Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 25. mai 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Virkemaaten beror paa følgende:
G. E. Krogh.
En ny friluftssikring for lavspænding.
No. 15, 1928 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
ringer og i oljebryter og transformatorceller, hvor det
efter en frakobling altid er av betydning at vite om
ledningen har spænding naar den igjen skal kobles
ind.
jordes ikke, saaledes at lampen hænger enpolet paa
vedkommende høispændingsledning og viser om denne
staar under spænding.
Ophængningskroken, glimlampens to poler, gnist
gapet og kapselen danner en seriekobling av kapaciteter
mellem ledning og jord. Ved passende valg av metal
kapselen er opnaad at glimlampen kun optar saa stor
del av spændingen, som er nødvendig for at den kan
lyse. Uten gnistgap vilde lampen lyse svakt men paa
grund av de høifrekvensvirkninger som dette fremkal
der, blir lampens lys sterkt øket. Gnistgapets elektro
der blir indstillet paa ca. 0,5 mm. avstand, og lam
pen gir da klart lys ved ca. 10 kV spænding mellem
ledning og jord. Reduceres avstanden ned til ca. 0,2
mm., virker lampen allerede ved 6 kV men med min
dre lysstyrke. Av hensyn til lampens bruk ved dags
lys, bør man dog ikke gaa under 0,5 ram. elektrode
avstand. Herav gir sig at lampen kan brukes for
driftsspændinger fra og med 15 kV ved 50 perioder.
Da lampestrøramen er en kapacitetsstrøm, trænger
lampen ved lavere periodetal en tilsvarende høiere
spænding for at lyse. Som det ogsaa fremgaar og spe
cielt gjøres opmerksom paa tjener lampen ikke som
nulspændingsanviser, naar den ikke lyser. Lampen
kan i en og samme utførelse anvendes optil de høi
este driftsspændinger, da den er prøvet optil 500 kV,
Paa grund av den vandtætte utførelse kan lampen
ogsaa benyttes ved utendørs ledninger og apparatan
læg; dog er lampens lys da vanskelig at iagtta ved
solskin, mens det ellers godt kan sees.
Da anviselampene anbringes i alle tre faser, kan
man ved hjælp av dem ogsaa se naar der paa en
fase optrær jordslutning, idet vedkommende lampe da
kortsluttes.
De lavspændte friluftssikringer har, som bekjendt,
ofte paa grund av sin daarlige eller uhensigtsraæssige
utførelse skaffet elektricitetsverkene meget unødig bry
deri, og sikringene er tilslut hyppig blit kortsluttet.
I den senere tid er man derfor gaat over til en mere
sparsom bruk av stolpesikringer, idet man for de
mindre transformatorkredser kun sætter op et sæt sik
ringer ved selve transformatoren for hele kredsen, og
ved de større net ogsaa for hver utgaaende lednings
kurs og sløifer sikringer paa nettet. Der bør da an
vendes et rikelig tversnit for ledningerne i abonnentenes
indtak (cfr. E.T.T. 1926, s. 277.)
Med henblik herpaa har Siemens & Halske A.-G.,
Berlin, efter indgaaende prøver bragt paa markedet en
høispændingsanviselarape til bruk ved driftsspændinger
fra 15000 volt og opover, og som det kan ha sin
interesse at beskrive nærmere.
Anviselampen, som paa fig. i er vist sammenmon
tert og paa fig. 2 tat fra hinanden, bestaar av en
Osram gliralampe 111/124 volt med vandtæt gløde
lampearmatur, omgit av en metalkapsel med avlang
observationsslids. Glimlampens ene pol staar i ledende
forbindelse med den dobbellkrok, hvormed armaturen
bænges op paa ledningen og som er isoleret fra kap
selen. Uen anden pol fører til den ene av to kulstif
ter der danner et gnistgap, og hvis anden kulstift
staar i forbindelse med den ytre metalkapsel. Denne
For større og sterkt belastede lavspændte net maa
dog ogsaa anvendes sikringer ute paa nettet ved av
greninger til abonnenterne. I den sidste tid er der
kommet paa markedet friluftssikringer av mere solid
og hensiktsmæssig utførelse end før. En av disse er
en av ingeniør O. Bøthun patentert konstruktion. Det
Fig. 2.
201
Fig. I.
\ • Æf
’ 1 X i? i:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
