Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 5. januar 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(Efter F. W. Feek jr. i El. World nr. 12, 1927.)
Lynbeskyttelse for oljebeholdere.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 1, 1928
fjæringspres og dermed bedst mulig kortslutning mel
lem pig og isolator, samtidig med at dette materiale
er relativt veirbestandig.
Baade av økonomiske hensyn og av hensyn til en
størst mulig begrænsning av antallet av reparations
standsninger maatte der nemlig træffes en anordning,
hvorved vi ikke alene undgik at ophampe isolatorerne
paany — som den forannævnte fremgangsmaate kræ
vet — men ogsaa undgik at løse isolatorpiggen fra
traversen. Og samtidig maatte anordningen sikre os en
god og varig elektrisk kortslutning av hampelaget uten
at dette medførte nogen nævneværdig nedsættelse av
isolatorens overslagsspænding.
Sorameren 1925 blev saa samtlige isolatorer ialt
ca. 1200 stk. paa strækningen fra Haugesund til indlø
pet av Vatnedalen paalagt disse spiraler, og vi har
paa denne strækning senere været helt fri for hampe
brand, tiltrods for at hampen for et stort antal isola
torers vedkommende ved spiralpaalægningen viste sig
at være saavidt forkullet at vi utvilsomt uten spiralerne
var blit tvunget til utskiftning av isolatorerne i løpet
av nogen faa maaneder.
Efter at forskjellige forslag var diskutert og för
kastet blev vi tilslut -staaende ved den anordning som
fremgaar av fig. 2, Den elektriske kortslutning av
hampen, opnaaes her ved hjælp av en rundt piggen
helt op mot hampen skjøvet silicium-broncespiral, slaaet
med en spiraldiameter lik avstanden fra pig til isola
torens indre kappeflate paa anbringelsesstedet.
Da der senere har vist sig begyndende harapebrand
i Vatnedalen — altsaa indenfor den strækning, hvor
spiraler oprindelig blev paalagt — har vi sidste som
mer paa grund av det overordentlig gunstige resultat
vi har hat, ogsaa lagt spiraler paa isolatorerne paa
denne strækning. Disse er av samme form og materiale
som førstnævnte, men blev fortinnet, idet undersøkel
ser av de først paalagte viste tilløp til irring.
For at undgaa at løfte piggen av traversen under
paamonteringen og for at forenkle utførelsen, blev der
i dieiebænken slaat op store spirallængder med oven
nævnte diameter, som derpaa blev kappet i længder
passende for isolatoren og i begge ender blev tilbøiet
kroker til at hægte i hverandre. Paasætningen foregik
da enkelt paa den -maate at de færdig tilkappede
spirallængder blev bøiet rundt piggen, huket sammen
i begge ender og skjøvet op paa plads med et pas
sende tilformet træstykke.
Fortinningen kan foretas paa vanlig maate ved at
dyppe spiralerne i flytende tin med efterfølgende
avtørring, idet forsøk har vist at den temperatur spi
ralen derved er utsat for ikke er saa høi, at dens
fjærkraft reduceres.
Nogen merkbar nedsættelse av isolatorernes over
slagsspænding eller andre ubehageligheter har vi ikke
kunnet konstatere at spiralanbringelsen har medført.
Naar der som materiale for spiralene blev valgt
siliciumbronce var dette for at opnaa størst mulig av-
oljetanken og træbeklædningen kan da ta fyr, oljen
kan direkte eller indirekte antændes og tynde metal
plater kan smelte. Gnister kan opstaa mellem ledende
deler ved elektrostatisk induktion enten fra lyn som
befinder sig umiddelbart over eller i en betydelig av
stand, mens elektromagnetisk induktion kan frembringe
gnister som følge av strømme som skyldes et direkte
lynnedslag i nærheten av oljebeholderen.
Oljer opbevares ofte i store metalbeholdere som
rummer fra 3—10 millioner liter. Toppen av disse
beholdere er dækket med tre som igjen ofte over
trækkes med filt eller lignende for at holde solen
væk og derved hindre fordampning. Mellem behol
derens tak og oljeoverflaten er der et luftrum som
indeholder oljedamper.
Denne blanding av luft og oljedamper vil ofte kunne
være eksplosiv og vil kunne antændes ved en ganske
ubetydelig gnist. Saadanne gnister kan opstaa mellem
metaldele i beholderens tak eller mellem fugtige dele,
enten ved induktion eller direkte lynnedslag og derved
frembringe brand eller eksplosion. Det er sandsynlig
at de inducerte spændinger kun kan frembringe brand
naar brændbare eller eksplosive gasser er tilstede,
mens direkte lynnedslag desuten kan antænde saavel
olje som træverk.
Direkte lynnedslag er uten tvil de farligste, men
spændinger har mindre let for at opstaa ved direkte
lynnedslag end ved induktion. Gnister frembragt ved
induktion kan alene optræ mellem ledende deler som
enten er isolert eller indbyrdes har daarlig kontakt.
Saadanne ledende deler kan være metal, vand eller
andre gjenstande. Uheld foranlediget ved elektromagne
tisk induktion vil antagelig høist sjelden finde sted.
Principerne for den elektrostatiske induktion er ind
gaaende studert i forbindelse med elektrisk kraftoverføring
og det har der vist sig at anvendelsen av en jordet topwire
paa masterne er en meget effektiv beskyttelse mot
virkningen av lynnedslag. Imidlertid vil en beskyttelse
som er tilstrækkelig for en kraftoverføring ikke paa
langt nær være tilfredsstillende for beskyttelse av
Gnister kan optræde i oljebeholdere enten ved et
direkte lynnedslag, ved elektrostatisk induktion eller
elektromagnetisk induktion. Et direkte lynnedslag kan
forekomme naar uveirets centrum befinder sig over
Hvorledes gnister kan opstaa.
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
