Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 15. august 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 23, 1927 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Kraftverk som ligger 194 m. længer ned. En tunel
paa ca. 2570 m. og av samme dimension som den
ovenfor nævnte fører til indtaksmagasinet hvorfra 2
turbiner fører til et ca. 160 m. dypere liggende kraft
verk, se fig. 20. I kraftverket som er opført av jern
betong er montert 4 vertikale francisturbiner som hver
ved en faldhøide av 185 m. og en vandføring av
7,6 m 3, pr. sek. yder 16 000 hk.
De 4 generatorer yder tilsammen 48 000 kW,
Parallelt med kraftstationen ligger apparatanlægget som
er bygget efter hallsystemet. Det er bygget i 2 ad
skilte deler. I den nordlige del befinder sig 50 000
kW anlæg til N.O K., den sydlige tilsvarende Ziirich
og paa begge fiøier 150000 volt anlæggene. Under
jordiske kabelkanaler forbinder maskinhuset med apparat
huset og hver generator er gjennem en kabel koblet
direkte til sin transformator til en elektrisk enhet.
Paa grund av det kostbare og vanskelige bygnings
arbeide særlig hvad dam og tunneller angaar er an
gaar er anlægget blit meget dyrt. Det koster over
75 mill. Schw. fr. og kraften kommer paa 6 rp. (cts.)
pr. kWh. idet man regner med ca. 1500 timers brukstid
pr. aar. Til at begynde med deltok ikke staten i elektri
citetsforsyningen. Men eftersom elektriciteten fik større
anvendelse inden industrien og inden hjemraene blev
der behov for større anlæg og mere vidstrakte for
delingsnet, hvorfor staten i 1918 besluttet at utbygge
Norefaldene — et anlæg som nu nærmer sig sin fuld
endelse for første byggetrins vedkommende. Staten
eier og driver desuten følgende kraftverker og over
føringsanlæg: Glomfjord Kraftverk, Hakavik Kraftverk,
Langerak, Hasselelven og Kaafjord Kraftverker, Rju
kanoverføringen og Gjøvikoverføiingen samt er med
eier av Mørkfoss-Solbergfossanlægget.
Efter disse korte beretninger fra enkelte lande i
Mellemeuropa skal vi se litt nærmere paa vore hjem
lige forhold.
Elektricitetsforsyningen i vort land er omtrent ute
lukkende basert paa vandkraft. Denne utgjør en av
landets faa naturherligheter som ved riktig utnyttelse
maatte sætte os istand til ikke alene at skaffe os
rikelig og billig kraft til hjemmenes elektricering men
ogsaa i stor utstrækning bidra til at reducere vore
industriers altfor høie produktionsomkostninger og der
ved understøtte den i dens konkurrancekamp med ut
landet. Elektricitetsforsyningens utvikling hos os har
stort set gaat for sig efter samme retningslinjer som
i utlandet. Fremstilling og fordeling av elektrisk kraft
begyndt ogsaa her ved privat initiativ. Allerede i 90
aarene grundlagdes de første kommunale elektricitets
verker og disse efterfulgtes av flere, saa fremstilling
og fordeling av elektrisk kraft allerede i lang tid har
været og fremdeles er en normal kommuneopgave.
Angaaende Statens direkte deltagelse i elektricitets
forsyningen i andre land har vi foran set at dens
befatning hermed har indskrænket sig til delvis frem
stilling og fordeling av engroskraft for derved at dra
omsorg for elektriciteten paa bedste og billigste vis
maatte bli til nytte for alle. Staten har herunder sjeld
nere optraadt som direkte driftsherre, idet statsdriften
er ment at bli tungvint og lite elastisk, likesom poli
tiske hensyn har saa let for at spille ind ved viktigere
Fig. 19.
P’ig. 18. Fig. 20.
349
lur £hBh l , — "jk k
ta&m .^
[pSi tSv
Trl^’v r> i <•> , . S,ag^J^SLåS^KBBBS^’
tfr SÖ
’’*** ’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
