Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 25. mai 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oslo i februar 1928.
W. Blumer.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 15, 1928
generatorer med god spændingskurve og transformatorer
med en induktion i jernet som ikke överskrider
13000 linjer.
I anledning hr. ing. Reidar Smiths indlæg i E.T.T.
1927/522 vedr. faren ved at kjøre i jordslutning med
Petersenspole vil jeg faa lov at fremholde følgende;
Vanskeligheten kan imidlertid overvindes idet vi og
saa kompenserer for de høiere harmoniske ladestrømme
mot jord. Petersen har angit koblinger herfor, se Pilotis
artikel »Kompensation der Oberwellen im Erdschlussrest
strom« E. T. Z. 1926/1479. Jeg tror prof. Petersen fik
ideen til denne kompensation ved de i min oven
nævnte artikel omtalte prøver med jordslutningsspolen
ved Niirnberg, hvor de femte harmoniske viste sig at
være saa utpræget i den maalte reststrøm.
Heller ikke jeg kjender hos os noget ulykkestil
fælde opstaat ved at der er kjørt i jordslutning med
Petersenspole. Heller ikke fra utlandet er noget saa
dant tilfælde bekjendt.
Det er ogsaa meget lite sandsynlig at saadan
ulykke vil opstaa, ti forstyrrelse paa luftledningerne
optrær for det meste paa de strækninger av luftled
ningerne som ikke blir besøkt i daarlig veir, d. v. s.
paa de dele som ligger utenfor alfarvei. Paa de ste
der hvor en feil kan bringe fare for passerende, er jo
luftledningen bygget med forhøiet sikkerhet f. eks. ved
veiovergang har vi forsterket ophængning.
I anledning den direkte jording vil jeg faa henvise
til artikelen »Jordingspraksis i amerikanske anlæg« av
E. C. Stone E, T. Z. 1925 nr. 33 og E.T.T. 1925
nr. 285 samt til artiklen »Omkring jordingsspørsmaa
let* E. T. T. 1927/413, 492 samt til min artikel i
E.T.T. 1926/465.
Derfor kan man med god samvittighet kjøre i jord
slutning i saadanne tilfælder hvor trafik paa disse min
dre befærdede steder er usandsynlig, altsaa om natten
under tordenveir og kort tid efter et tordenveir, om
vinteren, naar markerne er dækket med sne og alt ar
beide paa marken er udelukket. Med andre ord at
kjøre i jordslutning er kun betænkelig paa den tid av
aaret hvor jordveien skal oparbeides eller under høst
ningen. Men ogsaa i disse tilfælder er neppe ulykker
at frygte, naar eierne av jordveien oplyses om, at de
ikke maa berøre avrevne ledninger, at de ikke maa
nærme sig ledningen, naar det gnistrer paa jorden i
nærheten av ledningen.
Om mulige tyske forsøk med direkte jording, saa
antar jeg at man ved henvendelse til Studiengesellschaft
fiir Höchstspannungsanlagen kunde faa underretning
om hvorledes disse er forløpet. Jeg vil foreslaa at
Norske Elektricitetsvérkers Förening henvender sjg dit.
Samme förening er jo interessert i dette spørsmaal da
dets jordingskomite ogsaa agter at utrede dette spørs
maal.
Snart kan vi jo seiv samle erfaring paa dette om
raade idet Statens kraftanlæg »Nore« skal jorde di
rekte sit 130 kV nulpunkt.
* Skulde man ønske at faa den defekte ledning hur
tigst mulig utkoblet, saa er dette uten videre mulig
ved hjælp av jordslutningsrelæer. Et verk kan altsaa
efter frit valg f. eks. om vinteren kjøre i jordslutning
og om sorameren utkoble den defekte ledning ved
hjælp av jordslutningsrelæ. Jeg tror derfor ikke at
der kan opnaaes nogen fordel ved drift med direkte
jordet nulpunkt. Tvertimot, naar luftledningen er utstyret
med jordline, vil ved jordslutning spændingen mellem
mast og jord ved et større antal master i nærheten
av jordslutningsstedet bli utilladelig høi. Seiv om iet
saadant net utkoblingen av den feilagtige strækning
kan utføres i kortest mulig tid, altsaa i mindre tid
end et sekund, saa kunde dog allerede ulykkestilfælder
indtræ.
Der har tidligere i E.T.T. ved forskjellige anled
ninger været omtalt r-fase kabler utført for meget høie
spændinger, 132 kV, av den saakaldte Pirellitype, hvor
kabelens kjerne er hui og hulrummet efter installatio
nen fyldes med isDlaticnskompound der holdes under
tryk ved hjælp av beholdere placert med mellemrum
langs kabelstrækningen.
E. T. Z, for 30. september bringer en notis om
nedlægning av en saadan kabel i New York.
Notisen viser at man har adskillige vanskeligheter at
overvinde ved kabelens nedlægning, da det dreier sig
uarmerte og overordentlig ømfindtlige kabler som ved
nedlægning maa behandles med den største omhu. Der
maatte for nedlægningen konstrueres specielle appara
ter. Enhver kabel blir trukket ind i et beskyttelsesrør
av beton paa r00 mm. diam. samtidig som rørene
for de enkelte kabler der er placert ved siden av hin
anden blir anbragt i et massivt betonlegeme. For hver
120 rn, er der anbragt kabelschakt og en skjøtemuffe.
For forlægningen av kabelen blev der konstruert en
specialvogn. Paa denne forefindes kabeltrommel, distance
maaler og et dynamometer der tjener til kontrol av
trækkraften. Kabeltrommelen seiv forblir under avspo
lingen i ubevægelig stilling. Ved hjælp av dynamo-
I anledning av at hr. Smith skriver at Petersenspolen
ikke helt kan hindre ledningsbrud, saa vil jeg faa
gjøre opmerksom paa at der findes tilfælder hvor Pe
tersenspolen ikke har kunnet slokke jordslutningslys
buen. Følgen er da at ledningen brænder av. Det er
ved net med daarlig spændingskurve reststrømmen blir
saa stor. Jordslutningsspolen kompenserer ikke den
ladestrøm til jord som hører sammen med de høiere
harmoniske. (I min artikel »Overstrømme og overspæn
dinger i net med høi jordslutningsstrøm«, E. T. T.
1926/465 har jeg berørt dette).
Jeg antar at vi ogsaa i ældre net kan faa opleve
det samme, ti vi har vel gjort den samme feil som
tyskerne i sin tid, idet vi ikke har passet paa at faa
Om høispændingskabler
og omkring jordingsspørsmaalet.
Om Petersenspolen
199
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
