Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- No. 19. 5. juli 1928
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6.
Som et kort resumé av det foranstaaende kan
anføres:
*
Skien den 24. mai 1928.
(Fortsat fra side 235.)
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 19, 1928
og at disse idetheletat ikke ønsker at sælge saadanne
lamper.
Ved henvendelse ifjor til en række av de ledende
lampefabriker med forespørsel om den regulerbare
glødelampe var av interesse for vedkommende fabrik,
fik jeg til svar, at man ikke interesserte sig for fabri
kation av saadanne lamper.
a. Med glødelamper av konstruktion som foran be
skrevct kan man paa et øieblik og uten vanskelighet
regidere lysstyrken overensstemmende med det krav
til belysningen, som man til enhver tid har.
Det er forstaaelig at lampefabrikerne, der har en
meget sterk, sammenslutning, saavidt mulig vil søke
hindret, at der i handelen kommer lamper som paa
grund av flerdobbelt varighet nedsætter aarsforbruket
av glødelamper til en brøkdel. Men er det store
publikum tjent med at disse lamper holdes tilbake?
b. Glødelamper av denne art vil være langt varigere
end almindelige lamper. Naar en glødetraad er
utbrændt, behøver man kun at vri paa lyspæren,
og en ny traad kommer i funktion. Lampen kan
anvendes helt til alle glødetraader er utbrændt.
c. Den regulerbare glødelampe vil i det lange løp
bli langt hilligere at benytte end de nu anvendte
lamper paa grund av, at den har saa meget læn
gere levetid.
Verden over sælges der aarlig glødelamper for
hundreder av millioner kroner. Naar disse lamper uten
væsentlig prisfordyrelse kan bygges saaledes at de faar
regulerbar lysstyrke og flerdobbelt varighet, skal da den
mægtige sammenslutning av glødelampefabriker kunne
tvinge elektricitetsverkerne og det store publikum til at
bruke lamper av den gamle konstruktion og paa denne
maate faa et utlæg til larapehold, som er flere gange
større end nødvendig?
d. Lampen vil kunne anvendes overalt. Der trænges
ingensomhelst forandring i installationen ved ældre
anlæg for at kunne benylte den regulerbare lampe.
Man har kun en gang for alle at skrue special
sokkelen med hylsen ind i lampeholderen, og de
nye lyspærer kan uten videre benyttes. Seiv den ekstrabeskatning som falder paa vort
land repræsenterer aarlig meget betydelige beløp.
e. Lysregulering samt utskiftning av utbrændte gløde
traader volder ingensomhelst vanskeligheter av nogen
art, trænger ingen kyndighet, og kan utføres av
hvemsomhelst.
Elektricitetetsverkerne, som i dette spørsmaal staar
helt paa samme side som det forbrukende publikum,
har her en stor opgave at arbeide med. Kunde man
ikke tænke sig den løsning, at en sammenslutning av
elektricitetsverker og andre interesserte selv tog saken
i sin haand og leverte sine kunder regulerbare lamper
fra egen fabrik? Skulde ikke en saadan tanke være
værd nærmere drøftelse?
I tilslutning til foranstaaende beskrivelse av den
av mig konstruerte glødelampe med regulerbar lys
styrke tillåter jeg mig at meddele:
Det vilde være av den allerstørste interesse om
ledende raænd inden Norske Elektricitetsverkers För
ening uttalte sig om dette spørsmaal. Hvor er de
interesserte raænd som har evne og vilje til at faa
denne store opgave løst?
Der er tidligere uttat en række allerede nu for
ældede patenter paa elektriske glødelamper med flere
glødetraader. Denne ide er saaledes gammel. Rigtignok
fremgaar det av de gamle patenterat saken er grepet
an paa en uhensigtsmæssig maate, men naar lampe
fabrikerne ikke videre har bearbeidet ideerne, viser
dette sat problemet ikke har interessert lampefabrikerne
Foredrag av professor dr. A. Watzinger paa N.E.V.F.’s aarsmøte i Bergen 9. juni 1925.
Por norske industrikr a f t v e r k e r er an
vendelsen av kondensationsanlæg som regel uøkono
misk og ikke berettiget, da kraftmængdene er saapas
smaa, at anlægsutgiftene og disses kapitaltjeneiste be
laster fremstillingsprisen i fori høi grad. For disse aaip
ner dog, den moderne varmetekniske utvikling mulig
heter for ©n overmaade fordelagtig energifremstilling
ved iden indledningsvis nævnte sammenknytning av fa
brikens kraft- og värmebehov paa den maate, at energi
produktionen övertages av dampkraftmaskiner, som ar
beider med det mottryk, som fabrikationen kræver og
hvis spilddamp dækker fabrikens behov til kokning, op
varmning eller tørkning. Teoretisk har kraftprod.uk-
tionen ved saadanne anlæg et varmeforbruk av 860
kcal/kW time. Generator-, kjel- og rørledningstap samt
dampturbinens mekaniske tap forhøier varraeforbruks
tallet til ca. 1200 kcal/kW time, regnet som kulvarme.
Det merforbruk i kul som energifremstillingen kræver
utover det som man allikevel trænger til opvarmnings
anlægget, ligger saaledes mellem 1/5 og Va av det som
maa regnes for rene kondensationsdampanlæg. Derm.ed
er seiv ved meget høi kulpris en særdeles økonomisk
energifremstilling opnaaelig. Dampmaskinens godhet
har ingen indflydelse paa disse tal, men den bestem
mer størrelsen av den energimængde, som kan utnyttes
i forhold til den disponible dampvarme og trykfaldet.
Thermisk kraft contra vandkraft.
Sigurd Aarsrud.
241
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:56:58 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ett/1928/0263.html
