Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 34. 5. december 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Petersenspolen
Nesttun, novbr. 1927.
Nikkel-Kobber legering.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1927, No. 84
faar positive figurer hvad der opnaaes ved at anvende
2 apparater i parallelkobling forbundet slik at platerne
av det ene har den motsatte polaritet av det andet
hvormed man opnaar at faa en positiv figur for hver
spændingsstigning. Figur 2 viser et instrument av
dobbelt type. I dette instrument anvendes en Eastman
film, 8 fot lang og 8 tommer bred. Filmen drives
med et uhrverk med en hastighet av J/2 tomme
pr. time, og man kan saaledes opnaa en sammen
hængende registrering i 8 dager.
at feilen indskrænker sig til i-polig jordslutning. For
baade ledningsbrud og stolpefald gjælder at antallet
av den slags feil først og fremst avhænger av an
læggenes tilstand.
Naar man nu faar en jordslutning paa nettet vet
man selvsagt ikke av hvad art den feil er som for
anlediger jordslutning. Er veiret stormfuldt og anlæg
gene daarlig vedlikeholdte, er sandsynligheten for
ledningsbrudd eller stolpefald stor. At en driftsleder
ved en saadan anledning benytter sig av den adgang
han ved Petersenspolens hjælp har til at opretholde
driften indtil feilstedet er fundet er rimelig, men sam
tidig maa man være klar over at i den tid som med
gaar ifra jordslutning er konstatert og indtil feilstedet
er fundet kan — hvis ledningsbrudd eller stolpefald er
indtruffet — tilfældig forbipasserende personer komme
i berøring med den paa jorden liggende ledning.
Saavidt jeg vet har dette tilfælde endnu ikke forekommet,
men muligheten herfor er tilstede og blir stadig større.
Apparatet kan anvendes for spændinge optil ca.
20 å 25 kV. For utraaaling av høiere spændinger,
anvendes sammen med klydonografen et elektrostatisk
potentiometer hvorved man blir istand til at registrere
spændinger optil 1 500 å 2 000 kVolt, saaledes som
de kan forekomme paa fjernledninger med driftspæn
ding optil 220 kV.
Apparatet har ved mange anledninger været an
vendt i praktiske prøver og synes at ha git tilfreds
stillende resultater. Artikelen i General Electric Re
view gir en beskrivelse av de anstillede prøver sam
men med de figurer som blev registrert. Artikelen i
Electrical Journal beskriver en række forsøk foretat
med klydonografen paa net for at konstatere de ved
koblinger optrædende overspændinger. Helt tilfreds
stillende resultater synes ikke at være opnaad ved
disse forsøk, men man mener at ha gjort den slut
ning spændingssligningen paa 5 gange den normale
kan opstaa ved koblinger.
Det er tidligere ved forskjellige anledninger oplyst
i E. T. T. at i Frankrige og Amerika drives de fleste
anlæg med direkte jordet o-punkt. I Tyskland deri
mot synes de fleste at holde paa nulpunkts jording
gjennem Petersenspolen, men der meddeltes for en
kort tid siden at et større anlæg dersteds forsøksvis
vilde gaa til direkte jording. Et saadant forsøk vil
være av megen stor interesse ogsaa hos os, hvor disse
ting har været lite diskutert — ialfald offentlig.
Som en indvending mot direkte jording anføres at
enhver forbigaaende jordslutning vil medføre automat
fald. I hvilken grad dette generer avhænger jo meget
av de lokale forhold. Ved indmontering av oljebrytere
med anordning for f. eks. i-gangs automatisk indkob
ling, vil man imidlertid kun faa varig utkobling naar
konstant jordslutning er indtrufifet, m. a. o. den led
ningsdel som er defekt kan ikke holdes i drift før
feilen er rettet. For den offentlige sikkerhet maa en
driftspraksis med direkte jording saaledes sies at være
ideel.
Ved A. I. E. E.’s sidste møte blev der holdt flere
foredrag om klydonografen og de praktiske resultater
som var opnaad ved dens hjælp.
Den bekjendte høispændingsautoritet, F. W. Peek jr.
mente at dette nye apparat vil bli av betydning
for høispændingstekniken. cos cp.
I E. T. T. nr. 30 publicerer hr. dipl. ing. Blumer
et par erklæringer fra utenlandske verker som bl. a.
synes at tyde paa at Petersenspolen under visse for
hold kan formindske berøringsfaren ved høispændte
anlæg. De kommentarer som hr. Blumer knytter til
nævnte erklæringer viser at dette meget godt kan
forekomme.
Da dette spørsmaal sikkert er av stor interesse,
vil jeg tillate mig at henstille til hr. dipl. ing. Blumer
og andre interesserte at ta saken op til diskussion.
Efter ca. 3 aars erfaring med drift av Petersen
spolen er jeg imidlertid kommet til det resultat at
det under bestemte forutsætninger ogsaa kan være
berettiget at paastaa det stik motsatte. For denne teknisk vigtige legering, forsaavidt an
gaar legeringen med mindre end 50% nikkelindhold,
har W. T. Grifiiths git en oversigt, hvorav hensættes:
Smeltepunktet stiger forholdsvis fra kobberets (1083°)
til nikkelets (14520) saaledes at en legering med 50%
nikkel smelter omtrent ved 1300 °. For fremstilling
av legeringer med over 20% nikkel anbefales særlig
høifrekvensovne. Alle legeringer kan fremstilles som
plater, strimler, baand, stænger og traad likesom de
kan støpes og trækkes til rør, derimot egner de sig
ikke til trykarbeider eller til smining. Fastheten tiltar
med nikkelindholdet og andrar til 50 —70 kg./mm.2
Der fremholdes stadig som en av de største for
dele ved Petersenspolen at man med i-polig jord
slutning kan opretholde driften indtil det beleiligste
tidspunkt for driftsstans og reparation er inde. De
feil som almindeligst frembringer jordslutninger er:
Transformator- og isolatorgjennemslag, ledningsbrudd
og stolpefald. De to førstnævnte feil er uten interesse
ved denne anledning.
Ledningsbrud forekommer overalt. Petersenspolen
kan vanskeliggjøre, men aldrig helt forhindre at den
slags feil opslaar. Ved stolpefald har det ofte hændt
Reidar Smith.
522
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
