Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 5. mai 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ths. Norberg Schulz.
WT Wt , ,
“=—( + oT)
Mr = M0 (i + aT)
rT =V<,(,+ aT)
eller =Hq (i-j- ctT}
(Forts, fra nr. 11)
4)
5)
‘) F. eks. i Handbuch der Physik.
Samdrift mellem vandkraftanlæg
Av Elektricitetsdirektør
1928, No. 13
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
tion. Strømmens avtagen kunde følges ved dens mag
netiske virkninger, og seiv efter en times forløp var
den ikke synderlig svækket.
videlse ved opvarmning under konstant tryk eller om
vi vil: Trykforøkelsen ved konstant volum.
Betegner vi nemlig et gasvolum med V og trykket
med H saa faar vi efter denne lov for en temperatur
stigning fra o til T grader Celsius:
Av denne høist interessante opdagelse ser vi at
naar ledningsmotstanden ophører og dermed de elek
triske kraftlinjer bortfalder, kan det magnetiske felt
holde sig uforandret uten energitilførsel. Det bedste
eksempel herpaa har vi i de permanente raagneter,
hvor strømmene ganske visst er molekylarstrømme
omend saa smaa at de ikke er direkte iagttagelige.
Her er a — —-— og kaldes temperaturutvidelses
273
koefficienten. Som vi ser er dette den inverse værdi av
det absolute nulpunkts temperatur i grader Celsius,
Og vi vil i det efterfølgende lægge merke til den
eiendommelighet hvorved denne faktor optrær
i forbindelse med stoffenes elektriske ledningsevne-
Er ledningen motstandsløs optrær ingen Joule
varme.
Hvis man betragter tabeller*) over stoffenes led
ningsevne for elektricitet og varme saa vil man op
dage en eiendommelig analogi i saramenhængen mel
lem ledningsevnene ved de forskjellige temperaturer,
idet de stoffe som er gode varmeledere ogsaa er gode
ledere for elektricitet.
Hvis en leders motstand ved o grad er M0 , saa
faar vi nemlig analogt ligning 4 at motstanden ved
T grad blir: Dannes forholdet mellem ledningsevnene ved en
række forskjellige temperaturer, saa vil man for en
række av de rene metaller finde samme relation mel
lem disse forholdstal som vi fandt i ligning 5. Beteg
nes varmeledningsevnen — ved henholdsvis T og t
grad — med W og den elektriske ledningsevne med e
saa finder man:
Herav kan nu findes den værdi av T som for
flere av de rene metaller gir den elektriske motstand
M— o. Dette indtrær i nærheten av temperaturen;
T= — 2 73 0 C., det absolute nulpunkt, idet en række
av de vigtigere rene mataller har en a = ca.
Denne opdagelse, at den elektriske ledningsmot
stand for de rene metaller forsvinder henimot det
absolute nulpunkt, er gjort av den hollandske fysiker
Kamerlingh Onnes. Denne eiendommelighet benyttet
han til at vedlikeholde konstante elektriske strømme
uten spændingsfald — altsaa uten energikilde.
Ogsaa i dette tilfælde findes a — , Dette er
Wiedemann-Frantz’s lov.
Som vi har seet er der en eiendommelig analogi
og sammenhæng mellem elektricitetens og varmens
forplantning gjennem stofiene, og den absolute tempe
ratur optrær paa en maate som er mere end tilfældig.
En forklaring herpaa skal vi søke at gi senere.
Kamerlingh Onnes undersøkte f. eks. en kortsluttet
traadrulle av rent bly ved flytende heliums-temperatur
som ligger 4 grad over det absolute nulpunkt, I traa
den var der frembragt en elektrisk strøm ved induk-
Paa grundlag av de foran i tabellerne i, 2 og 3
gitte opgaver over vandføringen i Norevasdraget og i
Glommenvasdraget er der i tabellene 5, 6 og 7 op
stillet en fuldstændig oversikt over den samlede drift
hvis Noreanlægget gjennem elektrisk kraftoverføring
forbindes med et kraftanlæg i Glommen utbygget for
ca. 22 m. faldhøide ved lavvand.
I kolonne 1 og 2 er angit antal dager og timer
i aarets r 2 maaneder. Kolonne 3 angir det samlede
vandavløp ved Langnes i Glommen i mill. m, 3 i et
aar med midlere vandføring — tallene er tat direkte
ut av tabel 2.
For at komme fra disse tal til tallene i kolonne 4
er der utregnet det ekvivalent i elektrisk energi som
disse vandmassers fald gjennem 18 til 22 m. repræ
sentcrer. Der er da regnet med den tilnærraede varia
tion i faldhøiden som erfaringsmæssig svarer til varia
tionen ved vekslende vandføring — cfr. kolonne 6. I
kolonne 5 er av kolonne 3 beregnet den gjennem -
snitlige maanedlige vandføring som vilde avløpe i
Glommenvasdraget hvis vandmassene i kolonne 3 av
løp jevnt i maanedens løp.
Tabel 5 refererer sig til driftsforholdene som de
blir ved en midlere vandføring i Glommenvasdraget.
Tabel 6 referer sig til det nedbørfattige aar 1921 og
tabel. 7 refererer sig til driftsforholdene saaledes som
de vilde stillet sig i det nedbørsrike aar 1924.
Da alle tabeller er konstruert nøiagtig paa samme
grundlag og under anvendelse av samme fremgangs
maate, begrænser jeg mig her til at gi følgende be
merkninger til tallene i tabel 5 — de samme beraerk
ninger blir gjældene ogsaa for tabellene 6 og 7.
Den faldhøide hvormed der i nærværende under
søkelse er regnet, svarer til faldhøiden ved Morkfos-
6)
168
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
