Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 35. 15. december 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1927, No. 35
kan faa lov til at realisere det man allerede har paa
lager. Der maa altsaa et vist samarbeide mellem
industrien og materialkontrollen til. Man kan heri
gjennem opnaa adskillig nationaløkonomisk vinding og
et bedre materiel. Man burde kanske søke nedsat
en komité av repræsentanter for begge parter til at
utrede forholdet.
præmiekonkurrance for modeller til alt material av
passet for norske hjem.
En aarsak til de mange forfalskede sikringer er
ogsaa disses alt for høie pris. En sikringsprop koster
30 øre hvorav sølvtraaden koster 1 øre. De 29 gaar
altsaa i bøtten naar traaden brænder av. Sikringerne
er altfor komplicert og dette som man ser helt uten
nytte. Da er det bedre at gjøre dem langt enklere
naar de herved kan bli billigere.
Ingeniør Oppégaard vilde fremholde saken fra en
installatørs synspunkt. Den av foredragsholderen op
stillede tabel var misvisende. Naar man som her
opstiller alle elektriske brande i en samlet gruppe men
opdeler de andre aarsaker i en række smaaposter maa
sammenlignelsesvis antallet av elektriske brande synes
stort medens det alhkevel utregnet efter det samlede
antal brandtilfælder kun er 15 pct.
Foredragsholderen: Det er staten seiv som har frem
tvunget alle forsikringsselskaperne ved at kaste ind
paa landet meget mere elektricitet end det har kun
net svælge. Forskrifterne har staten seiv gjort og kan
ikke seiv overkomme at opfylde dem. Det maa der
for et systemskifte til. Ansvaret bør helt over paa
elektricitetsverkerne og staten bør føre kontrol med åt
verkerne her gjør sin plikt og slaa haardt ned hvor
dette ikke er tilfældet. Til Kolbenstvedt vilde taleren
si at der er eksempler nok paa at kontrollens slaphet
er skyld i ildebrand. Nær Oslo var et anlæg som blev
avstængt paa grund av sin forfatning. Eieren knyttet
det til igjen. Verkets vedkommende merket at der var
lys paa anlægget og stængte det igjen av uten at kon
fiskere hovedsikringerne som samtidig var kortsluttet.
Dette gjentok sig endnu en gang til før jul. Da eie
ren beklaget sig for verket over at maatte ligge i mør
ket i julen fik han lov til endnu engang at sætte
strøm paa seiv. Nytaarsdag brændte huset ned, og
allikevel erklærer tilsynet at der er intet som tyder
paa at branden skyldes elektricitet. Under slike for
hold maa brandstatistikken bli misvisende.
Der er ingen vanskelighet seiv med det materiel
som nu er i handelen at utføre en installation som
staar for alt. Det er et rent økonomisk spørsmaal.
Installatørene er nok villige til at sælge det bedste i
enhver henseende men man faar ikke avsætning paa
dette. Foruten kontrol trænges her et oplysningsar
beide som kan gjøre det forstaaelig at i længden er
det det bedste som er det billigste. Man kunde gi
dem som holdt gode anlæg en lavere præmie med
straffepræmie for dem som ikke holdt sine anlæg iorden.
Installatørerne kan ikke i den grad kontrollere sine
montørers arbeide som man kan i et verksted hvor
man stadig har dem under øie. Man er i mere eller
mindre grad nødt til at stole paa at de gjør sit bedste.
Norberg-Schulz vilde bare til foredragsholderen si
at det aldeles ikke er staten som har kastet elektrici
teten ind over landet. Det er samtlige borgere som
gjennem sine kommunestyrer har ansvaret for dette.
Vore forskrifter er desuten heller ikke alene et stats
verk. Det er staten, sammen med de tekniske for
eninger og forsikringsselskaperne som har utformet
disse.
Tilsynsmand Thoresen var. enig med Meyer at man
ogsaa hos os gik over til det system som var anvendt
i Schvveitz og i Sverige at husinstallationskontrollen
overføites paa verkerne seiv. Verkernes förening har
ogsaa git tanken sin tilslutning og statens tilsyn kan
nu ikke overkomme det.
Prof. Skancke: Vi kan alle være enige om at forhol
dene ved de elektriske installationer ikke er som de
bør være. Den elektrotekniske industri er ogsaa sterkt
interessert i at rette paa dette. Porcelæn er som kon
struktionsmateriale i installationsmateriel ikke tilfreds
stillende. Den store forskjel i utvidelseskoeficienten mel
lem porcelæn og messing gjør at alle skruer løsner
før eller siden og saa har vi straks de farlige løse kon
takter. I Amerika har man i længere tid gaat over
til at indstøpe alle messingdele i bakelit. Dette er
en fremgangsmaate som den norske industri ogsaa naar
somhelst kan paata sig. En anden nødvendig for
bedring er at alle fjærkontakter utføres av virkelig
fjærende materiale som haardvalset bronce.
Ing. Grosch: Det er ikke bare hos os at der kla
ges over slette installatibner og daarlig materiel. Det
er en international företeelse og der er derfor nu og
saa optat et internationalt arbeide til ordring av for
holdene. De fleste land er i nogen grad naar det
gjælder materiel henvist til import fra andre land. Et
samarbeide landene imellem er derfor her naturlig.
Som prof. Skancke nævnte at komme væk fra
porcelænet er ikke gjort med et slag, men maa ske
sukcessivt. Den av ing. Platou foreslaaede præmie
konkurrance ang. materielkonstruktioner var en tilta
lende tanke, men præmierne maatte da sættes saa hoie
at folk virkelig vilde arbeide med saken, Selve pri
sen for sikringerne er ikke avgjørende, kvaliteten er
av langt mere betydning.
Det er imidlertid vanskelig at opta en ny fabrika
tion uten at være sikker paa approbation og at man
530
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
