Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 15. februar 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ad No. 1557:
Dr. Holvvech’s uttalelse gjengis her in extenso:
Ærbødigst
Undersøkelse av rustknuter fra iurbinrør.
W. Holwech. (sign.)
1923, No. 5
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
jernhydrater. Naar knuternes jernindhold var fjernet
med tynde syrer blev der tilbake en sammenfiltret
masse bestaaende av planterester, korte fiberstykker og
sandkorn, bundtet sammen med utallige tynde elastiske
traader.
jernkonstruktionerne i rindende vand, specielt la jeg
merke til dem paa varegrinderne, hvor de tildels fand
tes i slike mængder, at de maatte influere paa gjen
nemstrømningstversnittet.
Ut paa høsten samme aar fandt jeg ogsaa en
mængde av de samme »dyr« i turbinspiralerne i Sol
bergfos. Jeg sendte en prøve ind til konservator Nat
vig ved Zoologisk Museum paa Tøien, som meddelte,
at det var vaarfluelarver. Nogen rustdannelse var imid
lertid ikke at spore hos os paa det tidspunkt, men
saa hadde anlægget heller ikke været i drift mere end
et aar.
I enkelte av knuterne kunde ogsaa konstateres, at
de elastiske traader var ordnet som maskene i et
fiskenet.
Ved sammenligning med de samtidig oversendte
prøver av normale reder bygget av vaarfluelarver, saa
ledes som de forefindes i nær sagt hvert bækkeløp
her paa Østlandet, kunde der med fuld sikkerhet kon
stateres, at hver av de større rustknuter, som befandt
sig i prøveglasset, var at opfatte som et vaarfluelarve
rede gjennemtrængt av og indhyllet i jernhydrater.
Høsten 1927 fandt jeg imidlertid rustdannelse paa
platekonusserne i turbinspiralerne. Disse rustdannelser
hadde samme karakter som de jeg tidligere hadde set
i Kykkelsrud, men knuterne var ikke blit saa store.
Paa de turbiner som hadde været i drift i 3 aar var
rustknuterne omtrent av form og størrelse som en halv
hasselnøt, paa de turbiner som hadde været i drift et
par aar var knuterne omtrent som en ert. Knuterne
stod imidlertid temmelig tet, anslagsvis 1 pr. 2 cm2.
Skrapet man av disse knuter viste det sig, at det un
derliggende jern var angrepet. Under de knuter, som
var av størrelse som en ert, var platen angrepet som
om man skulde slaat 3 å 4 kjørnerslag nær indtil hver
andre med en but kjørner. Dybden av disse »kjørner
slag* vil jeg anslaa fra 0,2 til 0,5 mm. Der hvor
knuterne var naad en halv hasselnøts størrelse var der
endel flere »kjørnerslag*, men omtrent samme dybde.
Jeg har videre undersøkt de den 15. dec. 1927
oversendte rustknuter fra Mørkfos-Solbergfos-anlæggets
turbinledning.
Disse knuter skilte sig fra de forannævnte derved,
at de paa det nærmeste var fri for planterester. De
bestod væsentlig av jernhydrater, sandkorn og sammen
filtrede elastiske traader.
Paa grund av de manglende planterester og fordi
der ikke kunde paavises noget tydelig væv har jeg til
en begyndelse været noget i tvivl om det kunde an
sees berettiget ogsaa i dette tilfælde at opfatte knuterne
som normale reder fra vaarfluelarver.
Denne tvivl blev imidlertid paa effektiv maate bort
ryddet derved, at en nøiere gjennemgaaelse av prøve
materiellet bragte for dagen, at der i to av knuterne
befant sig levende vaarfluelarver.
Varegrinderne hos os har jeg ikke hat anledning
til at undersøke, men jeg gaar ut fra, at vi har sam
me rustdannelser der.
Larvene blev anbragt i en præparatskaal med vand
sammen med stykker av rustknuter. De søkte da straks
at skjule sig under de større stykker og begyndte snart
at sammenbinde sandkorn og rustbrokker med de elas
tiske traader som de seiv utskiller.
Da rustdannelserne kun fandtes der hvor der var
vaarfluelarver og disses fangnet, tydet alt paa at der
var en nøie sammenhæng mellera vaarfluelarverne og
rustdannelserne, og da vi efter kun tre aars drift hadde
faat rustdannelser av saa vidt store dimensioner fandt
jeg spørsmaalet saa betydningsfuldt, at jeg sendte en
del prøver ind til Dr, Holwech for at faa saken nær
mere belyst.
Man kan saaledes ogsaa i delte tilfælde gaa ut fra
at knuterne er reder for vaarfluelarver, gjennemtrængt
av og indhyllet i jernhydrater.
Den ene prøve, nr. 1523 (rustknuter som en halv
valnøt), fik jeg fra varegrinderne paa Kykkelsrud, da
bassinet var tørlagt høsten 1927. Den anden prøve
nr- J 557» (rustknuter som en halv hasselnot), tok jeg
noget senere fra platekonussen i en av turbinspiralerne
i Solbergfos.
Spørsmaalet om dannelserne av rustknuterne er en
direkte følge av at vaarfluens larver fæster sine reder
paa turbinrørvæggen kan jeg for øieblikket ikke be
svare. Det ligger nær at tænke sig en slik sammen
hæng. Saken fortjener i ethvertfald at forfølges videre.
Jeg tør vedlægge to fotografier av vaarfluelaver fra
den sidste prøve optat i forholdet 1:3 og ca, 1: io.
»I henhold til stedfunden telefonkonferance har
jeg undersøkt de under 11. Nov. oversendte rustknu
ter fra en turbinledning med særlig henblik paa den
mulighet, at selve rustdannelsen kunde være foraarsa
get av vaarfluens larver; resp. at rustknuter kunde ha
dannet sig omkring de reder som disse larver pleier
at bygge.
Da vaarfluerne antagelig er lite kjendt av de fle
ste av bladets læsere, skal jeg her gi en ganske kort
beskrivelse av dem.
De tilhører insektgruppen Trichoptera, hvorav der
er en mængde grupper, hvis larver lever i stillestaa
ende vand og for enkelte gruppers vedkommende i
sterkt rindende vand. Den gruppe det her gjælder,
hvis larver lever i sterkt rindende vand, kaldes Hydro
psychidæ.
Undersøkelsen viste, at de relativt haarde, gjerne
langstrakte knuter, som var optil 3 cm. lange og i til
1,5 cm. i diameter, for en væsentlig del bestod av
60
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
