Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 25. mai 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*) Elektrotechnik und Maschinenbau 1910 s. 763.
2) Se E.T.Z. 1903 s. 34, 92, 174, 448, 507, 577, 662, 692,
735 °g I 9l° s- 238, 497, 521, 625, 1249 samt 1911 s. 652.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1928, No. 15
Det andet arbeide er: »Beitrag zur Theorie und
Wirkungsweise der mehrphasigen Kommutatormotoren
mit Nebenschlusserregung«. Netop paa den tid var
interessen for vekselstrømkornmutatormaskinerne igjen
begyndt at vaakne, efterat den hadde ligget i dvale
gjennem det xo-aar da trefasesystemet og induktions
motoren blev utviklet. I det nævnte arbeide av Brag
stad blir der da for første gang git en fuldstændig
teori for flerfaseshuntmotoren og utviklet et korrekt
arbeidsdiagram for denne. Dette diagram indeholder
paa samme maate som Bragstads tidligere diagram for
induktionsmaskinen linjerne for tap og effekter, dreie
moment, sakking og virkningsgrad.
ny metode til direkte eksperimentel bestemmelse av
spændingsfaldet, baade algebraisk og vektorielt. Meto
den benytter sig av motkobling av sekundærviklingerne
for to like transformatorer, den ene belastet og den
anden ubelastet. Metodens praktiske betydning kan
illustreres derved at den av professor Faye-Hansen efter
længere tids bruk blev fremhævet som den ubetinget
mest fuldkomne maate til maaling av spændingsfald
ved transformatorer.1)
I 1902 blev Bragstad utnævnt til privatdocent ved
høiskolen i Karlsruhe. Saavidt jeg har kunnet se, var
det boken »Beitrag zur Theorie und Untersuchung von
mehrphasigen Asynchronmotoren« som dannet habili
tationsskriftet. Den er paa 104 sider og utkom i den
da løpende velkjendte serie »Sammlungelektrotechnischer
Vorträge« hos Ferdinand Enke, Stuttgart. I denne bok
gis i matematisk form en uttømmende behandling av feltet
i asynkronmaskiner. Det vises helt generelt at dette bestaar
av visse harmoniske, og disses indflydelse paa maskinens
gang blir nærmere undersøkt. Herunder paavises f. eks.
at rotorstrømmen ikke er en almindelig periodisk veksel
strøm. Videre utvikles de ækvivalente strømkredser for
en- og flerfasemaskiner, og der vises hvordan konstan
terne i disse kan bli eksperimentelt bestemt ved tom
gangs- og kortslutningsforsøk. Herav faaes strømdia
grammet ved beregning eller konstruktion, og i dette
utvikles linjer for de forskjellige tap og effekter, for
dreiemoment, sakking og virkningsgrad. Boken danner
saaledes en fuldstændig teori for induktionsmotorer.
Ved utarbeidelsen av denne hadde Bragstad naturlig
vis hat endel hjælp i tidligere kjendte ting, som cir
keldiagrammet og grafisk fremstilling av tåpene ved
rette linjer (begge dele efter Ossanna), samt indførelsen
av den ækvivalente strømkreds ved transformatoren
(av Steinmefz). Imidlertid betoner anmelderne i fag
pressen at fremstillingen her er mere eksakt og almen
gyldig end hos nogen tidligere forfattere og at det
nye behandlingssæt er lykkes paa en beundringsværdig
maate. Arbeidet blir derfor bedømt som meget værdi
fuldt og gedigent.
Som nævnt opgav Bragstad sit docentur høsten
1903. Dette skyldtes hans forbindelse med hjemlandet.
Allerede i 1896 hadde han faat et offentlig norsk
reisestipendium for at studere elektriske anlæg. Dette
blev benyttet til en studiereise sommeren 1898 i Tysk
land, Østerrike, Schweiz, Italien og Frankrike, Reisen
omfattet formaal som særlig kunde tænkes at ha in
teresse for Norge, nemlig studium av elektriske anlæg
som blev drevet med vandkraft, elektrokemiske bedrif
ter og fabriker for elektrisk materiel. I 1903 blev nu
Bragstad tildelt et nyt reisestipendium, denne gang for
i opdrag fra Norges Statsbaner at studere elektrisk
jernbanedrift i Europa og Amerika. Denne reise tok
et aars tid. I sin indberetning gav Bragstad bl. a. en
utførlig samraenligning mellem elektrisk drift og damp
drift ved jernbaner, I sammenhæng hermed skrev han
ogsaa i Teknisk Ukeblad 1906 artikelen: »Reduktion
av togenes dødvegt ved elektrisk drift i forhold til
dampdriftc. Det blir her ved beregninger paavist at
der ved elektriske baner kan gaaes til større stigninger
end ved dampbaner, samtidig med at overbygningen
blir billigere og kræver mindre vedlikehold. Som rig
tig er, antok Bragstad at disse forhold hadde særlig
betydning i Norge. , *
Imidlertid blev der ikke noget videre liv i Stats
banernes elektriceringsarbeide, og Bragstad blev da
høsten 1904 igjen knyttet til høiskolen i Karlsruhe.
Dog fik han i denne tid endel befatning med de norske
planer, og han fremkom herunder med forslag om at
begynde forsøksdrift med det nyskapte enfasesystem
paa en mindre strækning. Han antok nemlig at dette
system gav de største løfter for norske forhold, og ut
viklingen har jo git ham ret heri. I 1905 blev der
for Bragstad i karlsruhe oprettet et ekstraordinært
professorat med vekselstrømteori og elektriske baner
som hovedfag. Det var i sin art formodentlig det før
ste i verden. Som professor forelæste da Bragstad
specialfaget »Elektrische Bahnen«, og i forbindelse
hermed hadde han en serie over det særlig dengang
vanskelige kapitel »Wechelstromkommutatormotoren«.
Desuten hadde han igjen overtat »Theori der Wech
selströme«, (hvori indbefattet transformatorer) samt den
daglige ledelse av laboratorium II. Hans forelæsninger
over elektriske baner blev utgit som manuskript i Karls
ruhe, mens der paa Julius Springers forlag, Berlin, blev
utsendt en mappe: »Konstruktionen und Schaltungen aus
dem Gebiete der elektrischen Bahnen«. I forelæsnin-
Bragstad indehadde det nævnte docentur i et par
aar. Hans forelæsningsserier var de samme som tidli
gere omtalt. Med hensyn til literære arbeider fra dette
tidsrum kan først nævnes at Bragstad var behjælpelig
med utgivelsen av i. bind i Arnolds store verk »Die
Wechselstromtechnik«. Desuten findes to tidsskriftartik
ler i Elektrotechnische Zeitschrift 1903. Den ene av
disse, »Trennung der Verluste in den Asynchronmoto
ren« skyldes Bragstad og J. L. la Cour i fællesskap.
1 denne artikel gjennemgaaes anvendelsen av utløps
metoden, som før var kjendt ved likestrøm- og synkron
maskiner, til bestemmelse av de forskjellige tap i asyn
kronmotorer. Denne nye og nøiagtige metode blev
angrepet fra hold som hadde en ældre metode at for
svare, men resultatet av den livlige meningsutveksling2)
var at den blev staaende som den gyldige.
194
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
