Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15. mai 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 14, 1928
den skovlaapning som tilsvarer stillingen av vandutslip
ningsventilen.
hat motordreven pumpe for turbinregulator, sandsynlig
vis uten vindkjele, hvorved turbinbetjeningen i væsent
lig grad vilde være blit forenklet.
Avlastning og frakobling av generatoren sker ved
betjening av samme styreknap (68) eller knappen i
understationen. Naar oljebryteren er inde, bevirker dette
indkobling av et avlastningsrelæ (71), som engang ind
koblet slutter sin egen holdestrømskreds. Dette relæ
utkobler stationens styrerelæ (67) og sætter spænding
paa reverserrelæet (54) for turbinregulatormotoren, der
startes for nedadgaaende. Idet paadraget nærmer sig
tomgang, vil en minimalkontakt (70) paa paadraget
utløse et tidsrelæ (65), som efter en viss tid, ca. 15
sekunder, utkobler oljebryteren. Avlastningsrelæet kob
ler sig da ut igjen, og stationen er klar til fornyet
start ved betjening av styreknappen.
Erfaringer fra Amerika viser at man ogsaa for de
anlæg hvor betjeningsutgifterne ikke spiller den rolle
i forhold til de faste utgifter at man av den grund
skulde ønske at reducere betjeningspersonalet, finder
det fordelagtig at anvende principene fra de helauto
matiske anlæg. Saaledes er betjeningen blit centralisert
slik at man fra kontrolrummet ikke alene kan stoppe
aggregaterne, men ogsaa starte dem uten maskinbetjenin
gens indgripen. Specielt har det vist sig at det at
stoppe og avbremse aggreatet ved en eneste betjenings
operation, en bryter eller trykknap, har medført forøket
sikkerhet for anlægget. Naar noget galt indtræfifer, vil
betjeningen let bli konfus. Er det da kun en ting at
gjøre, at betjene en eneste trykknap, har man større
sikkerhet for at dette blir gjort. Denne trykknap kan
anbringes paa forskjellige steder i anlægget, saavel ved
maskinen som i betjeningsrummet. Videre har det vist
sig fordelaktig ved manuelle anlæg at anvende auto
matisk synkronisering, ikke alene fordi man derved
opnaar en bedre indfasning, men ogsaa fordi man sparer
tid ved indkobling av aggreaterne efter en større drifts
stans, hvor det gjelder at komme tilbake paa nettet
saa hurtig som mulig.
Generatoren er forsynet med overstrømregulator (43)
og vil saaledes ved kortslutninger reducere sin magneti
sering, slik at generatorstrømmen ikke stiger nævne
værdig over normalstrømmen. Hensikten er at faa olje
bryteren nærmere feilstedet til at frakoble feilen. Sker
dette, vil magnetiseringen paa generatoren anta normal
værdi, og driften gaar videre uforstyrret. Hæves ikke
kortslutningen efter ca. 8 sekunders forløp — det kan
f. eks. tænkes at de paralleldrevne anlæg falder ut,
slik at hele Oslo net vil ligge inde paa Hammeran
læggets generator, hvad der jo er énsbetydende med
en kortslutning for denne — kobler generatorens olje
bryter ut. Saa snart der kommer normal spænding
tilbake paa linjen, vil generatoren automatisk synkro
nisere sig ind og overta belastningen. I tilfælde olje
bryteren i understationen skulde aapne, vil ogsaa ge
neratoren kobles ut efter ca. 15 sekunder, men synkro
nisere sig ind igjen saasnart spændingen kommer tilbake
paa linjen.
Men væsentlig betydning har erfaringerne fra de
automatiske anlæg vist sig for samkjøringen, hvor an
læggenes ind- og utkobling og belastningsregulering
skal företas ved fjernkontrol. Grundlaget for denne
er det helautomatiske anlæg som kan starte sig op og
overta belastning som følge av en eneste impuls. At
utstrække dette til at dirigere anlæggene fra et central
sted er da kun et spørsmaal om paalitelig fjernkontrol.
Der eksisterer idag i Amerika flere systemer som til
dels har arbeidet meget tilfredsstillende. Vanskeligheten
er ikke at overføre de forskjellige typer av signaler
som kræves — vi kjender jo principet fra automatte
lefonen — men at sikre sig mot at signalet forvanskes
eller slet ikke kommer frem. Et forvansket signal kan
jo ved drift av kraftstationer ha vidtrækkende følger.
Et av systemerne søker at sikre sig mot dette ved at
la det anropne relæ først signalisere tilbake til sende
ren,. som saaledes kan forvisse sig om at det riktige
relæ har svaret før den impuls ydes som sætter relæet
i funktion. Da sandsynligheten for at to forvanskninger
som kompenserer hinanden skal optræ er meget liten,
har man en til visshet grænsende sikkerhet for at det
riktige relæ har svaret.
Ved rusning av turbinen og ved varmgang av lagere
vil et spærrerelæ (56) utløses, som utkobler oljebryteren,
avmagnetiserer generatoren, stænger turbinen og lukker
ventilerne for røret. Turbinen kan da ikke startes igjen
før spærrerelæet er stillet tilbake for haand. Saavel
utløsemagneten for oljebryteren (17), styremagneten for
stængning av turbinen (58), som utløsemagnet for røret
(57) er utført som nulspændingsmagneter, slik at samt
lige disse magneter ogsaa vil løse ut om spændingen
paa tachometerdynamoen (4) skulde forsvinde. Av den
grund var det nødvendig at utføre nulspændingsmag
neten for rørventilene med en fjernstyret blokering
(72), slik at ved normal avstilling for haand turbinen
kan stænges helt uten at rørventilene behøver at lukkes.
Alt man behøver at gjøre er at trykke paa en spærre
knap idet tachometerdynamoens spændnig under avstil
lingen av turbinen passerer go volt.
Tachometerdynamoen erstatter, som det vil sees,
her batteriet. Den er imidlertid ikke egnet som strøm
kilde for indkobling av oljebryteren. Hertil brukes
vekselstrøm fra stationstransformatoren (14), som er
tilknyttet samleskinnene.
Nye synspunkter ved projektering av kraftanlæg.
Automatisering av hydroelektriske anlæg er ikke
bare et elektroteknisk fabrikationsspørsmaal. De utførte
anlæg har ieveret det praktiske bevis for at man kan
fremstille materiel som opfylder de strengeste krav
til driftssikkerhet. Der er imidlertid ogsaa turbintek
niske spørsmaal, hvis løsning maa ske slik at turbine
og generator samvirker som et organisk hele efter det
Hvis Hammeranlægget hadde været bygget helau
tomatisk, vilde man ha hat stængeventilen for turbinen
inde i stationen og startet og stoppet turbinen ved
aapning og lukning-av denne. Videre vilde man ha
Automatisering av manuelle stationer.
183
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
