Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 31. 5. november 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N2i 31. OSLO 5. NOVEMBER 1927. 40. AARG.
IndFiolci:
Brandslukning i elektriske maskiner.
Schjelberg’-Henriksen.
3) Der maa tilføres stoffe som vedlikeholder for-
brændingen.
Organ for *Tr Utgiver:
Norsk Elektroteknisk Förening Norske Elektricitetsverker:
Norske Elektricitetsverkers Förening X—i# -L • J. i Kronprinsensgate 19, Oslo
Norsk Elektroteknisk Förening Norske Elektricitetsverkers Förening
Utkommer 3 gange månedlig til en pris av kr. 10. 00 halvårlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbånd kr. 13. 00 halvårlig
Betalingen erlegges forskudsvis Abonnementet er bindende, inntil opsigelse skjer. — Annonsepris: Pr. enlietsrute 55 mm. bred, 35 mm
høi; Iste side av omslaget kr. 12. 00, øvrige sider av omslaget og innvendig kr. 6.00 —2.50 efter annonsens størrelse, plass og antall ganger
Brandslukning i elektriske maskiner. Av ing. Schjølberg-Henriksen. — Hvad kan der gjøres for at reducere antallet av brande
som skyldes de elektriske installationer? Av installalionsingeniør Chr. Brochmann. — Elektricitetsverkers ansvar. Av overing.
J. C. Holst. — Automatiske vælgere. Ved overing. L. Abrahamsen. — Overingeniør Joh. A. Haga f- — Montageleder til Costa-Rica. —
N.E.F. — N, E.Y.F
. — Kobber- og oljenolering. — Elektricitetsverker og kraftanlæg.
Naar man vil gjøre sig rede for hvorledes brand
i elektriske maskiner eller kort betegnet »generator
brande« bedst forhindres, vil det være naturlig først
at skaffe sig en oversigt over, hvorledes de opstaar.
Jeg vil da forutskikke at jeg med generatorbrand
mener brand i generatorens viklinger, og da fornem
melig i statorviklingerne. Og man kan da stort set
si, at følgende tre forholde maa være tilstede for
at brand kan opstaa:
Man kan vel si at det praktisk talt er viklingsho
dernes isolation som leverer det egentlige brændstof
og at det altsaa er her forbedringerne maa gjøres.
Som bekjendt byr jo viklingshoderne vanskeligheter i
flere henseender. Da de skal bortføre den væsentligste
del av den i viklingen generende varme kan de ikke
isoleres for stærkt, til gjengjæld maa luftavstandene
være rikelige. Paa den anden side maa viklingshoderne
isoleres godt mot støtterne, da brandfaren ved over
slag her er størst, Desuten har støv let for at samle
sig paa viklingshoderne og derved øke overslagsfaren.
1) Tilstrækkeligt av brændbare stoffe i generatoren.
2) Antænding maa være tilstrækkelig kraftig, resp.
Hvad den anden betingelse angaar — at tændingen
maa være tilstrækkelig kraftig resp. virke i tilstrække
lig lang tid for at faa viklingen i brand — saa viser
erfaringen at man her i høi grad er git tilfældigheterne
ivold.
Alle disse forholde maa samtidig være tilstede og
kunde man undgaa en av dem vilde generatoren ikke
kunne komme i brand. Vi skal derfor se lit nærmere
paa hvorledes hvert av disse forholde ligger an og
hvorledes de bedst kan undertrykkes.
Generatorer kan jo antændes saavel ved smitte
utenfra som ved selvantændelse og fornemmelig da
ved kortslutninger resp. gjennemslag. Men ikke i alle
disse tilfælder opstaar der generatorbrand, Gjennem
slag av mikanithylser i jernet medfører saaledes sjelden
generatorbrand. Derimot vil overslag fra spolehode til
støtter næsten altid fremkalde brand, og i saadanne
tilfælder utvikler branden sig ovennaate raskt. Man
har ofte indtryk av at branden begynder med en gang
smeldet høres. Men ogsaa her kan der indtræffe til
fælder hvor lysbuen maa virke en tid, og kan i saa
danne tilfælder f. eks. magnetiseringen slaaes raskt nok
av og forbindelsen med andre parallelt løpende maski
ner brytes itide, saa kan større brandskade forhindres.
Hvad nu den første betingelse — at undgaa
brændbare stoffer i generatoren — angaar, saa er man
i denne henseende kommet meget langt i de senere
aar. Naar man betænker hvad der for ikke saa man
ge aar tilbake blev anvendt av bomuld, sjellak træ
klosser, snører etc. og saa sammenligner dette med
moderne maskiners høispændingsviklinger, hvis isola
tion og støttematerialer for en væsentlig del bestaar
av raikanit, bakelit, eller lignende helt uforbrændbare
eller ialfald av meget slet brændbare materialer,
saadanne som nærmest kun kan komme i glød, saa
skulde man tro utviklingen helt hadde gjort det av
med brandfaren fra den kant. Det er derfor av den allerstørste vigtighet at man
kan indrette sig med hurtigvirkende relæer som utkobler
maskinen og utløser brandslukningsindretninger, saa
snart tilløp til brand opstaar, og man har derfor i den
senere tid arbeidet meget herpaa. Desværre kan man
endnu ikke si at man her har opnaadd nogen helt
tilfredsstillende løsning.
Imidlertid — erfaringen viser at det lille som
endnu er igjen av brændbare stoffer i viklinger og
viklingsstøtter — og de fremmedstoffer som faar av
lagre sig i maskinerne av støv, olje etc. er tilstræk
kelig til at nære en saa kraftig brand at hele viklingen
kan skades saa den maa utbyttes.
vare lang nok tid
Av ingeniør
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
475
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
