Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. 25. august 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aker, 1. 8. 27.
Ragnar Fagerberg.
Automatiske vælgere.
Ved overingeniør L. Abrahamsen (Forts.)
1. Kritik av de enkelte vælgeres mekanik.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1927, No. 24
1 mellemliggende tilfælder bør det vel nærmere
undersøkes om den direkte jording maatte foraarsake
nogen forstyrrelse, særlig paa enkeltlinjede telefoner.
Det skal i denne forbindelse nævnes, at Aker praktisk
talt overalt har dobbeltlinjer. Paa de faa enkeltlinjer
som er tilbake (Bækkelagshøiden) har der ofte været
sterk telefonsus, foraarsaket av en överledning paa et
eller andet teknisk apparat, og dette tiltrods for at
nulpunktet har været forsynet med gjennemslagssikringer.
Eksemplet tjener som bevis for, at der ved større an
læg bestandig gaar lækagestrømme.
Holmenkollen. Ved Alnabru viste det sig en över
ledning paa et utendørs belysningsanlæg med det
resultat at 40 amp. sikringslameller gik efter Y2 times
forløp. Det blev forsøkt at sætte ind nye lameller,
men med samme resultat. Transformatorens nulpunkt
var tilkoblet gjennemgaaende jordledning med en jord
motstand paa ca. 1 ohm. Ved Lia findes ikke jord
paa stedet (fjeld), og det hadde derfor sin interesse
ogsaa at undersøke dette forhold. Nulpunktet blev
direkte tilkoblet den gjennemgaaende jordledning og en
av luftsnettetsfaser lagt direkte gjennem en ledning
og amperemeteret ned i en bæk, (ca. 40 m. fra trans
formatoren). Det var intet utslag at avlæse paa et
amperemeter med skala o—20 amp. Dette eksempel
viser at hvor man har en stor overgangsmotstand i
jordslutningsbanen kan man uten videre jorde.
Jeg vil tilsidst fremholde at man ved direkte
jording altid maa sørge for at faa saa god jord som
mulig paa transformatorens nulpunkt. Som forholdene
nu er forefindes stadig paa anlæggene gjennemslags
sikringer, som paa grund av overspændinger er slaat
igjennern og nulpunktet direkte tilkoblet en jordledning
ofte med en altfor stor motstand til jord. De fleste
driftsbeslyrere vil nok ogsaa ha erfaret, at det at holde
gjennemslagssikringene til enhver tid iorden er et høist
brysomt, for ikke at si næsten uoverkommelig arbeide.
Resultatet av disse undersøkelser skulde være at
overalt hvor man har god jord for saavel transforraa
torens nulpunkt som installationernes røranlæg skulde
en direkte jording by paa mange fordele. Ved isolerte
anlæg (tørre træhuser) eller anlæg med stor overgangs
motstand til jord skulde strømfordelingen ved en even
tuel överledning praktisk talt bli den samme enten
man jorder nulpunktet eller ikke, og man kan i saa
danne tilfælder uten videre sløife gjennemslagssikrin
gerne.
Det kunde ha sin interesse at faa en uttalelse fra
andre elektricitetsverker, der kanske ikke har saa
gunstige jordingsforhold som Aker.
5. Rumbehovet maa være mindst mulig, men ved
likeholdet maa ikke vanskeliggjøres ved for trangt rum.
Av den korte, ikke paa nogen maate fuldstændige
oversigt over vælgerelementerne som er git foran vil
man forstaa at der er mange muligheter for forskjel
lige konstruktioner av vælgere. Det første grundlag for
en almindelig kritisk gjennemgaaelse av de mange
vælgere blev gitt av Grabe (E.T.Z. 1920, hefte 41/42).
Disse undersøkelser er senere utvidet. Der vil her bli
gjort et forsøk paa at opstille strenge fordringer paa
grundlag av hvilke man kan fælde en saklig dom. De
vigtigste punkter er følgende:
Foruten disse 5 punkter vil en streng kritik av hele
vælgerkonstruktionen ogsaa omfatte flere andre punkter.
Her skal man dog indskrænke sig til de nævnte 5
punkter. Punkt 1 til 4 lar sig sammenfatte i følgende
regel for konstruktøren: Jo mere komplicert vælgernes
dele er, desto lettere tilgjængelig under vælgerens drift
maa de være. Allerede ved at benytte denne grund
sætning kan man skille ut en hel række konstruktioner,
nemlig alle de hvor de bevægelige dele er skjult bak
plater eller andre vælgerdele. Man hører ofte gunstige
uttalelser om vælgere, »som ser saa enkle ut«, i mot
sætning til de »komp1icerte« almindelige utførelser.
Men undersøker man nærmere, saa er alle bevægelige
dele utilgjængelige, og ingen av de 4 grundfordringer
opfyldt.
1. Det bevægelige led maa indstilles med sikkerhet
paa den forønskede kontakt.
2. Der maa paa det vigtigste punkt i hele syste
met, det vil si paa berøringspunktet mellem børste og
multipelkontakt, tilveiebringes en elektrisk paalidelig
berøring.
Den meget tætte sammenbygning av Ericssons
kulissevælger reducerer nok rigtignok rumbehovet, men
for at vedlikebolde den, og særlig for at tilfredsstille
fordring 3, maa vælgeren tas ut av stativet og perso
nalet utføre meget unyttig arbeide, eller ogsaa maa
man alene stole paa de elektriske prøver og først finde
3. Alle avvikelser fra normaltilstanden maa mest
mulig kunne findes av vedlikeholdspersonalet før de
har git foranledning til forstyrrelser.
4- Alle dele som er underkastet slitage maa kunne
utveksles let. Utvekslingen maa foraarsake lite arbeide
og de utvekslede dele maa være billige.
376
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
