Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. 25. august 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
drevne systemer. (Fons.)
Direktør Harald Bonnevie
Verdenskraftkonferencen
1927, No. 24
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
til børstene ved hjælp av dobbelte slæpefjærer, børste
spisserne er slisset saa der paa berøringsstedet er 4
parallelkoblede kontakter. Ved Bell-selskapets dreie
vælgere tilføres de ankommende ledninger over slæpe
ringer (med hver 2 børster), ledningen gaar videre
over et kontaktpunkt mellem tilføringsfjær og kontakt
børste og over et enkelt kontakthode mellem børste
og lamel. Ved en Bell-dreievælger’ er der altsaa i hver
gren et dobbelt og to enkelte kontaktpunkter koblet i
serie. Ved panelvælgeren foregaar tilførselen av de ind
kommende ledninger over en slæpebørste i vælgerens
øvre ende og børstene berører lamellernes front. I denne
vælger er der altsaa koblet 2 enkeltkontakter i serie.
Ved Ericsson-vælgerne føres de ankommende ledninger
til børsterne ved hjælp av snorer og børstene berører
traadene i et kontaktpunkt. Kontakttrykket og børster
nes nøiagtige indstilling kan ikke kontrolleres ved
Ericsson-vælgeren.
Ved maskindrift er følgende at bemerke; Den
magnetiske kobling i de ældre Bell-dreievælgere er nu
blit erstattet med en tandhjulskobling med et tjærende
tandhjul, tordi den magnetiske kobling ikke har op
fyldt forventningerne. Ved panelvælgerne blir indstil
lingsorganets flate baanddrev trykket mot korkvalser.
Det tør vel ikke bestrides at denne konstruktion kun
kan holde sig ved paalidelige tørre rum. I Ericsson
vælgeren ligger 4 delvis usynlige tanddrev mellem den
konstant løpende aksel og indstillingsorganet. Smøring
paa utilgjængelige steder vanskeliggjør vedlikeholdet og
ved vælgernes samraenbygning under hinanden opstaar
der fare for at smørematerialet fra en vælger kan
overføres til den nedenfor staaende.
Det skal ogsaa nævnes at ved panel-systemet og
Ericsson-systemet benyttes skridtvælgere til registrering
av de ankommende strømstøt.
Som resultat av disse overveielser fremgaar det at
for indstillingens sikkerhet gir skridtvis drift den gun
stigste løsning.
Betragter man videre hele centralens opbygning,
saa benytter alle systemer med maskindrift følgekoblere
med enkelte berøringskontakter. Seriekobling av de
enkelte kontakter av uædelt metal er altsaa i maskin
systemer langt mere utbredt end i skridtsystemer. Det
skal her ikke nektes at man i maskinsystemerne kan
forbedre anordningen av berøringspunkterne, men dette
er hittil ikke sked. I et hvert fald er disse vigtige
punkter i hele systemet utført sikrere i skridtvælger
systemerne end i de nuværende utførelser av de maskin-
Ad 2, Den elektriske berørings sikkerhet. Det dreier
sig her om at opretholde en god taletydelighet. Ved
Siemens & Halskes skridtvælgere berøres hver lamel
dobbeltsidig. Ved Strowgervælgerne tilføres de ankom
mende ledninger ved hjælp av snorer til børstene. Ved
Siemens & Halskes Strowger-vælger ligger derfor kun
to parallelkoblede kontakter av uædelt metal i hver
gren. Ved forvælgerne føres de ankommende ledninger
Paa sit fagomraade var han i besiddelse av stor
indsikt og dygtighet og et imponerende fond av viden
som er kommet salpeterindustrien tilgode. Saaledes
har han paa salpeterovnenes omraade uttat en række
patenter som har faat anvendelse ved Hydros fabriker.
Ved direktør Bonnevie’stidlige bortgang lider standen
et smertelig tap. Hans kolleger og mange venner vil
bevare i mindet hans noble personlighet, hans retsind
og hans overordentlige store elskværdighet.
chefen for Rjukanfabrikene er den 8 ds, avgaat ved
døden paa Rjukan.
Direktør Bonnevie blev 47 aar garamel, idet han
er født i Arendal den 12. mai 1880. Han tok ar
tium i Oslo 1898 og ingeniør-eksamen ved den tek
niske høiskole i Darmstadt i 1904.
Samme aar blev Harald Bonnevie ansat ved de
Birkeland-Eyde’ske forsøk ved Frognerkilens fabriker,
senere ved Ankerløkken og fulgte denne forsøks
virksomhet da den overførtes til Arendal og senere
til Notodden og han har saaledes helt fra sin første
indtræden i praktisk virke være knyttet til den norske
salpeterindustri. I 1907 blev han chef for den elek
triske avdeling paa Notodden da de store fabriker
der blev sat i drift og ved Rjukanfabrikernes igang
sættelse i 191 x blev Harald Bonnevie ansat som driftsbe
styrer for disse og har fra 1916 været en av direk
tørerne i Norsk Hydro.
Arbeidsutvalget (International executive councel)
avholder møte i Como, Italien dagene 5.—10. sept.
d. a. for behandling av en række spørsmaal vedrø
rende verdenskraftkonferencens videre arbeide og spe
cielt programmet for et sektionsmøte som skal avholdes
i London 24. september til 6. oktober 1928 for be
handling av brændselspørsmaalet (fuel konference).
Som den norske komites repræsentant møter
direktør Kloumann som er medlem av det Internatio
nale arbeidsutvalg.
Direktør Bonnevie var i besiddelse av en frem
ragende dygtighet som administrator og organisator og
eiede en enestaaende evne til at faa folk og forhold til
at arbeide sig sammen.
Følgende spørsmaal vil bli behandlet paa delte
møte:
378
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
