Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 25. mai 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1928, No. 15
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
er en beskrivelse av et præcisionsapparat som Bragstad
lot bygge for tapsundersøkelser ved elektriske maskiner.
Baade den konstruktive utformning til undgaaelse av alle
systemfeil og den meget letvindte elektriske avlæsning er
helt original. Dette apparat er blitt benyttet til for
skjellige nye tapsbestemmelser ved asynkronmotoren.
Disse forsøk er imidlertid ikke blit avsluttet, og Brag
stad har kun git en foreløbig meddelelse herom i et
foredrag i Norsk Elektroteknisk Förening. Det blev
heri paavist at bestemmelse av virkningsgraden for
en asynkronmotor efter normene kan gi feil paa flere
procent.
trædende egenskaper ved ham, det sikre pædagogiske
blik og evnen til at utnytte alle muligheter ved de
gitte midler.
Det var en stor undervisningsbyrde Bragstad fik
ved siden av arbeidet med planlæggelse, indredning
og anskaffelser. Hans forelæsningsserier var følgende:
Grundlag for elektrotekniken, vekselstrømmer, teori for
transformatorer og induktionsmotorer, elektriske baner
samt elektriske lys- og kraftanlæg. Samtidig ledet han
personlig undervisningen baade i vekselstrømøvelser
og i laboratorierne. Han pleiet gjerne at gaa rundt til
hver mand eller hver gruppe, og holdt da paa staaende
fot et mønstergyldig litet foredrag om det problem
som forelaa. Det var ham naturligvis meget om at gjøre
at faa et nøiagtig kjendskap til det nye studentermateri
ale som han her fik at behandle. Desuten vilde han
personlig se at alle ting virket efter sin hensigt.
Videre utarbeidet professor Bragstad til verdens
krafikonferancen i London i 1924 avhandlingen »Deter
mination of Efficiency and Phase Displacement in
Transformers by Measurement on Open Circuit and
Short Circuit Tests c 5). Her gis transformatorens teori
i en mere generel form end ellers er almindelig, og
paa grundlag herav utvikles almengyldige formler for
beregning av de aktive og reaktive effekttap ut fra
tomgangs- og kortslutningsmaalinger. Der blir videre
angit et nomogram som tillåter en meget hurtig be
stemmelse av resultaterne. Dette nomogram kan ogsaa
benyttes ved andre opgaver, f. eks. ved bestemmelse
av spændingsvariation og faseforskyvning i transfor
matorer og ledninger. Bragstad har git eksempler her
paa i den nævnte avhandling samt i en artikel i
Elektroteknisk Tidsskrift 1925.
Det kan da vi studenter fra den tid bevidne, at
saa var tilfældet. Vi fik aldrig den følelse, som vilde
været saare naturlig, at dette institut var nyt og uprø
vet, og at vi seiv var prøvekluter.
De første aar i Trondhjem H i høieste grad be
slag paa professor Bragstads arbeidskraft i arbeidet
med at skape den nye høiskole, og da den grund
læggende periode var over, blev han en tid alene som
professor ved avdelingen. Dette medførte naturligvis
stadig arbeide med administrationen, som under kri
gen mangen gang skaffet ekstra bryderi. Desuten blev
der foretat en delvisromlægning for
hans forelæsninger. »Grundlagene« samt »anlæg« og
»baner« blev skilt ut, mens til gjengjæld »transforma
torer og induktionsmotorer« til et fuld
stændig kursus gjennem teorien for alle vekselstrøm
maskiner, saaledes at dette ogsaa kom til at omfatte
synkronmaskiner, omforraere og kommutatormaskiner.
I 1920 blev hertil føiet serien »høispændingsteknik«.
Hermed er nævnt de væsentligste av professor
Bragstads offentliggjorte artikler og øvrige literære arbei
der. Desuten findes adskillige mindre artikler og indlæg
spredt omkring, særlig i E.T.Z.*) Ved sin bortgang
hadde han ogsaa en række nye ting under förberedelse.
Han hadde saaledes arbeidet adskillig med en ny
behandling av induktionsmaskinen svarende til den
netop nævnte for transformatoren, uten at han rak at
gi denne en endelig form. Derimot föreligger paa
det nærmeste færdig en avhandling over en ny metode
til beregning av strømmer og spændinger i usymme
triske flerfasesystemer. Denne metode hadde Bragstad
vistnok tænkt anvendt i de forskjelligste tilfælder, saa
ledes ogsaa for specielle arter av maskiner, som f. eks.
induktionsmaskinen som faseomformer. Forøvrig hadde
han i længere tid syslet med spørsmaalet jern som
vekselstrømleder. Allerede under kobbernøden i 1917
holdt han et foredrag om den praktiske anvendelse
av jerntraad i fordelingsnet, og senere paabegyndte
han en indgaaende videnskabelig undersøkelse av de
fænomener som optrær i strømførende jern. I den an
ledning blev der utforraet et par nye maalemetoder
som betegner værdifulde utvidelser av den almindelige
Thomson-bro for likestrøm. Den ene metode angaar
maaling av smaa impedanser, og er meget bekvem
til bestemmelse av f. eks. jernlederes effektive ohmske
vekselstrømmotstand og reaktans for det indre felt.
Den anden metode er en ballistisk nulmetode til be
stemmelse av smaa selvinduktioner med effekttap.
Tiltrods for dette kan der ogsaa fra denne.Jid
pekes paa literære arbeider. Det var saaledes i iqio
at Bragstad og la Cour utsendte en ny, helt omarbei
det utgave av 1. bind i Arnolds store serie »Die Wechsel
stromtechnik«. Dette verk med titelen »Theori der
Wechselströme« er paa næsten 1000 sider. Som en
fremstaaende anmelder straks uttalte, maa det regnes
for en av de mest bemerkelsesværdige publikationer
i hele den elektrotekniske literatur. Fremstillingen er
for en stor del fuldstændig original, og der angis mange
nye metoder til løsning av forskjellige opgaver. Boken
er da ogsaa stadig blit trykt op paa nyt, og den kom
i 1913 i en noget forkortet engelsk utgave hos Long
mans, London, Forøvrig findes i Elektroteknisk Tids
skrift et par mere populære opsæt, i 1g 11 et om
kaskadeomformeren og i 1912 et om elektricitetens
anvendelse i gaardsdriften. Begge er utarbeidet som
foredrag, det sidstnævnte i anledning et landbruksraøte.
Efteråt forholdene i de senere aar hadde fæstnet sig,
kunde Bragstad igjen drive sin forskningsvirksomhet i
videre utstrækning. Det første trykte utslag herav var
artikelen »Et torsionsdynamometer til maaling av me
kanisk effekt « i Elektroteknisk Tidsskrift 1922. Dette
5) Transaclions of the First World Power Conference,
bd. 111, s. 1004.
*) Se samraenslilling ved slutten av denne artikel.
196
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
