Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 25. juni 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRITF 1928, No. 18
for kulstøvfyring, som danner grundlaget for den mo
derneste kjelutformning.
Den fuldkomne utnyttelse av de her karakteriserte
muligheter föreligger som regel kun i storkraftverker.
Disse bygges i stigende grad saavel til kraftforsyning
av storbyer samt som overlandscentraler. Saadaune
storkraftverker tillåter at træffe særdeles fordelagtige
arrangements med henblik paa kulforsyning, enten f.
eks. ved at anlægges like ved kulleier, som i Tysklands
brunkuldistrikter, eller ved bygning av meget bekvem
me transportanordninger, naar anlægget plaseres i en
storbys byggebelte. Et typisk eksempel er det før
nævnte storkraftverk Klingenberg, som til en energi
produktion av for tiden ca. 240.000 kW (i fuldt utbygget
stand indtil 600.000 kW) anvender overschlesisk støv
kul, som føires ved Oder-Spreekanal og Spree helt ind
til kraftverket. Kulprisens andel i kilowattprisen stil
ler sig herved neppe høiere end ca. 0.4 til 0.5 øre pr.
kW time.
Betjeliingsutgiftene ved moderne storkraftverker er
pr. installert kW smaa, saaledes at fremstillingsprisen
foruten av kulprisen, paa lignende maate som ved vand
kraftanlæg, i første række bestemmes av anlægsutgif-
tene og av belastningsfaktoren. En orientering- over
anlægsutgifteine gir fig. 4, opstlllet i 1925 av ing. Lind
hagen paa grundlag av anlægsomkostninger for utførte
europæiske anlæg uten kulstøvfyring og med forholds
vis mindre damptryk.*) Anlæg med kulstøvfyring og
større tryk blir noget dyrere.*) Fig. 5 viser fremstillings
prisen pr. kW aar (ved kraftverket) for et 40.000 kW
anlæg under forutsætning av et varmeforbruk av hen
holdsvis 4500 og 3500 kcal/kW-time, og en varmepris
av 0.1 til 0.3 øre pr, 100)0 kcal. (ca> 7 til 21 kr/ton
stenkul). Anlægget er tænkt avskrevet paa 15 aar.
Kurvene er optegnet avhængig av utnyttelsestiden pr.
aar. Tallene inkluderer1 kun de egentlige kraftverks
utgifter, ikke fjernledning og fordeling. Prisen pr. kW
time ligger ved høieste belastning og 7000 driftstimer
mellem 0.9 og 1.9 øre, og stiger1 ved 2500 driftstimer
til 1.7 å 2.6 øre. Det hurtige fald i kW time-prisen
med stigende utnyttelsestid viser hvllken betydning for
storkraftverkenes rationelle utnyttelse en høi belast
ningsfaktor og en mindst mulig svingende belastnings
kurve har. Det er derfor forstaaelig at man til forhøi
else av utnyttelsestiden (belastningsfaktoren) ikke
skyr kostbare installationer. — Utligningen søkes
* Svensk Teknisk Tidsskrift 1925, avd. Elektroteknik,
side 129. fig. 1.
*) Kl ingenbergverket kostet 267 mark (ca. kr. 240.—)
pr. installert kilowatt, heri inkludert 33 % maskinreserve
og ca. 100 % kjelreserve.
5. Fremslillingsprisen pr. kW-aar ved rene dampkraflverks
anlæg med kondensation avhængig av utnyttelsestiden og kul
prisen.
Fig. 6. Dampens teoretiske arbeidsevne pr. kg. ved forskjellig
moltryk og 400 0 damptemperatur, avhængig av dampens ind
trædelsesiryk i maskinen.
234
" n ’n— —P-—-i
fTéiÉr’ f rrr jfr– ’-Ær:
3 1
e»« mmé
i*®pSæ«Wl5sB3p®Sl5
|i
2ag£-__.::~-/ jSfjfjllÉZZZ|l ‘~Z
Z ...:.
/f/W/y. » (> “
V- /f/,// ’ q ~’;"
<! . -.2Q | £*C* .g 0 ; ,/QO. ....
,,• .-f r § |
- t;—-:- å-|
wt, *ff\ \mr y/J* lf*b i
l»fp«iii!^–
\fbrrtAfni/*$ of [
i tt" !iii II^T^.T?4”’
| n i 111 iiii ,1 \M4iMfhÅ* j -
.|. .. .jQ L 2qoo _ . 4wx} . <aooo .. ’ JSi oa
! i 1 , i
-7 T—f : i 1 1 L
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
