Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 29. 15. oktober 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(Med benyttelse av artikler i jASEA’s Tidningt for mars 1926, ved A. V.)
(Slutn.)
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 29, 1927
Fig. 7 viser, at ved sraaa impedanser divergerer
utløsningstiderne efter overstrømmens størrelse, saaledes
vil ved eksempelvis 0,5 ohm impedans, en tidobbelt
strøm koble ut paa 1,5 sekunder, medens en tredob
belt strøm bruker nærmere 2,5 sekunder. Dette
muliggjør N-relæets brukbarhet ogsaa i et tilfælde som
gaar saa over bryteren g til strømretningsrelæets strøm
spole e, hvorigjennem strømmen ikke kan passere uten
at ha den rigtige retning, og tilbake til a som er
strømtransformatoren mellem relæet og nettet, b er
spændingstransformatoren, der staar i forbindelse med
voltmeterets og retningsrelæets spændingsspoler.
Spændingsregulering ved hjælp av regulerbare transformatorer.
Fig. 5 viser en trinkobler, der er bestemt for uten
dørs montage og høispænding, nemlig 66 kV. Denne
trinkobler har 4 trin. Fig. 6 viser transformator med
tilhørende trinkobler for 55 kV. montert utendørs.
Man kan som tidligere nævnt ved hjælp av en trin
kobler faa fuld automatisk regulering paa konstant
spænding. Dette sker ved at man erstatter manøver
bryteren med et kontaktreise der spises fra de led
ninger, paa hvilke spændingen skal holdes konstant.
stiger en vis grænse, og derefter kobler regulerings
anlæggets oljebryter ut.
Ved sin solide konstruktion i forbindelse med
ovenanførte sikkerhetsforanstaltninger, er trinkobleren
utviklet til et absolut paalidelig apparat, hvad der er
bevist gjennem fleraarige driftserfaringer. Den første
trinkobler av ASEA’s fabrikat blev sat i drift om
kring 1915.
Det kan paa dette punkt bemærkes at der har
været anvendt og fremdeles anvendes drosselspoler
istedenfor ohmske motstande, saaledes som de benyttes
ved trinkoblere. Ved anvendelsen av drosselspoler
forhindres vistnok at motstanden brændes op, hvis
ornkobleren stanser paa et mellemtrin, men samtidig
er det uundgaaelig at visse deler av transformatorvik
lingen vil bli overbelastet med den følge at disse
deler vil bli ødelagt saafremt ikke ornkobleren raskt
bringes ut av mellemstiilingen. Man har derfor ved
anvendelsen av drosselspoler i virkeligheten kun for
lagt faren for beskadigelse av omkoblerarrangementet
til transformatoren.
Saasnart spændingen avviker med en bestemt værdi
fra den fastlagte normalspænding, slutter kontaktrelæet
strømkredsen fra manøveranordningen og sætter mo
toren igang i den ene eller anden retning.
Til yderligere forhøielse av driftsikkerheten blir
de automatisk manøvrerte trinkoblere utstyrt med rat
for haandmanøvrering, likesom der anvendes akustisk
signalisering saafrerat trinkobleren skulde bli staaende
i en mellemstilling, hvad der er forbundet med risiko,
idet motstanden, da kan ødelægges.
Desuten anbringes i trinkoblerens olje thermiske
relæer som signaliserer, hvis oljetemperaturen over-
fig. 8. Her fører, som ofte i praksis, flere paralelle
ledninger ut til understation I. Alle tre ledninger er
forsynt med N-relæer, men det er selvfølgelig av vig
tighet at, ved en kortslutning umiddelbart ved under
station, ikke alle tre linjer falder ut.
Fig. 4 viser en komplet N-relækobling for trefase
bryter, hvor nærmere forklaring, er overflødig. Fig. 5
viser N-relæets arbeidskurver ved forskjellige over
strømme op til 16 gange normalstrørn. Spændingen
er avsat langs abscisseaksen, tiden som ordinat. Det
fremgaar herav at utløsningstiden stiger proportionalt
med spændingen ved en bestemt overstrøm, eller jo
længer væk man kommer fra kortslutningspunktet.
Faar termostaten f gjennem d opvarmningsstrøm,
vil den bringe bryteren g til brudd, hvorved olje
bryterens utløsningsmagnet h faar strøm og bevirker
momentan utkobling.
Ligger kortslutningspunktet eksempelvis som i fig 8,
hvor pilen viser, hvor kortslutningsstrømmen er lik
summen av de to øvriges strømmer, vil ledning I efter
utløsningskurvene i fig. 7 bli koblet ut og de to an
dre ledninger blir staaende.
Det ser ut som Dr. Paul Meyer A.-G. ved sit N
relæ har fundet den praktiske løsning av selektiv
utkoblingsproblemet, som efter at nettsammenslutnin
gerne tiltar i omfang, ogsaa for vort land vil faa den
største interesse. r C. Rnn<r
Fig. 6 viser utløsningstiden ved forskjellige spæn
dinger avhængig av strømmen. Ved en bestemt
spænding vil der sees at utløsningstiden er kortere jo
større strømmen er.
C. C. Bang.
A/S Drammens Armaturfabrik, Elektr. avdel.
449
T I
„ 3 *3
-O— o-
-1 k *T 1
tå* H
! V IP
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
