Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 25. februar 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5. /.
Ingeniørskolen i Altenburg
begynder ved alle avdelinger
17. april 1928.
Bøker og1 Tidsskrifter.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 6, 1928
(Paris—Lyon—Middelhavet) banen har bestilt lokomotiver
for 1500 volt likestrøm og for en ydelse av 5400
HK. og med 6 drivakser.
bevist sine uoratvistelige fordeler under nævnte for
hold, er vel ikke uten betydning og interesse ogsaa
for en række distrikter i Norge, hvor jordbunden kan
være utsat for svigtning eller hvor jord- og leirras
forekommer. For denne kabel er uttat norsk patent
nr. 44602.
Disse lokomotiver er bestilt efter de erfaringer
man høstet ved prøvning av fire forskjellige lokomo
tivtyper som i længere tid blev prøvekjørt paa den for
holdsvis korte banestrækning ved Mont Geni.
Disse lokomotiver er vel de største lokomotiver
som hittil er bestilt. Lokomotiverne veier netto 1561.
og har en total længde over bufferne paa 23,8 m.
De har som nævnt 6 drivakser, som hver faar en dob
belt motor, der drives over Oerlikons enkelt aksedriv
anordning. Dobbeltmotorerne yder hver ved 1350 v.
800 HK. pr. time ved 72 km. pr. time og ved fuld
spænding (1500 v.) 900 HK. pr. time. Det tillatte
aksetryk er 18 ton og maksimalhastigheten 130 km.
pr. time. En anden bemerkelsesværdighet ved disse
lokomotiver er den lave vegt pr. HK. idet den kun
er 28,9 kg., der vistnok er den laveste vegt man
hittil har naaet ved elektriske lokomotiver.
Rekordydelse ved bygning av elektriske
lokomotiver.
Man har altid været vant til at Amerika er re
kordlandet paa alle omraader, saaledes ogsaa paa lo
komotivbygningsomraadet. De elektriske baner i Ame
rika fører vel endnu de største togvegter men bruker
dertil flere lokomotiver. Der tales rigtignok om ei
lokomotiv, men ser man nærmere paa det, saa be
staar dette ene lokomotiv av flere, som føres av en
fører i førerrummet paa forreste lokomotiv. Ydelses
evnen ved en saadan lokomotivenhet er i de sidste
aar ogsaa stadig øket i Europa, saa at de nu er like
store som i Amerika. Stigningen i Europæiske loko
motivers ydelsesevne er av stor interesse. Samtlige
følgende lokomotivtyper har enaksedrift. Det er for
det første de av AEG for den tyske riksbane byg
gede lokomotiver for 15 000 volt enfaset vekselstrøm
162/a perioder med en ydelse av 3550 HK. pr. time
og efter system Westinghouse. Disse de i
pressen ofte nævnte hurtigtogslokomotiver for 1500 v.
likestrøm bygget av B.B.C. for Paris—Orleans-banen,
Manövreringen sker ved hjælp av elektropneumatiske
styrede »einzelhiipfer« der i praksis har vist sig at
være særlig gode.
Da der hersker adskillig uklarhet angaaende op
tagelsen og undervisningen ved ingeniørskolen i Al
tenburg (Thiir.) har skolens direktion tilskrevet os føl
gende:
Ved optagelse i første semester ved avdelingerne
for maskinbygning, automobil- og luftskibsbygning,
elektroteknik og papirteknik forlanges som utdannelse
6 aarig gymnasium eller realskole. Hvis man ikke har
denne utdannelse maa man straks delta i et forbere
delsessemester. De deltagende maa for alle avdelingers
vedkommende ha et aars praksis. Denne kan ogsaa
faaes ved ingeniørskolens præcisionsverksted.
Lov om vasdragsreguleringer av 14. dec. 1917,
med senere tillæg og forandringer, utgit med kommen
tar av fylkesmand Olaf Amundsen.
Gjennem lange tider har det rindende vand været
utnyttet som mekanisk drivkraft i vort land, men op
rindelig kun i landøkonomiske øiemed til kvernbruk,
møllebruk og terskning. I løpet av det 16. aarhundrede
fik vandkraften betydning for sagbruksdriftens skyld,
især i aarhundredets sidste halvdel.
disse har en timeydelse av 4000 HK, v.
Endnu større ydelse har de av Sécheron til Løtsch
bergbanen leverte enfase-lokomotiver for 15000 volt
med x62/s periode med en ydelse pr. time ä 4500
HK., disse blev utstyrt med 6 drivakser medens de
forannævnte kun hadde 4 drivakser.
Omkring midten av forrige aarhundre begyndte vand
kraften at utnyttes ogsaa til andre industrielle formaal,
men kom først henimot aarhundredets slutning til at
spille nogen større rolle i industriens tjeneste.
Imidlertid skulde heller ikke disse længe faa beholde
lederstillingen, med hensyn til ydelsesevne. P.L.M.
79
F 1 : % ‘
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
