Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 36. 25. december 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 36, 1927
tcriel som tillätes anvendt. Dette er gjort for garage
anlæg, landbruksinstallationer og anlæg i bad, men og
saa de øvrige typer av rum burde tas med. Endvidere
bør man med tidcn søke at sammenarbeide de forskjel
lige verkers særbestemraelser med hensyn til motorer,
skjævbelastning etc. Alt dette er imidlertid mindre væ
sentlig. Derimot er det et spørsmaal om man ikke
burde ta op til overveielse hvorvidt de installationssy
stemer, som nu benyttes, i enhver henseende er helt
betryggende. Denne sak blev tat op av overingeniør
Kolhenstvcclt pa föreningens aarsmøte ifjor, men paa
grund av den knappe tid dengang blev der ikke anled
ning til nogen diskussion. Saken er imidlertid meget
vigtig, hvorfor jeg paany vil bringe den paa bane.
Gummiisolerte ledninger har som bekjendt tilbøielighet
til med tiden at tørke, hvorved gummiisolationen blir
sprød og sprækker hvis ledningerne bøies. Særlig
uheldig er dette for glansgarnsinstallationernes ved
kommende, hvor ledningerne ligger helt ubeskyttet paa
sneller, hyppig endog indenfor rækkevidde. Det er
ikke til at undgaa at man av og til kommer bort i disse
ledninger, f. eks. ved rengjøring, og ofte kommer der
ogsaa vand paa dem. Det ikke ufarlige fænomen at
«det fræser av ledningerne», er da meget almindelig.
materiel. For konstruktion av koke- og varmeappara
ter kan der forøvrig ikke opstilles saa detaljerte for
skrifter som for ihstallationsmateriel. Der er et be
tydelig større spillerum indenfor forskrifternes ram
me, og det maa der ogsaa være, da man eilers vil hem
me utviklingen. Dette medfører imidlertid, at seiv
temmelig maingelfulde og primitive apparater kan være
utført i overensstemmelse med forskrifterne, og derfor
vil maatte godkjendes, tiltrods for at det er helt paa
det rene at de ikke er førsteklasses. Nu vil man jo
gjennem kontrollen gi forbrukerne en veiledning med
hensyn til hvilke apparater som kan anbefales, hvilket
imidlertid ikke opnaaes ved kun at holde sig til de
tekniske forskrifter. Det bør derfor overveies om man
ikke for koke- og varmeapparaternes vedkommende
bør indføre to klasser, saaledes at kun de apparater
som i enhver henseende, baade med hensyn til kon
struktion, utførelse og virkemaate, er førsteklasses,
approberes i klasse I, mens de apparater som vel er
forskriftsmæssige og i elektrisk henseende betryggen
de, men forøvrig mindre tilfredsstillende utført, appro
beres i kl. II. Et primitivt og billig apparat kan for
øvrig ha like stor berettigelse som et mere fuldkom
ment, men kostbart apparat, men disse apparater bør
ikke direkte sidestilles. Derved at man indfører to
klasser stimulerer man ogsaa de fabrikanter hvis appa
rater blir godtkjendt i klasse II til at forbedre kvali
teten av sine fabrikata, mens de ikke vil ha
nogen større interesse herav saafremt alle appa
rater blir godkjendt i samme klasse. I saa tiltfælde
vil man endog kunne risikere at kvalitetsnivaaet, av
hensyn til konkurrancen, sænkes. Som eksempel her
paa kan nævnes de aapne kokeplater, der i nogen aar
har gaat som en ren epidemi over landet. Mange fa
brikanter har, tiltrods for at de var helt klar over at
disse plater var daarligere end de lukkede, av hensyn
til konkurrancen, set sig nødsaget til at levere aapne
kokeplater. I denne forbindelse kan nævnes at spørs
maalet angaaende aapne eller lukkede kokeplater blev
drøftet paa den skandinaviske materielkontrolkomites
sidste møte. Det blev der oplyst at aapne kokeplater
ikke hadde fundet nogen utbredelse i Sverige og Dan
mark, og man ønsket heller ikke at faa dem indført
der, da man fandt dem helt forkastelige. I samme for
bindelse kan nævnes at i Amerika, hvorfra de aapne
kokeplater oprindelig skriver sig, har disse siden 1919
været forbudt anvendt for spændinger over 125 V. Ved
denne spænding blir motstandstraaden nemlig betyde
lig grovere, og som følge derav holdbarere end ved
220 V., samtidig som faren ved berøring er forholdsvis
liten.
Prøver som er tat paa gamle glansgarnsanlæg, vi
ser at gummien næsten altid er helt tør og sprød. Jeg
tror derfor man bør ta under alvorlig overveielse at
forbyde glansgarn anvendt ved nyinstallationer. Det
hjælper lite at brytere, stikkontakter og apparater er
førsteklasses, naar ledninger ikke er det. I Danmark
er glansgarnsinstallationer forbudt, og i Sverige er
man heller ikke meget begeistret for dem. Den anden
installationsmaate som almindelig anvendes, er rør
installation. Denne er betydelig bedre end glansgarn
installation, men lar allikevel adskillig tilbake ä ønske.
Hvad ledningernes gummiisolation angaar, saa skulde
man tro at denne vilde tørke likesaa meget i røranlæg
som ved glansgarnanlæg, men imidlertid viser det sig
at de vulkaniserte ledningens gummi holder sig betrag
telig bedre end glansgarnsnorens, hvilket muligens
kommer av at den impregnerte omfletning bedre be
skytter gummien end glansgarnsomspindingen.
Der er saalfedes tat prøver av vulkanisert ledning
fra 15—20 aar gamle røranlæg, og gummien har vist
sig at være like god. I rør ligger desuten ledningerne
parallelt, mens ved glansgarnsnor de to ledninger er
snoet om hinanden. En svakhet ved rørinstallationer
ne er faren for beskadigelse av ledningerne ved ind
trækningen. En grad eller skarp kaut ien muffe eller
et bend kan rive op store stykker av ledningen, og saa
danne feil opdager man ofte først naar överledning
opstaar og ledningen maa trækkes ut. Det ideelle viMe
være at faa rør helt bestaaende av isolermateriale, men
saadanne av tilstrækkellg mekanisk falsthet findes end
nu ikke. En forbedring vilde imidlertid være at gaa
over til staalrør med indvendig isolerrør, iethvertfald
i tørre rum, saaledes som man bruker i Tyskland. I
større utstrækning end hittil bør man ogsaa gaa over
til at anvende gjængeforbindelse for muffer, bokser og
Til slutning vil jeg si et par ord om installations
forskrifterne. Saavidt jeg har bragt i erfaring, har
disse Stort set virket tilfredsstillende, og nogen grund
til at revidere dem er der vistnok foreløbig ikke, om
de end selvfølgelig i mange henseender vilde kunne
forbedres. Saaledes vil jeg f. eks. nævne at der burde
gis en oversigt over hvorledes installationerne i de for
skjellige slags rum skal utføres, samt hvad slags ma
563
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
