Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15. mars 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145 [—1,85 • 0,8 — 1,06 • 0,6] -[“ös • 2,32 = — 162 V
, 47% 16,3 —67
X2 = = 1,85 SJ.
2
Herav regnes
y2’ [x2 cos rp2 — 12 sin <pg] -f- y^n
y*’ [xi cos cp2 —n’ sin cp2] -f- y% [n’ % r%]
, [r\ -j- >’2) cos cp2 -f- [x\ -f- X2) sin (p2 ,
J3" / —
Xl
y2 [{xi -f- Xi) cos cp2 — [r\ -j- f’2) sin 992] -f- y* r1
y* [(% + 1’2) COS (p2 -f- [x\ -f- X2 ) sin (p2] — y»xX
K. Faye-IIa?isen.
og spændingsvariationen lodret paa E2
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 7, 1928
N.E.V.F.s tarifkomité i tilslutning hertil har nedlagt
for at skape klare beregningsgrundlag og rene linjer,
vil faa stor betydning — specielt for de mange smaa
verker hvor spørsmaalet har været forsømt paa grund
av manglende forstaaelse fra de folkevalgte styrers side.
Spændingsfaldet i fase med sekundærspændingen E2
blir da (%’ cap. , rp2 ind. regnet positiv).
Nu oplever vi imidlertid at det ikke er nok at ha
en gunstig pris og egnede tariffer for salg av elektrisk
energi. Nei — folk har ikke raad til at skaffe de appa
rater hvori strømmen skal benyttes. Altsaa maa der
raades bot paa det og avbetalingssystemet er utvilsomt
egnet hertil. Specielt synes den organisationsform som
direktør Norstrand fortæller om fra Berlin at være
tjenlig ogsaa for vore forhold.
samt formel for ingen spændingsvariation i sekundær
spændingen i fase med E2
Avbetalingssystemet har været prøvet av nogen
verker med forskjellig resultat, og overveiet indført av
en række verker, men som regel ut fra den forutsætning
at fabrikerne skulde ta risikoen og verket kun admi
nistrationen.
hvorved der ogsaa er tat hensyn til den ohmske mot
stand.
For tertiærviklingen blir spændingsfaldet i fase
med E2 da
J% [r± cos q)2 -f- xi sin 992] [*i ~h *3’]
og spændingsvariationen lodret paa E2
Nu er det kommet derhen at verkerne baade tar
risiko og administration av salget og da først kan de
vente at faa glæde av det. Videre er det efter min
mening et godt grep at salget formidles av installa
tørerne og ikke av egne utsalg aapnet av verkerne.
Forskjel i fase mellem E% og Ez raotsvarer for
skjellen i spændingsvariationen lodret paa E2
Jeg forutsætter saa at det nævnte avbetalingssystem
vil finde almindelig anvendelse og at priserne paa
strøm er tjenlige. Vil da det være nok til at skape
den ønskede økning av strømforbruket?
x-i vil som regel meget liten likesaavel som /V og r3’.
I Webers eksempel er — 1,0 6 £2, 7-3’=2,32.0,
Nei — det vil det neppe. Vi som i nogen aar har
arbeidet med disse ting vet at den elektriske energi
endnu ikke paa langt nær benyttes i den utstrækning
den burde, likesom den ofte benyttes galt og uøkono
misk. Dette skyldes manglende forstaaelse fra forbru
kernes side, som maa avhjælpes ved et intenst oplys
ningsarbeide fra verkerne. Enkelte har gjort prisværdige
forsøk ved utstillingslokaler, kurser, foredrag og bro
churer, likesom specialabonnenter av nogen størrelse
blir bearbeidet direkte av verkets funktionærer.
d.v. s. forskjel i fase mellem E2 og E3’ 0,234% niot
svarende 8’. D. v. s. samme feil som om ved helt
nøiagtig regning fasekompensatorens tapsprocent er
antat ca. 1 % feil.
Hvis man straks fra begyndelsen regner med %
reaktans- og belastningsstørrelser, blir regningen endnu
enklere og oversigtligere, idet % henføres til samme
kVA for alle viklingerne.
Hittil har det dog ikke været nogen fart i arbei
det. Man har savnet en plan og en linje at gaa efter,
og dog skulde det ligge nær at ta en privat forretning
til mønster.
Naar dette ikke er gjort saa skyldes det jo det
kommunale system, men seiv det maa kunne brytes.
Vi ser bl. a, hvorledes statsbanerne søker at drive efter
mønster av private forretninger, ved en utstrakt reklame,
reisekontorer, billige priser til forskjellige formaal o.s.v.
Her maa verkerne komme efter.
Økning av strømforbruket ved landets
elektricitetsverker. I forbindelse med avbetalingssystemet maa drives
en intens og moderne reklame for elektricitetens anven
delse i almindelighet og for alle tænkelige enkeltbehov.
Direktør Norstrands artikel om ovennævnte emne
er læst med interesse ikke bare av elektricitetsverksfolk
men ogsaa av alle os andre som staar veikerne mere
eller mindre nær.
Men det er heller ikke nok. Hver eneste indbyg
ger bør komme ut for sælgere av elektrisk strøm.
Sælgere som kan sine ting godt og som kan raade
kunden med hensyn til tariffer og elektricitetens rik
tige anvendelse.
De fleste verker i landet er jo nu i den situation
at de ved alle midler maa søke at faa solgt sin strøm
til priser der bedst mulig tilfredsstiller publikum sam
tidig med at det bringer balance i budgettet.
Men — sier man det er jo umulig, for det første
er det vanskelig at finde slike sælgere og for det an
det er skriket over funktionærantallet saa stort at vi
ikke vaager at ansætte flere seiv om det var oplagt at
de er værd sin vegt i guld.
Dette har først og fremst git sig utslag i tarifbyg
ningen og den diskussion som i de sidste aar har
været ført herom. Det fortjenstfulde arbeide som
101
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
