Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 5. mai 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lalt ca. 187 000 kW
Om utnyttelse av smaa vandfald i Norge
(Forts.)
Av ingeniør Einar H. Sætre.
men ikke brukes til noget andet.
Ved transporten op til hytten blev tur-
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 13, 1928
Sammenligner man kolonnene 23 i tabellene 5, 6
og 7 indbyrdes og sammenholder man tallene med
kolonne 1 i tabel 9 vil det være paafaldende hvor
forholdsvis liten rolle nedbørsvariationerne spiller ved
det her studerte samarbeide. Forskjellene — eller under
skudsperioderne — avviker ikke mere fra de vandfat
tige til de regnrike aar end at underskuddene maa
kunne utjevnes ved utnyttelse av Noreanlæggets regu
leringsmuligheter.
ydeevne av 210000 kW til borgerlig behov ved en
aarsbelastningsfaktor = 0,6,
Drevet helt adskilt vil disse 2 anlæg under de
samme forutsætninger kunne levere:
Nore kraftanlæg ca. 145 000 kW
Mørkfos—Solbergfos (ved ca. 250 sm. 3) » 42000 »
Hertil maa dog bemerkes at ydeevnen ved Mørkfos—
Solbergfosanlægget i vandfattige aar og under laveste
vandstand kan synke til omkring 30 000 kW.
Den samlede utnytning av de disponible vandmasser
i de to kraftanlæg blir efter tabel 9 ca. 66 % mens
kun ca. 58 % av vandmassernes energi blir utnyttet
hvis kraftanlæggene drives hver for sig uten samarbeide.
En samdrift mellem Nore og Mørkfos—Solbergfos
i Glommen skulde efter dette kunne sikre en økning
av energiydelsen, til borgerlig behov ved B = 0,6,
med ca. 23 000 kW eller endog derover hvis man
regner med Solbergfossens ydeevne i meget regnfattige aar.
Da Nore kraftanlæg indgaar i disse tal med x00 %
utnytning blir de tilsvarende tal for Mørkfos —Solbergfos
ca. 35 °/o og ca. 25 %.
at forsyne hytten med vand samt til drift
av et 1,5 kW turbinsæt. Turbinsættet betje
nes udelukkende ved at aapne eller lukke
spærreluken foran turbinen. Hele anlægget
optar en gulvflate paa 2 m. 2 og staar paa
et fundament 50X50 cm, stort. Særlig
vigtig er i dette tilfælde at man undgaar
akkumulatorbatteri eller andre dele som
trænger tilsyn. Fra dynamoen føres strøm
men over en liten apparattavle med maksi
malbryter og nødvendige fordelingssikringer
ind i hytten. Her anvendes strømmen til
belysning, kokning, opvarmning av vand
og til opvarmning av et værelse naar strøm-
binsættet delt i to deler som vist i fig. x,
saaledes at den største vegt blev bare
95 kg. Maskinen blev saa ved hjælp
av| bærere transportert fra nærmeste jernbanestation
Figurene 7, 8 og 9 viser turbinsættenes enkelte
deler. Figurene 10, x x og 12 viser direkte kobling av
turbin og Pelersen-dynamo og fig. 13 forskjellige an
ordninger av maskineri ved bruk av Petersen-dynamo.
Som et eksempel paa disse verks anvendelighet
skal her omtales et anlæg paa 1,5 kW bygget for den
tysk-østerriske alpeforening. Anlægget som har et ma
skineri som vist i fig. 3 forsyner turisthytten »Wiirt
temberger Haus« med strøm. Transport og montage
forhold var her saa vanskelige som vel mulig og det
var utelukket at holde sakkyndig betjening. Hytten
ligger 2200 m. over havet og her var bare en liten
bæk som kraftkilde. Indtaket blev anordnet 22 meter
ovenfor hytten ved hjælp av en liten dam. Gjennem
en ledning av Mannesmannrør med 125 mm. diameter,
som delvis ligger frit og delvis er forankret til fjeldet,
ledes vandet til en liten tilbygning til hytten. Med en
nettofaldhøide paa 16 m. tjener denne rørledning til
Fig. 7. Anker med propelhjul.
Fig. 8. Turbinsættets enkelte dele.
Fig. 9. Spiralhus for turbinsæt.
171
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
