Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 5. april 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
december 1927.
Av ingeniør Eivind Styff.
Om automatisering av hydroelektriske stationer.*)
av 0,682 kWh ved 337 m. faldhøide og
14 1 000 7940
Tilsv. mill.
kWh levert
i understa
tionerne**)
87-5
76.4
74-
62.0
57 3
49.1
50. 8
53-8
56.8
66.5
75-
84-5
Tilsv, ved
Nore op
transform.
kW •)
184 000
176 500
155 000
134 5°°
120 000
106 000
106 000
113 000
123 000
139 000
163 000
176 500
no.o 42.55
124.0 46.25
97-5 3 6 -3 6
83-S 3 2 - 1 9
79.0 29.60
74-5 2 7-75
72.0 27.75
84.0 31.45
9 1 -° 35 l6
109.0 40.7
128.5 48.1
Gjennem
snitlig av
løp i sm.3
Maanedlig
avløp i
mill. m.3
Maaned
Januar
Februar
Mars
11 2.0 46.25
April
Mai
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
Gj.snit eller sum 1165.0 37.0
*) Forutsat Nturb
**) Beregnet paa
svarer en produktion
(Fortsættes)
en samlet nytteeffekt til understalionerne av 0,75.
Automatisering og dens opgave.
•) Referat av foredrag holdt i N.I.F. Oslo avdeling 9.
bel 3
T a
3 4
I 2
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1928, No. 10
Ved Noreanlægget er der anledning til saa bety
delige reguleringer i fjeldplataaet at flommene i som
mermaanederne ikke alene kan tilbakeholdes og der
efter slippes til bruk i vintermaanederne, r.len der kan
ogsaa magasineres vand fra aar til andet. 1 I nogen
grad hindres en saadan omlægning av vandavslipningen
fra sommer til vinter derved at fløtningen i Numedals
laagen kræver betydelige vandmasser om sommeren.
Det resultat som Fossedirektøren er kommet til m. h. t.
mulig vandslipning ved Noreanlægget, er gjengit i
tabel 3 og fig. 1.
I tabel 3 er vandslipningen forutsat at ske, som
et borgelig behov med E = o,6 vil kræve — altsaa
uten hensyn til samdrift mellem Nore kraftanlæg og
andre vasdrag som f. eks. Glomraenvasdraget. Nore’s
ydeevne efter kolonne 3 er beregnet efter en maa
nedlig belastningsfaktor = 0,64. Fløtningen vil med
føre, at der om sommeren maa slippes større vand
kvanta end det egentlige borgerlige befyov kræver.
Efter al sandsynlighet maa man kunne anta at maga
sineringsforholdene vil tillate en bedre utnyttelse av
vandmasserne under samdrift med andre vasdrag.
N gen • Ntransf. — 0,85
grundlag av at at der til hver m. 3 vand
her i landet som har været i drift i en aarrække med
én mands betjening, hvor altsaa den ene betjeningsmand
tilser maskineriet leilighetsvis og ellers tilkaldes ved
klokkesignaler, naar noget galt indtræffer. Disse anlæg
har imidlertid som regel kun én generator, hvis tur
binregulator regulerer paadraget efter behovet.
Ved automatisering maa i sin almindelighet for
staaes enhver erstatning av et manuelt arbeide med
automater. For elektriske vandkraftanlæg er da auto
matiseringen i denne forstand av forholdsvis ældre dato.
Indførelsen av den automatiske turbinregulator og senere
for vekselstrømsmaskiner av den automatiske spændings
regulator betegnet allerede et vigtig skridt til at av
laste betjeningen for det rent manuelle arbeide ved
stationernes drift. Likesaa er paa en række omraader
betjeningsmanden erstattet av relæer, overstrømrelæer,
overspændings- og nullspændingsrelæer o.s.v., som ved
indtrædende feil inden- eller utenfor anlægget avbryter
strømleveringen og derved beskytter materiellet mot
ødelæggelse. Disse relæer, »the silent sentinels* som
amerikanerne kalder dem, er ogsaa i aarenes løp blit
utviklet og forbedret til at reagere for de fleste tænkelige
tilfælder av feil som kan optræde ved elektrisk ma
skineri.
Ved samkjøring av flere anlæg kan man som be
kjendt utnytte vandføringen ved de anlæg som savner
magasineringsmuligheter helt ut og la de andre anlæg
som har magasin ta belastningsvariationerne. Det blir
da en opgave at regulere de førstnævnte anlæg slik
at intet vand gaar tilspilde, eller anderledes uttrykt at
regulere belastningen paa turbinerne efter den forhaan
denværende vandføring. Dette medfører at det til sine
tider vil være fordelagtig helt at avstille anlægget og
starte det op igjen, saa snart vandforholdene blir gun
stige. Det er til løsning av denne opgave at de hel
automatiske kraftstationer først blev utviklet, og det
er naturlig at begyndelsen blev gjort med de smaa
anlæg, hvor reduktion av betjeningspersonalet betød
en væsentlig besparelse paa anlæggenes driftsbudget.
De automatiske anlægs sukces har imidlertid været
saa stor, at de samme principer ogsaa er blit overført
til driften av de anlæg som efter sin størrelse retfær
diggjorde stadig nærvær av betjeningspersonalet.
Heller ikke er løsningen av den opgave at holde
anlæggene gaaende uten kontinuerlig tilsyn av nogen
ny dato. Normalt kræver et kraftanlæg som enhver
anden kontinuerlig bedrift til sit vakthold mindst 4
mand, men jeg kan nævne en række mindre anlæg
128
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
