Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. 5. september 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1927, No. 25
ELEKTKUTEkNlSK TIDSSKRIFT
det som bedriften kræver, saa viser det sig dog, at der
er saa liten forskjel paa de enkelte avlæsninger i aarets
løp, at ogsaa i dette tilfælde utnyttes den maksimale
belastning praktisk talt det hele aar, hvorfor fra kraft
sælgerens standpunkt den maksimale belastning maa
lægges til grund for betalingen.
Kr afiv er k C.
1. Hviiken maalertype ansees mest hensigtsmæssig?
Den maalertype som vi har anvendt er av
Simens-Schuckert-Werkes fabrikat type D. 6. B. m. f.
med indebygget ur med automatisk optrækning, der for
uieu at registrere de forbrukte kW.-timer ogsaa angir
det største gjennemsnitlige forbruk i kW. i løpet av
14 times perioder. Vi er meget tilfreds med disse maa
lere, og da de desuten er forholdsvis billige har vi fore
løbig ingen grund til at gaa over til nogen anden type.
For salg til et kommunalt landselektricitetsverk med
maksimalbelastning av ca. 300 kW. har vi for sammen
ligningens skyld sat op to maaleinstrumenter, nemlig
et registrerende kW.meter og en kW.timemaaler med
maksimalviser som ovenfor angit. Det har vist sig at
den belastning man faar ved ut av wattmetrets dia
gram for hver arbeidsdag i en maaned at ta den ab
solut høieste belastningsperiode og regner ut gjennem
snittet av disse værdier, saa svarer denne gjennem
snitsværdi temmelig nøiagtig til den høieste avlæsning
paa maalerens maksimalviser.
S. S. W. har i den senere tid anbefalt maalere av
en anden type, nemlig D. 7. m. med separat ur for
haandoptrækning og. gangtid 5 uker. Disse maalere
skal angivelig være at foretrække fremfor de først
nævnte, da urene er lettere kontrollerbare, men vi har
ingen erfaring herfor.
Maalere med maksimalviser som registrerer liver
14-times periodes forbruk er i den sidste tid begyndt
at bli anvendt, men for det første er de noksaa kost
bare, og for det andet mener vi at de ikke er p aakrse
vet set fra kraftsælgerens standpunkt. Vi som kraft
sælger til industrielle bedrifter har kun interesse av
at vite for en bestemt tidsperiode de uttagne kW.timer
og den høieste belastning i perioden. Vi læser av disse
værdier og stiller maksimalviseren tilbake til 0 omkring
den 15de og sidste i hver maaned, og vi faar da over
sigt ogsaa over brukstiden i hver halvmaaned.
3. / hvilket forhold bør kW.-timeavgiften og grund-
avgiften staa til hinanden ved en gjennemsnitlig
brukstid av 2000 timer pr. aar?
Ved bedømmelsen av i hviiken utstrækning en
kombinert tarif bør anvendes maa tas i betragtning
de forhold de enkelte verker arbeider under. Den rene
Pauschal-tarif bevirker lange brukstider og den rene
kW.time-tarif søker at begrænse brukstiden. Hvorledes
denne sidste — den rene kW.time-tarif — vil virke
her i landet, hvilke brukstider der vil indstille sig som
følge av dennes indførelse, er ikke godt at.ha nogen
sikker förmening om. Derimot kan man fra de tyske
verker, hvor denne tarif er indført, slutte sig til hvor
ledes brukstiderne vil arte sig. Av en artikel av pro
fessor dr. ing. A. Schwaiger, Miinchen: «Ueber Elek
tricitetz-Tarife», utgit som særtryk av tidsskriftet «Elek
tro-Journal»s septemberhefte 1926, har vi hentet neden
staaende brukstider for den rene kW.time-tarif:
De industrielle kraftavtagere betaler som regel for
et visst energikvantum i aarspauschali, og har da in
teresse av at ligge saa nær op under dette maksimale
kvantum som mulig. Av denne grund har de større
abonnenter som regel anskaffet et registrerende watt
meter forsynt med en alarmindretning som varsler naar
belastningen kommer op imot den maksimale værdi som
der betales for, og belastningen blir da regulert saa
ledes at man ikke kommer op i uventede store forbruk
og dermed større kraftavgifter end der paa forhaand
er kalkulert med. Til dette bruk anser vi de registre
rende kW.metre mere praktiske end de nævnte kW.-
timemaalere med skrivende maksimalviser — set fra
forbrukernes standpunkt — , idet man av diagrammet
kan følge belastningens gang kontinuerlig. En papir
hastighet av 20 mm. pr. time anser vi praktisk for
dette øiemed.
2. Hvor 7nange av aarets høieste avlæsninger bør med-
tas i beregningen av grundavgiften, forutsat maksi-
malmaaleren avlæses 12 ganger for aaret?
Det som er mest iøinefaldende ved de anførte tal
er de uhyre smaa brukstider som er gjældende ved den
almindelige borgerlige fordeling, repræsentert ved grup
perne Landwirtschaiftlische Betriebe og Privatbeleuch
tung, hvor brukstiden ikke kommer op i mer end 200 å
400 timer. Naar man betænker at et helt fordellngs
net skal anlægges og de enkelte konsumenter ikke uttar
mere energi end svarende til denne lille brukstid, er
det förklarlig at man kommer op i kW.time-priser som
er ganske eventyrlige for at faa det hele anlæg til at
lønne sig — kW.time-priser helt op til 1 krone. De
tyske verker har indset at den hitindtil drevne pris-
Vi mener at av de avlæsninger paa maksi
malviseren som er avlæst i aarets løp, bør den høieste
lægges til grund for betalingen. Naar man betænker
at denne høieste værdi er gjennemsnitsværdien av kraft
forbruket i 15 minutter, og at de industrielle bedrifter
har det i sin haand at holde belastningen oppe i denne
værdi saa at si det hele aar, er det urimelig at for
lange av kraftsælgeren, at der ogsaa skal tas et gjen
nemsnit av flere saadanne avlæsninger.
Hvor der ved forholdsvis mindre abonnenter ikke
er adgang til at regulere eller begrænse belastningen
paa denne maate, men maa la belastningen stige til
386
Landwirtschaftliche Betriebe fra
Timer.
70 ta 120
Strassenbeleuchtung in Ortschaften.. » 190 210
Privatbeleuchtung » 180 » 330
Ueberlandwerke » 140 » 900
Gewerbliche Betriebe » 500 » 1000
Industriebetriebe » 1200 » 1400
Strassenbeleuchtung in Städten » 2700 3400
Chemische Grossbetriebe » 5300 6500
Stadtische Strassenbahnen » 6200 » 8000
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
