Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 29. 15. oktober 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1927, No. 29
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
dele bestrykes med syrefast lakraaling. Cementgulve
kan beskyttes ved 2 strøk med varm stenkultjære.
Efter hvert strøk bestrøes gulvet med fin kvartsand.
2 —3 strøk med anticid eller antirust vil ogsaa be
skytte gulvet og har den fordel at det tørrer hurtig.
Batterirummet holdes laast, adgang tilstedes kun bat
teripasseren. Utenpaa døren bør staa et opslag med
forbud mot røkning og beriyttelse av bart lys. Rum
met og installationerne maa holdes tørt og rent og
frit for støv. Spildt syre og vand tørres straks op.
Efter spildt syre vaskes med sodavand.
Behandles begge platesorter i samme kar samtidig
behøver man selvfølgelig ingen hjælpeelektroder. Den
elektrolytiske behandling varer en ukes tid eller mere,
Tilslut utspyles platerne og kan lægges paa lager.
Mellem platerne anbringes i almindelighet separa
torer for at hindre kortslutning. Har man tilstrækkelig
stor plads mellem platerne (over 1 cm.) kan man ved
smaa-elementer klare sig uten separatorer, idet platerne
holdes paa plads f. eks. ved ribber paa indsiden av
glaskarrene.
Ved større stationære batterier anvendes nu hyp
pigst træseperatorer, som bestaar av vel 1 mm. tykke
træplater, som er skjøvet gjennem slitser i 3—4 træ
pinder av 8—10 mm. diameter. Pindenes diameter
bestemmer platernes indbyrdes avstand. Pinderne staar
vertikalt i elementet og deres top stikker op over
syrenivaaet og her er det svake punkt. Hvor luften
kommer til de gjennemsyrede pinder oksyderes disse
og forvitres.
Ved stationære batterier anvendes gjerne aapne
kar. Disse dækkes fordelagtigst med glasplater, hvor
ved man undgaar en stor del av syredampen i rum
met. Man sparer ogsaa en del vand paa denne maate.
Glasplaterne bør ikke være for store slik at de hind
rer maaling av elementspændingen og syrens specifike
vegt. Naar man anvender glasplater over elementerne
taper man svært litet syre under gasingsperioden.
Vand, og naar det er nødvendig, syre paafyldes helst
under sidste del av ladningen, mens elementerne ga
ser for at elektrolytet skal blande sig bedre.
Man har delvis forsøkt at avhjælpe dette ved at
anvende opslitsede ebonitpinder istedetfor træpinder.
Vi er paa Horten gaat et skridt videre paa dette om
raade, idet vi er ifærd med for stationære batterier at
indføre perforerte ebonitseperatorer med ribber paa
begge sider. Ribbernes indbyrdes avstand er ca. 25
mm, Tykkelsen over ribberne ca. 8 mm. Vi opnaar
paa denne maate at faa en seperator som varer like
længe som platerne og hindrer, da ribberne staar saa
tæt, at platerne kan faa krumme sig, hvilket tidligere
ogsaa var en kilde til kortslutning.
Mange steder hertillands har man saa rent drikkevand
at det ialfald leilighetsvis kan benyttes til efterfyldning
av batterier. Fabrikanterne föreskriver destillert vand.
De akkumulatorbatterier som anvendes i moderne
kraft- og transformatorstationer blir daglig litet brukt.
De staar væsentlig som reserve. En opladning om
uken vil’ ofte være tilstrækkelig. En gang om maane
den gis batteriet en overladning. For at forvisse sig
om at batteriets kapacitet er iorden, kan man f. eks.
en gang pr. kvartal ta en dyp utladning av det. D.v.s.
en fuldstændig utladning med 10 timers strømstyrken
eller mindre. Men hvis man ved de ukentlige og
maanedlige maalinger konstaterer normale spændings
og syreforhold ved elementerne, anser jeg en saadan
utladning for overflødig.
Ved transportable batterier hvor avstanden mellem
platerne gjerne er 2—4 mm. anvendes almindeligvis
træseperatorer enten alene eller sammen med perforerte
ebonitseperatorer. Træseperatorerne maa før de kan
anvendes, behandles med en væske slik at de træsyrer
som er i dem blir nøitralisert. Disse træsyrer vilde
ellers paa kort tid kunne ødelægge de positive plater.
Den nødvendige svovlsyre faaes av udmerket kvalitet
hos Norsk Sprængstofindustri, hvis svovlsyrefabrik lig
ger ved Verpen.
Vi har paa Horten ved aarelange forsøk konsta
tert at vi har kunnet bevare et batteris kapacitet like
godt som om det var i bruk ved at gi det en over
ladning hver 6te uke. Kapaciteten blev kontrollert
ved en utladning hvert halvaar. Forøvrig fandt ingen
utladning sted.
Hvis man har et batteri f. eks. paa 10 kW-timer
eller større bør man fremstille det nødvendige destil
lerte vand seiv. Apparater vil man kunde faa kjøpt
hos de forskjellige elektriske firmaer. Man bør stadig
kontrollere det destillerte vand paa klor. Opskrift paa
blanding av reagensvæske findes i de fremlagte. hefter:
»Veiledning for behandling av stationære akkumula
torbatterier«.
Vi har ogsaa gjort en prøve med et av vore
radio-elementer type F. a. 1. som i september 1925
blev sat ind paa en almindelig ringeledning (3 tryk
knapper) elementet blev opladet i april 1925 og an
den gang 31. august iaar. Der blev med liten strøm
styrke (i løpet av 26 timer) git elementet en oplad
ning 50 % større end 20 timers kapaciteten. Syre
tætheten og spændingen steg jevnt og naadde sin
normale høide før ladningen var avsluttet. Kapacite
ten er saaledes iorden. Elementet har hele tiden
funktionert udmerket og gjør det fremdeles.
Som elementkar anvendes for større stationære
batterier blyforede trækar, for midlere og mindre glas
kar. For transportable batterier anvendes næsten ute
lukkende haardguramikar. Celluloidkar anvendes del
vis. De er ikke særlig at anbefale da de angripes av
svovlsyren og er let antændelige, slik at de i forskrif
terne er forbudt for spændinger over 16 volt. Frygten for sulfatering er overdrevet og skriver
sig vistnok fra at instrukserne kommer fra utlandet
hvor kilovvattimeprisen gjennemgaaende er meget høi
ere’ end hos os.
Batterirummet bør ligge slik til at det lett kan
ventileres til fri luft. Det bør ligge i kjelderen eller
i iste etage. I større baiterirum bør der være et gulv
sluk med rist og avløpsrør av bly eller andet syrefast
materiale. Vægger og tak samt alle jern og metal-
Den værste aarsak til nedsættelse av et batteris
kapacitet er efter min mening høie temperaturer i
446
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
