Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 25. april 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C* c*.
MfM*M
Lø-f
e-*
Med glimlampe: 291 volt effektiv.
(z>Y2 — e) • =e — konstant.
e . c\ C2
]/ 2 ci
e — v Y2 —-r—
Denne ligning kan skrives
eller, da tændspændingerne er konstant;
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 12, 1928
øieblikket være saa liten at man neppe kan se lampen
lyse; men i telefonen vil man høre at lampen har
»tændt«,
Man kan altsaa »gradere* voltmetret ved at avsætte
anodestrøramen paa et kurveblad som funktion av en
kjendt gitterspænding.
Nu maa bemeikes at lampen tænder momentant;
det er saaledes en spændingsamplitude man maaler,
og omregning til effektiv værdi maa altsaa foretas.
En slik anordning er grei, men har selvsagt den
mangel at man maa anvende bestemte, konstante vær
dier ay glødestrøm, gitter-forspænding og anodespæn
ding, likesom apparatet vil være i nogen grad avhængig
av maalefrekvensen, idet man som regel maa benylte
en indgangstransformator paa gittersiden.
Hvis derfor lampens tændspænding er e volt, og
kondensatorindstillingerne er c\ resp. c-i mikro-mikro
farad, faaes helt enkelt, idet kapacitetsstrømmen maa
være den samme gjennem begge kondensatoren, og
lampens kapacitet bare er 15 —20 raikro mikrofarad:
I det følgende tkal derfor omtales en meget enkel
maaleanordning som er tilstrækkelig nøiagtig for prak
tisk bruk, et apparat hvis brukbarhet er nøie undersøkt,
og hvis anvendelse vil bli belyst ved et par eksempler.
Denne maaleanordnings vitale del er en saakaldt
»glimlampe*. En glimlampe er som bekjendt en »spa
relampe* med meget litet strømforbruk (og tilsvarende
lysstyrke); den brukes som lyskilde under forhold hvor
det kun er nødvendig at »skimte«, ikke at se. Lam
pen har to elektroder av forholdsvis stor overflate og
med liten elektrodeavstand, og er fyldt med argon
gas av lavt tryk. Gjennemslagsspændingen for gas
rummet mellem elektroderne blir da relativt lav, i for
hold til f. eks. et Geislerrørs, og lampen kan saaledes
bringes til at lyse ved de normale driftsspændinger
paa 110 eller 220 volt. hvorav sees at teoretisk er kurven for den maalte
spænding, som funktion av (i) en hyperbel som nær
mer sig assymptotisk til tændspændingen.
Det interessante ved en slik lampe er nu at den
»tænder* ved en ganske bestemt spænding, som er
egen for hver enkelt lampe, holder sig konstant over
et længere tidsrum, ialfald saalænge lampen ikke over
belastes, og som meget let kan bestemmes med lj± volts
nøiagtighet! Naar en glimlampe først er tændt, vil den
paa den anden side »slukke« ved en betydelig lavere
og mere »tøielig slukkespænding«. Kun tændspændin
gen blir derfor utnyttet i praksis.
I virkeligheten er anordningen meget følsom for
ydre paaviikning saasora »haandkapaciteU og anord
ningens kapacitet mot jord.
Lampen og kondensatorerne maa derfor skjermes
omhyggelig, og allikevel blir der nogen forskjel mel
lem den teoretisk rigtige værdi av spændingen v og
den virkelige.
Maaling av spændinger høiere end lampens tænd
spænding foregaar nu meget enkelt, som fig. 1 antyder: Man vil derfor som regel staa sig paa at gradere
anordningen empirisk.
Med en slik anordning kan man da til gjengjæld
maale med en største maalefeil av 1%
I et tilfælde, hvor det gjaldt at konstatere den
influensspænding som hersket i en telefonluftlinje p.g. a.
en nærliggende kontaktledning for en elektrisk bane
maaltes i tørt veir;
Med elektrostat. voltmeter: 290 volt effektiv.
Og i regnveir blev konstatert:
Med glimlampe; i8x volt effektiv.
Med elektrostat. voltmeter; 180 volt effektiv.
Som man ser er der meget god overensstemmelse
mellem de resultater som er fundet med to vidt for
skjellige maaleapparater.
Større interesse har imidlertid anvendelsen av glim
lampen for maaling av spændinger som ligger bety
delig under lampens tændspænding. Man benytter sig
her av et »overlagringsprincip*, idet man »sper« paa
den spænding som skal maales med likespænding fra
fra et batteri. Da den strøm som anoderingen tar er
meget liten, kan et vanlig radio-anodebatteri benyttes.
To radio-dreiekondensatorer kobles i serie mellem
de punkter hvis spændingsforskjel skal maales, glim
lampen i serie med en lavohms telefon lægges paral
lelt med den ene kondensator, og kondensatorerne regu
leres nu indtil lampen tænder. Da som regel anordningen
kun blir brukt ved spændinger under 1000 volt, og
ved relativt lave periodetal, vil strømmen i tændings-
Fig. i.
161
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
