Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- No. 15. 25. mai 1928
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 15, 1928
fleste enkelte kobberkrystaller blev fremstillet 6" lange
og V2” i diameter.
Et saadant Ruthswerk falder nemlig under almin
delige forhold langt billigere baade hvad angaar an
læg og faste utgifter end de andre topkraftsystemer.
De experimenter der er utført av dr. Davy tyder
paa at motstanden av krystalkobber er forskjellig i
forskjellige retninger. Det er blit paastaat at man
maatte vente at finde at ledningsevnen langs de for
skjellige akser kunde variere 60%, men uheldigvis er
det umulig at opnaa at faa krystallet til at vokse ef
ter en bestemt akse. Sem det er blit paapekt har
krystaller der utskiller sig fra flytende tilstand, en
tendens til at utvikle sig i en bestemt retning saaledes
at naar en række krystaller begynder at forme sig, vil
det krystal utvikle sig som har den gunstigste stilling.
De bevægelige utgifter spiller jo en helt underord
net rolle ved de rene topkraftverk.
Desuten har Ruthsverket den fordel at ligge i
selve forbruksdistriktet og kan samtidig tjene som mo
mentanreserve i likhet med et blyakkumulatorbalteri.
Karl Ingerø.
*
I min lille notis i ETT. side 187 staar det at i
Tyskland anser man det for at være den heldigste
løsning at bygge vandkraftakkumuleringsverk. Herav
slutter formentlig herr. Ingerø at mine oplysninger om
disse ting er ensidige. Der skulde naturligvis, for at
forebygge enhver misforstaaelse, ha staat; »hvor der er
rimelig adgang til at bygge saadanne«. Det er jo indly
sende at vandkraftakkumuleringsverk er noget sted
bundne og at de specielt maa ha vanskelig for at
hævde sig ved Berlins Elektricitetsverk. De markiske
sandsletter byr ikke paa særlig gunstige forhold i saa
henseende.
Vanskelighetene ved at fremstille enkelte kobber
krystaller og deres manglende motstandsevne mot bøi
ning tyder paa at det vil ta rum tid før man kan
naa til at utnytte denne kobberforms gode lednings
egenskaper. Det kan dog ikke være tvil om at vi
staar ved begyndelsen til en meget vigtig utvikling
paa kobbermetallurgiens omraade, og at i betragtning
av de udmerkede egenskaper som karakteriserer kry
stalkobber fremstilling av dette efter kommerciel maa
lestok kun vil være et tidsspørsmaal. COS99, For imidlertid ikke at mi5te traaden i hvad vi op
rindelig skrev om, tillåter jeg mig at konstatere at
dampverkene ikke er saa elastiske som man tidligere
har villet gjøre dem til. De fordrer kostbare topbe
lastningsanlæg, noget som en række av de norske
vandkraftanlæg, paa vestlandet især, slipper uten
større meromkostninger. — Saken er dog altfor kom
plicert til at kunne avfeies med smaanotiser. Vi faar
haabe at NEVE ved sin komite vil kunne bidra til at
belyse spørsmaalet dampkraft kontra vandkraft for
norske forhold paa en overbevisende maate.
Storkraftverket Klingenberg ved Berlin.
I ETT. s. 187 uttaler herr. Bakke-Fagerberg:
». . . hvorav man blandt andet kan se at i Tyskland
anser man det for at være den heldigste løsning at
bygge vandkraftsakkumuleringsverk til at ta spidserne
for de store dampkraftverk. Skal disse beholde sin
utvilsomt meget høie økonomiske standard, maa de
nemlig gaa jevnt belastet aaret rundt.« Tilslut vil jeg citere hvad direktør Werner, Berlin,
sier i sit foredrag »Elektricitetsforsyningens fremtids
muligheter« (ETZ. side 721):
Denne uttalelse maa bero paa et ensidig kjendskap
til hvad der for tiden foregaar i Tyskland paa dette
omraade. Der finder nemlig sted en meget livlig dis
kussion ora topkraftspørsmaalet. Der er kommet ind
gaaende og omfattende indlæg fra de forskjelligste inte
resser. Efter enkelte forfatteres opfatning mener »man«
at blybatterianlæg er den fordelagtigste løsning. Lig
nende uttalelser finder man ogsaa fra vandverks hold.
»Alle disse raidler fører altsaa derhen at vi anven
der al avfaldsdamp og fra dampkraftverk og vand
kraftverk al avfaldsstrøm som ikke kan avsættes eller
opstues til energiopsamling i vandsamlere, varmesam
lere, akkumulatorer, og ikke mere som hittil tar top
kraften ut av kraftverkene og for de voksende topper
stadig stiller op nye maskiner i kraftverkene, — men
mestrer toppene teknisk med samlere, for det er i væ
sentlig grad mere økonomisk.«
Man kan imidlertid ikke gi nogen av disse syste
raer forrangen i alle tilfælder. Det ene passer i det
ene og det andet i det andet tilfælde. Efter de lokale
forhold og spidsbelastningernes karakter vil man i hvert
enkelt tilfælde maatte finde ut hvilket system skal
foretrækkes.
Bakke Fagerberg.
Men under de almindelige forhold for darapelek
tricitetsverk synes Ruthsakkumulatoren at være den
naturlige løsning. Saaledes har f. eks. Berliner Elektri
zilätswerke den 30. april kontrahert verdens største
Ruthsakkumulatoranlæg til kraftverket Charlottenburg.
Netop i den anledning har jo diskussionen gaat saa
høit. Efter aarelang kamp paa grundlag av indstillin
ger fra Tysklands første autoriteter paa de forskjellige
omraader seiret Ruthsakkumulatorprojektet. Dette om
fatter 24 Ruthsakkumulatorer (Vaporakkumulatorer) å
290 cbm, for 14 ato. Første er begrænset
til 16 akkumulatorer med en kapacitet av J4000 kWh.
En ny aluminiumlegering.
En ny aluminiumlegering, specielt beregnet for fri
luflledninger til erstatning av ren-aluminium, er bragt
i handelen under navn av »Aldrey«. Legeringens
kemiske saramensætning er, foruten aluminium, o,6%
silicium, maksimalt 0,3% jern og 0,4 % magnesium.
Legeringen fremstilles ved en kombinert termisk og
mekanisk forædling, hvorved dens hovedfordel blir at
den med samme specifike vegt som renaluminium faar
mindst 80% høiere styrke end denne. Legeringen er
203
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:56:58 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ett/1928/0223.html
