- Project Runeberg -  Elektroteknisk Tidsskrift / 40. Aarg. 1927 /
370

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. 25. august 1927 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1927, No. 24
ydelse ved 250 000 volt (i en time 300 000 volt).
Luftspalterne er saaledes dimensionert at magnetiserings
energien utgjør 100 kVA tilsvarende 200 amp. ved
500 volt. Transformatoren har altsaa at levere paa
sin primære side bare 175 kVA ved en ren kapacitiv
belastning paa 275 kVA paa sekundærsiden; sekun
dærsiden opnaar ingen avlastning, d. v. s. den fører
den fulde til 275 kVA og 250 000 volt svarende
strøm, nemlig 1,1 amp.
isolercylinder som om nødvendig for utjevning av
spændingsfordelingen i radial og aksial retning, kan
forsynes med kondensatorbelæg. Aarsaken til at der
kun blev valgt en saadan isolation for erregervik
lingen ligger i den kjendsgjerning, at den største del
av spredningsspændingen ved den byggemaate som
det blir spørsmaal om falder paa raagnetiseringsviklin
gen (mot kompensationsviklingen); grundet magnetise
ringsviklingens ringe længde i benets aksiale retning.
Derimot utgjør høispændingsviklingen, grundet dens
væsentlig større utstrækning i benets aksiale retning,
en væsentlig mindre brøkdel av den totale spredning,
saa at her uten større gene den rene luftisolation kan
bibeholdes. Antar vi f. eks. at magnetiseringsviklinge
I det foregaaende er beskrevet midler som tillåter
at arbeide med smaa transforraatorydelser. Samtidig
blev ogsaa søkt og fundet veie hvorved, hvis nød
vendig, spændingsfaldet i lufttransformatoren kunde
reduceres.
For dette øiemed kan for det første luftkaapen
utforraes til et trykrum og derfor væsentlig reduceres
i radial retning, og dermed ogsaa spredningen. Natur
ligvis maa trykket vælges saaledes, at stripeutladningen
i omraadet for den valgte spænding ikke kan gaa over
i biischelutladning. Da luftens gjennemslagsspænding
stiger omtrent proporlionalt med trykket, kan man
herav bedømme kortslutningsspændingens avtagen. Uten
vanskelighet lar sig ogsaa træffe sikkerhetsforanstalt
ninger, for enten at opretholde det ønskede tryk eller
for at signalere en avtagen av samme.
aksiale længde utgjør en fjerdedel, derimot høispæn
dingsviklingen tre fjerdedele av den totale længde,
som det omtrent er ved den normale utførelse, saa
falder ved 100 % total spredningsspænding ca. 75 %
paa magnetiseringsviklingen. I dette tilfælde opviser
altsaa erregervikling og høispændingsvikling den samme
radiale avstand mot den tilsvarende kompensations
vikling. Reducerer vi magnetiseringsviklingens avstand
fra kompensationsviklingen til ca. en tredjedel av den
som maa has ved ren luft og som gir en tillatelig
paakjending for den nu anvendte isolationscylinder saa
synker erregerviklingens spredningsspænding mot kom
pensationsviklingen fra 75 % til bare 20 %, d. v. s.
den totale spredningsspænding reduceres til 45 % av
den ved ren luftisolation. Men en grund taler mot
anvendelsen av kondensatorcylinderen for isolation av
høispændingsviklingen mot kjernen, især naar samme
er styret, d. v. s. naar kondensatorbelæggene ved for
bindelse med bestemte spoler av høispændingsviklingen
er paatrykket en bestemt potential. I dette tilfælde kan
de enkelte spolers eller spolegruppers induktivitet i serie
En videre løsning for at reducere spændingsfaldet
er en anordning som vist i fig. 13.
I denne figur er, under bibehold av den typiske
sparkobling, magnetiseringsvikling og høispændingsvik
ling ikke begge paa vanlig maate isolert ved hjælp av
en luftmantel mot kompensationsviklingen, respektiv
kjerne, men den rene luftisolation er kun bibeholdt
for høispændingsviklingen. Derimot er som isolation
mellem magnetiseringsvikling og kompensationsvikling
Fig. 13-
370
Fj ~ n —
i. i j § -—^v—<
!i* ’
myrfakmas rnimiii!VmmN: ;-;ni i: 11.1 rnTrrrrrN
I. SchubwieMung£ Schuiwicklung A “jf
t ; É . . " il : fli! .,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:56:30 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ett/1927/0380.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free