det meste
av lysforbruket er borte.
Det i fig. 16—17 og 19 viste forløp i varmebelast
ning gjælder delvis opvarmning i boligsr efter 4,4 øre
pr. kWt., idet denne pris findes for dyr til hel erstat
ning av koks.
Topbelastningen, som med lys og motorer faldt i
tiden kl. 5—6 aften, vil naar kokeforbruket har naadd
en viss størrelse, forskyves til middagstiden kl. y212—1
i byer. Den tidligere dal i belastningskurven om mid
dagen vil fyldes av kokebelastningen.
Betragtes kurve i fig. 16 vil det sees, at varmen
øker maksimalbelastningen for strøket fra 160 til 235
kW,, altsaa med 75 kW. Der er installert til ovner
448 kW. Installationsfaktor for varme i diversitet med
kokebelastning blir da
d. v. s. 29 % av ovnene brukes samtidig. Kokning og
varme under ett gir en installationsfaktor
d. v. s. 20,0 % av installationsværdi til koke- og varme
apparater bruktes samtidig i dette ene strøk. Verkets
maksimalbelastning indtraf kl. 11,30, da koke- og varme
belastningen i det nævnte strøk samlet var 114 kW. I
diversitet med den øvrige belastning blir da for kokning
og varme i dette strøk
d. v. s. 13,0 % av installationsværdien bruktes dai verkets
maksimalbelastning indtraf.
Endnu gunstigere end vist foran blir forholdet,
naar lyset og varmtvandsbeholder overkobles fra vippe
til maaler. Derved vil lysbelastningen delta i topbe
lastning med et mindre antal kW.
Fig- 23.
340
£/eAfy/’c/fcfSt/erM
ffiakssn?o/cxd$71efs Ac/fi/e ’ pren er?/
&!/ /Op& e/<2 s/77/??p
• /&£ rpa&s. 6e/as/n/ar/p .0.62.0 "id
c,/Qip Sa/, /o/i/aA 0.2$/ Aun/ys o?motart)
’ /32%V 77200 AU/
’ ’* ’ 7re/3 &- /• /aA/ar 0.4?
au pycduA/zoner? y/x 7’0’/o />/
AoAn/ny ayua/n/e pta AU///;??e/a/y?^
TT i /I
/’ 1 i 7 \\
7 r t /( -j
~<¥kj XV
~ry~’ r
1 pi rf i,—
/ .
•
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
