Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 15. april 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
txY
(Fortsættes.)
Elektricitetsverkernes belastningskurver.
overingeniør A. B. Berdal.
Av
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 11, 1928
ca. 130000 kW, hvilket énergikvantum ogsaa vil kunde
opretholdes i vandfattige aar naar muligvis untas en
kort tid ved lavvandsperioden i Glommenvasdraget.
Den helt optrukne linje repræsenterer den samlede
ydeevne i begge vasdrag i et gjennemsnitlig nedbørs
rikt aar, mens den strikkede linje angir vasdragenes
ydeevne i et vandfattigt aar. Imidlertid vil den borgerlige forsynings energibehov
ikke fordele sig jevnt over det hele aar. Der maa
regnes med at energibehovet for en overskuelig frem
tid vil veksle med aars- og dagstiderne. I sommermaa
nederne og om natten maa der regnes med et mindre
forbruk end i de mørkere vintermaaneder og ora da
gen. For at skaffe oversikt over dette energibehovs
veksling i aarets løp under de nuværende driftsfor
hold, er der i tabel 4 levert opgaver hentet fra endel
norske elektricitetsverker. Resultatet er at der skjøns
mæssig maa kunne regnes med en fordeling av beho
vet paa aarets maaneder som angit i tabel 4. Der
kan videre antagelig supponeres en gjennemsnitlig
aarsbelastningsfaktor for energilevering til borgerlig be
hov av ca. 0,6,
Fig. 2 og 3 gir tilsvarende oplysninger om nytten
av samdrift mellem de to her omhandlede vasdrag for
tilfælde der spørres om en over hele£aaret jevnt for
delt energiydelse. Man vil av figur 2 og 3 kunne be
stemme den ydeevne som vasdragene repræsenterer
hver for sig, samt den ydeevne som kan opnaaes hvis
driften sammenkobles, naar der tas hensyn til at de
opgivne maanedlige vandføringer i Glommenvasdraget
er gjennemsnitstal og ikke de stedfindende absolute
lavvandsføringer. Det maa da haes for øiet at ydeev
nen ved Nore kraftanlæg i av jevn kraftydelse
aaret rundt blir større end den paa figur 2 indtegnede
minimale ydelse, idet Nore tillåter en hel og fuld ut
nyttelse av vandmassene — der kan altsaa aaret rundt
og fra aar til andet regnes med den foran nævnte
gjennemsnitlige vandføring av ca. 40 sm3., tilsvarende
en ydeevne av ca. 100000 kW. Ved Glommenanlæg
get kan der regnes med en ydeevne under lavvand i
februar maaned av gjennemsnitlig ca. 30000 kW i et
middels regnrikt aar. Begge anlæg i drift kan efter
fig. 3 levere ca. 135000 kW i de vandfattigste maa
neder februar og mars, men Nore’s reguleringsmulig
heter er da ikke forutsat utnyttet som det sikkert kan
gjøres. Spørsmaalet om hvad disse vasdrag kan utnyt
tes til hver for sig eller under samdrift avhænger
selvfølgelig i høi grad av om forholdene tillåter at
regne med vandføringen i et middels regnrikt aar, eller
om der maa regnes med vandføringen i et minimums
aar. For kraftforsyning til borgerlig behov vil man van
skelig kunde nøie sig med at basere driften udelukkende
paa vandføringen i et middels regnrikt aar, naar vand
føringen varierer saa meget fra aar til andet som den
gjør i Glommenvasdraget. Kraftmængden maa i vand
fattige aar suppleres og spørsmaalet blir — naar Glom
menvasdraget skal arbeide alene — om saadan supp
lering kan ske økonomisk og hensiksmæssig f. eks. ved
varmekraftmaskineri, eller om man maa begrænse sig
til ’at utnytte ydeevnen i et vandfattig aar eller i et
aar med nogenlunde tilsvarende vandføring. Summen
av begge vasdrags energiydelse, drevne hvert for sig
og under forutsætning av jevnt forbruk i hele aarets
løp og videre under forutsætning av gjennemsnitlig
vandføring i Glommen, vil — som foran nævnt — være
Tallene i tabel 4 varierer selvfølgelig efter drifts
forholdene — som det ogsaa fremgaar av opgavene
fra de forskjellige verker. Antagelig vil ogsaa energi
forbrukets fordeling utover aaret i nogen grad foran
dre sig med utviklingen. Imidlertid maa man i hvert
fald foreløbig kunde regne med de i tabel 4 fundne
middeltal som et rimelig grundlag for en kalkyle av
den art som det her er spørsmaal pm.
En belastningsfaktor av er vistnok i øie
blikket høiere end den belastningsfaktor hvormed man
i almindelighet regner ved norske verker. Imidlertid
vil resultaterne av samdrift uten tvil stille sig gunsti
gere ved en lavere belastningsfaktor — ved at regne
med B= 0,6 skulde man derfor ha sikkerhet for at
de endelige slutresultater ikke vil stille sig ugunstigere
end antat.
Der er i figur 3 optrukket en undre prikket linje som
repræsenterer energibehovet i kWh pr. maaned ved et
kraftanlæg for borgerligen ergiforsyning arbeidende med
B= 0,6. Anlæggets størrelse er forutsat avpasset saa
ledes at hele det paaregnelige vandkvantum i Nore
vasdraget sammen med det maanedlig gjennemsnitlige
vandavløp i Glommenvasdraget akkurat skaffer den
nødvendige energi paa den tid da vandføringen i
Glommen er lav.
Selvfølgelig vil vandspillet bli væsentlig større ved
en drift av denne art end om der regnes med jevn
drift og uforandret belastning aaret rundt.
kWh-produktion, og jeg tør derfor anmode om plads
for nogen bemerkninger, væsentlig med hensyn paa
den matematiske side av saken.
I E.T.T. nr, 4 for 1928 har herr elektricitets
direktør Norberg Schulz en artikel vedrørende »pro
duktionskurven « og en av ham opstillet empirisk lig
ning for denne, og for den avledede kurve for bm ,
den midlere belastningsfaktor.
For produktionskurven har Norberg Schulz opstillet
følgende ligning
Ved et tilfælde kom jeg for kort tid siden ind
paa spørsmaalet om forholdet mellem belastning og (i)
145
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
