Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 25. januar 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vi ikke regne dermed at det i praksis vil være mulig
at utføre jordingen med samme overgangsmotstand og
at kunde opretholde denne.
f
20
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1928, No. 8
som kan være farlige for driften eller for personalet,
og gjøres opmerksom paa at de i egen interesse maa
sørge for utbedring av slike feil.
er spændingsforløpet mellem nullederen og jorden nu
et andet. I midten av ledningen findes der nu ikke
nogen spænding mot jord. Mellem begyndelsen av
ledningen og jord og mellem endepunktet og jord, er
berøringsspændingen lik det halve spændingsfald i nul
lederen. Man kunde nu formode at man endnu kunde
forbedre forholdet hvis man anbragte rigtig mange
jordinger langs nullederen. Dette er imidlertid kun
betinget tilfælde. Seiv naar en ganske kort nulleder
er lagt til jord vil altid summen av berøringsspændin
gerne for jordledningerne ved begyndelsen og ende
punktet av nullederen være lik spændingsfaldet i
nullederen. Ved anbringelse av flere jordforbindelser
langs nullederen, øker man paa sæt og vis dens tver
snit. Opstaar der nu en kortslutning mellem ytterle
der og nulleder vil kortslutningsstrømmen være høiere
naar nullederen er jordet ofte, end naar dette ikke
er tilfældet. Den økede kortslutningsstrøm beviiker nu
et større spændingsfald i ytterlederen saaledes at det
»resterende« spændingsfald i nullederen blir mindre.
Omkostningerne ved »forsterkelsen« av nullederen ved
anbringelse av flere jordpunkter, turde, naar disse skal
være virksomme være høiere end ved direkte forsterk
ning av nullederen.
Det vilde være hensiktsmæssig om elektncitetsver
kerne førte specielt register for de anlæg i hvilke der
forefindes farlige driftslokaler.
Paa grund av viktigheten av disse spørsmaal vil
jeg begrunde dette forlangende noget nærmere. Nul
jordingen, d. v. s. forbindelsen av dele der skal benyt
tes, med nullederen eller med en jordet ytterleder er,
som tidligere omtalt, kun tilladelig under den bestemte
forutsætning at disse ledere seiv, ikke under nogen
omstændighet faar en utilladelig høi spænding mot
jord. Som tidligere anført opstaar under normal drift
og naturligvis i endnu høiere grad i tilfælde av for
styrrelse, spændingsfald i nullederen ved belastning og
derved spændinger mellem nulleder og jord.
Det blev tidligere anført at naar jordforbindelsen
ved begyndelsen og enden av nullederen hadde den
samme overgangsmotstand, vilde berøringsspændingerne
ved disse jordinger være like høie nemlig lik halv
parten av spændingsfaldet i nullederen. Desværre kan
Diagrcmm der max. Beruhrungsspannung in der Umgebung des Brunnens
Ogsaa ved flere utløpere er den nævnte gunstige
deling av spændingsfaldet i nullederen seiv ved samme
overgangsmotstand ikke mulig, da den samlede jord
motstand av de jordinger der er anbragt ved enden
av de andre utløpere inkl. jordinger i transformator
stationen, vel næsten altid er mindre end jordingen
av nullederen ved, eller i nærheten av, det foreliggende
kortslutningssted.
Er nullederen f. eks. kun jordet i transformator
stationen og berører man nu nullederen i den anden
ende av nettet, griper man naturligvis over en spæn
ding som er lik spændingsfaldet i nullederen indtil
spændingstedet. Der flyter nu en strøm gjennem ved
kommendes krop til jord og over nullederens jordfor
bindelse til transforraatorens nulpunkt. I transforraa
torstationen seiv findes der ingen spænding mellem
nullederen og jord saalænge der ikke flyter nogen
strøm gjennem jordforbindelsen. Berøririgsspændingen
mellem nulleder og jord stiger fra transformatorstatio
nen til enden av nullederen, fra nul til den fulde
tapsspænding i nullederen, som tidligere anført. Na
turligvis kun naar der ikke flyter nogen strøm gjen
nem nuljordingen. Har nullederen halvparten av den
ytre leders tversnit og er begge av kobber, saa kan
i kortslutningstilfælde, naar der kun forefindes en
jording, berøringsspændingen i et 380 volts net mak
simalt beløpe sig til 147 volt. Er nullederen kun V8
saa sterk som ytterlederen, kan spændingen stige til
165 volt.
For beregning av nullederen föreskriver de lyske
forskrifter for jording og nul-jording at der ved den
nominelle strømstyrke i ytterledersikringerne ikke skal
opstaa mere end 40 Volt spændingsfald i nullederen
og at ved en kortslutning mellem nullederen og ytter
ledere, sikringerne straks maa smelte.
Frakobling av den kortsluttede ytterleder kan na
turligvis ogsaa finde sted ved automatbrytere istedetfor
sikringer. I dette tilfælde blir dog alle 3 faser av
nettet koblet ut og lyset vil følgelig overalt slukkes,
hvad der ved anvendelse av sikringer ikke er tilfælde.
Da kortslutningsstrømmen stiger til mere end den
dobbelte værdi av sikringens nominelle strømstyrke
førend sikringerne smelter, stiger naturligvis spændings
faldet i nullederen før utkobling til 80 volt og mer.
Den maksimale berøringsspænding blir dog ved jord
forbindelserne som før nævnt tilsvarende lavere. Ved
enkeltutløpere, altsaa 2 jordforbindelser i transforma
torstationen og ved ledningens endepunkt, kan den
reduceres til 40 volt, ved 2 utløpere til ca. 53 volt,
Blir nullederen ogsaa jordet ved sit endepunkt og
med en jordforbindelse hvis overgangsmotstand har
samme værdi som jordingen i transformatorstationen
0 2 4 6 8 10
m
Fig. 6.
38
-; Punpanlage>,<’’* i.. ... H /— —
Y ’ \\ ’ / / /tallung / J
Diagrcmm der max. Beruhrungsspannung in der Umgebung des Brunnens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
