Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 36. 25. december 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ad dedninger.
Vedr. fundamenter.
Barduner, stag og topliner.
Av betydning er forslaget om at vindtrykket paa
1927, No. 36
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
ledninger er sat til normalt 75 kg. pr. m.2 projektert
flate mot før 125 X 0,5 = 62,5 kg., mens paa den
anden side vindtrykket paa runde stolper er reducert
til 50 kg. mot før x25 X 0.7 = 87,5 kg. pr. m.2, hvil
ket er overensstemmende med meget nøiagtige og om
fattende forsøk utført i Tyskland i de senere aar. Delte
har tilfølge at der regnes med større vindtryk paa led
ninger med lange spændvidder og mindre paa almin
delige træstolpeledninger.
Jeg skal i korthet omtale de forandringer av nogen
betydning som er foretat.
For staalaluminiums vedkommende er under mate
rialer det normale forhold mellem staal- og aluminiums
tversnit forandret til 1:6 å 1:7 mot før 1:4 å 1:6,
likesom tabellerne over ledningenes tværsnit og egen
skaper er bragt å jour.
Paa mindre utsatte steder, f. eks. lavtliggende strøk
i det indre Østland, foreslaaes det tilladt at regne med
et lavere vindtryk, nemlig 80 kg. pr. m.2 paa plan
flate og tilsvarende mindre for cylindriske.
Den vigtigste forandring gjælder ledningers op
strækning.
Ved opstrækning efter de gjældende normer er
ledningernes virkelige sikkerhet mot brud ved sne
eller islast høist forskjellig alt efter forholdet, brud
styrke til spændlængde, saaledes at korte spænd taaler
meget større tillægslast end lange, et forhold som blev
fremholdt av ingeniør Holst paa aarsmøtet for to aar
siden, og undertegnede først blev opmerksom paa i
1923.
Der er ogsaa indtat bestemmelsen om beregning
av trykket ogsaa naar vinden træfler flaten under en
spids vinkel.
De forskjellige belastningstilfælder for mastene er
i hovedsaken de samme som tidligere, men en hel del
mindre forandringer er foretat, likesom det hele er
omredigert med sikte paa at gjøre bestemmelsene mest
mulig entydige.
For at ta hensyn til dette forhold foreslaaes nu i
tillæg til de gjældende bestemmelser om en sikkerhet
av 2V2 ved (200 + 50 d) gr. pr. m. tillægslast en be
stemmelse gaaende ut paa, at ledningen med en
nominel sikkerhet av 1,1 skal taale en 5 gange saa
stor tillægslast nemlig (1000 + 250 d) gr. pr. m., hvor
under der regnes med den forholdsvis store tøining
av traaden som forekommer ved den høie paakjending,
der svarer til sikkerhet 1,1.
At gjennemgaa alle disse mindre ændringer vilde
føre for vidt. Det bør dog nævnes, at efter forslaget
blir det ikke længer forlangt at vinkelraaster ogsaa
skal tilfredsstille fordringerne til forankringsmaster; den
tidligere bestemmelse fører nemlig i mange tilfælder
til et unødig stort antal forankringsmaster og tilsvarende
sløseri med materialer.
Bestemmelser er indtat for avgreningsmaster, hvilket
har manglet.
I den gjældende bestemmelse foreslaaes dog sik
kerheten 2Va reducert til 2, en lempning som i for
bindelse med den nye bestemmelse maa ansees fuldt
forsvarlig.
De tilladte paakjendinger er i alt væsentlig bibe
holdt som før for jernmaster og uimpregnerte stolper.
For impregnerte furustolper derimot foreslaaes sikker
hetsgraden reducert fra 5 til 4. Utvalget har paa dette
punkt været noget tvilende med hensyn til hvor langt
man bør gaa, undertegnede f. eks. har saaledes hæv
det, at man maatte kunne forsvare at gaa endnu noget
længere, i likhet med hvad tyskerne har gjort. Tyskerne
har en sikkerhet paa 3, basert paa 19 kg./mm.2 for
flertraadet kobberledning, hvilket omtrent tilsvarer 3V2
med 16 kg./mm.2. Av betydning er ogsaa forslaget
om mindste tilladelige topdimensioner, som foreslaaes
lempet paa.
Den nye form vil virke i retning av mere jevn
sterke ledninger, derved at lange spænd søkes undgaaet
og hvor de anvendes opstrækkes slakkere end nu.
Av hensyn til denne nye bestemmelse er under
materialkonstanter medtat tøiningen i procent ved go %
av traadens brudlast.
Under materialkonstanter er indtat de almindelige
formler for temperaturutvidelseskoefficient og elastici
tetsmodul samt de herunder hørende konstanter.
I tillæg til bestemmelsen om legemers mindste frie
høide over marken ved + 40 C. er der for ledninger
med hængeisolatorer foreslaat en bestemmelse om, at
høiden ikke skal underskride visse værdier med sne
last i et spænd og nabospændene fri for tillægslast.
Dette er nødvendig av hensyn til isolatorkjedens ut
svingning for at hindre at ledningen blir liggende paa
bakken.
Formelen for enkeltfundamenter er bibeholdt, dog
er der gjort en tilføielse forsaavidt angaar det tillade
lige sidetryk ved bundsaalen. Dette var før sat kon
stant, men er nu gjort avhængig av dybden under
bakken. En kort specifikation er indtat for fundamen
tets utførelse.
Tabellen for ledningers indbyrdes avstand er revi
dert saaledes at avstandene er gjort mere avhængige
av spændvidden og noget mindre av spændingen end
før var tilfældet. For helaluminium foreslaaes avstan
dene forøket med 25 — 50% alt efter tversnittet.
For delte fundamenter er indtat en tabel over til
ladelige paakjendinger i beton, jern og forskjellige slags
jordsmon. Dette sidstnævnte er ment kun som en
rettesnor.
De almindelige forutsætninger er nu sat samlet
som en indledning til avsnittet, samtidig som de er
utdypet endel.
er samlet i et eget avsnit. Opmerksomheten henledes
specielt paa den nye bestemmelse om toplinens pla
cering.
Ad master.
550
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
