Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 29. 15. oktober 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vælgere.
E. T. Z. Nr. 42, 1926.
Electrical World. 6. mars 1926.
—» — 27. mars 1926.
Automatiske
(Forts.)
General Electric Review. December 1925.
—» — Mai 1926.
—» — December 1925.
L. Abrahamsen.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1927, No. 29
paa ca. 2,5 % 1 det hele for + 10 % fra 30 000 volt.
Istedetfor at anvende separat trinkobler vil alt
saa orakoblingsanordningen plaseres i selve transfor
matoren. For at undgaa funkedannelse i transfor
matoren ved omkoblingen vil der ved transformatoren
anordnes et specielt funkebryterapparat montert separat
fra transformatoren. Dette apparat ligner i ydre den
tidligere avbildede trinkobler og blir, likesom denne,
montert paa stativ. Funkebryteranordningen forbindes
ved en manøvreringsaksel med omkoblingsanordningen
i transformatoren. Hele anlægget isoleres tilsvarende
en driftspænding paa 44 kV.
For dem der nærmere skulde ønske at sætte sig
ind i de forskjellige spørsmaal vedrørende spændings
reguleringen ved hjælp av transformatorer, hitsættes
en fortegnelse over literatur, der er fremkommet paa
dette omraade:
ASEA, brochure: Spänningsreglering på Kraftnät.
Proceedings A. I. E. E. Juli 1925,
Selve transformatorerne er meget kraftig diraen
sionert, idet de er beregnet at taale en gjennemgaa
ende kortslutningsydelse paa 500000 kVA.
Maskindrevne automatiske vælgere.
Maskindrift kontra skridtvis drift.
1914 til slutten av 1920 var fremstillingen og den
videre utvikling av dreievælgersystemet stillet i bero,
fordi Bell Telephone Manufacturing Co.’s fabrik i
Antwerpen stod stille under krigen og det efter kri
gen var nødvendig at montere hele fabriken fra nyt
av. Den egentlige utbredelse av dreievælgeranlæggene
begyndte først i 1921. Det sees altsaa at anlæg
med maskindrift er blit indført meget raskt. Hoved
grunden til denne raske utbredelse av systemet er, at
driftsselskaper og administrationer som har valgt dette
system med maskindrift, tror at et saadant system
lettere og nøiagtigere opfylder de krav som stilles i
et moderne telefonnet.
(Artikel av chefingeniør G Deaken, Antwerpen, indtat i »Zeit
schrift fiir Fernmeldetechnik, Werk- und Gerätebaiu, hefte I,
jan. 1927.)
I en artikel i »Zeitschrift fiir Fernmeldetechnik«
for februar 1926 (tidligere gjengit i Elektroteknisk
Tidsskrift no. 22 iaar) kommer dr. Lubberger paa
grundlag av et av ham ført bevismaterial til det resul
tat at skridtvælgere er de maskindrevne vælgere over
legne. Men da han ikke anfører noget bevis eller
praktisk resultat til understøttelse av sine paastande
og de av ham nævnte artikler alle er skrevet av mænd
som er umiddelbart interessert i skridtvælgernes succes,
kan hans slutninger ikke antas at holde stik. De
eneste virkelige værdifulde opgaver i en artikel, hvis
formaal er at konstatere et givet apparats — som f. eks.
en vælgers — overlegenhet, er opgaver over drifts
erfaringer med dette apparat i praktisk drift og ved
prøver over dets levetid. Men herom sier dr. Lub
berger ikke et ord.
Til British Postoffice’s beslutning om at indføre
skridtvælgere med »direktor system» for London, hvilken
beslutning blev fattet i november 1922 (og ikke i 1924),
maa bemerkes, at Colonel Purves (chefingeniør for
det engelske telegraf- og telefonvæsen) i sit föredrag
om dette emne i Institution of Electrical Engineers i
London mars 1925 ikke fremla nogen teknisk fordel
ved skridtvælger systemet overfor anlæg med maskin
drift. Han sa tvert imot at skridtvælgere med direk
tor system likesaa vel som paneltypesystemet gjorde
det mulig at utføre en omsætning av stationsbetegnel
serne og hensigtsmæssig anordning av forbindelsesled
ningerne, og kun fordi direktor systemet gjorde dette
mulig, blev det tat i betragtning.
Formaälet ved denne artikel er at levere et bevis
for den raske utbredelse og voksende popularitet
maskindrevne systemer har faat med speciel henblik
paa det av »Bell Telephone Manufacturing Co.« i Ant
werpen og av »Le Materiel Téléphonique« i Paris frem
stillede dreievælgersystem. Før jeg dog gaar ind paa
det egentlige tema, anser jeg det for nødvendigt at
gjøre nogen bemerkninger til nogen av dr. Lubbergers
paastande, nemlig for det første med hensyn lil an
tallet av abonnenter ved de forskjellige systemer og
for det andet angaaende bestemte beslutninger der
har ført til valg av et bestemt system.
Da denne beslutning blev fattet, hadde der i Eng
land allerede i flere aar bestaat mindst to selskaper som
beskjæftiget sig med fremstilling av skridtvælgeranlæg,
og disse systemer kunde derfor lettere fremstilles i de
øvrige engelske fabriker end maskindrevne systemer.
Hadde man valgt paneltypesystemet hadde man maattet
faa det første utstyr fra Amerika hvad den britiske
administration under alle omstændigheter vilde undgaa.
Da disse spørsmaal blev behandlet i England, ut
eksperimenterte Western Electric Co. i Amerika netop
paneltypesystemet ene og alene til bruk for American
Ved dette aars begyndelse var der i drift eller
under bygning utstyr for omkring en million abonnenter
efter dreievælger- og paneltypesystemer med maskin
drift. Den første panelvælgerstation blev sat i drift
1922 og den første dreievælgerstation 1914. Fra
Ved overingeniør
» — September 1926.
—»— November 1925.
452
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
