Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 5. juli 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prøve av maskiner.
Fyldmasse og gjennemføringer.
No. 19, 1928 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
er man kommet til det resultat, at den spændings
prøve som anvendes i de fleste lande sammen med
tapsvinkelprøven, som stedse blir mer og mer anvendt,
vistnok gir et godt holdepunkt for tilforladelighen av
kabelen, men at den ikke er tilstrækkelig for den
fuldslændige bedømmelse. Saaledes blev det av C. F.
Proos ved hjælp av talrike forsøk paapekt at det for
bedømmelsen av en kabels almindelige beskaffenhet
er nødvendig at undersøke den sammenhæng som ek
sisterer mellem den tid som en kabel utholder en viss
spænding og spændingen seiv. (Kabelens tidsspændings
karakteristik.)
og fremsætte et forslag til prøve av høispændingskabler.
Dette forslag skulde da behandles i specielt møte ved
hvilket eksperterne skulde være tilstede.
Det synes som om prøvene av elektriske maskiner
for saavidt om det gjælder prøver av isolermateriel,
vil slaa ind paa samme vei som den man har gaat
naar det gjælder prøve av kabler. Faktisk er ogsaa
forholdene, idet mindste naar det gjælder prøven av
isolermateriellets elektriske holdbarhet, meget like. Man
nøiet sig, indtil nylig, med en spændingsprøve og en
likestrøms isolationsprøve.
I grunden det samme spørsmaal men behandlet
paa en noget anden maate, omhandlet et arbeide av
Delon (Frankrike) som videre bearbeidet et forslag av
Soleri (Italien). Efter dette forslag skal tidsspændings
karakteristikken optas for enhver kabeltype. Av denne
karakteristik kan man da gjennem ekstrapolation
finde, hvilken spænding den betræffende kabel kan ut
holde i et uendelig langt tidsrum uten at der indtrær
gjennemslag. Denne spænding blir betegnet som den
betræffende kabels grænsespænding. Man erholder da
gjennem forholdet driftsspænding og grænsespænding
kabelens sikkerhetsgrad, mens man gjennem taps
kurven ikke faar nogen holdepunkter med hensyn
til driftssikkerheten. Ved benyttelse av Peeks formler
for den slags tidsspændingskarakteristik gir Delon en
bestemmelsesmetode for grænsespændingen. Ved den
paafølgende diskussion blev det av Soleri betonet at
ved anvendelsen av den av ham foreslaatte prøvnings
metode kom det ikke an paa detaljer. Hovedsaken
var at der blev anvendt en prøvemetode som tok sit
utgangspunkt fra tidsspændingskarakteristikken. Ved
alle disse prøver kom det desuten kun an paa gjen
nemsnitsegenskaper hos den kabel som skal undersøkes,
d. v. s. det kan kun fastslaaes om kabelen blir rigtig
og hensiktsmæssig fremstillet. Enkelte lokale feil kunde
man knapt paapeke ved saadanne prøver. Som det
fremgik av forespørsel hos kabeleksperter i de forskjel
lige lande, findes der ikke mange lande i hvilke der
eksisterer gyldige forskrifter for prøve av høispændings
kabler. I sin almindelighet foreskrives der en spæn
dingsprøve, i mange lande ogsaa en bøiningsprøve.
Det blev almindelig erkjendt at de gjældende forskrif
ter ikke tillåter nogen avgjørende dom om værdien av
den prøvede kabel. Bestræbelsen for at forbedre de be
staaende forskrifter, gaar i retning av at disse skal
indbefatte maalingen av de dielektriske tap, saaledes
som det er indført i Holland, Tyskland og Amerika.
I Frankrige arbeides der for at man skal indføre en
likestrømsprøve med forhøiet prøvespænding. Erfarin
gen har vist at godt impregnerte kabler kan taale en
ganske betydelig høiere likestrømsspænding end vek
selstrømsspænding (2,5—3 gange saa stor) mens ved
slet impregnerte kabler likestrømgjennemslagsspændingen
kun er ubetydelig høiere.
Allerede for 2 aar siden blev det imidlertid fra
hollandsk side foreslaat at ionisationsspændingen for
maskinisolationen skulde bli maalt paa samme maale
som det i Holland var foreslaat for kablers ved
kommende. Sluttelig vet man ved kabler likesaa litet
som ved maskiner, om man ved spændingsprøven faar
en garanti for isolationens godhet, eller om ikke isola
tionen saagar er blit slettere ved prøven. Der blev
av to hollandske ingeniører fremført et meget illustre
rende eksempel paa dette. Ved prøven av to helt
like maskiner slog nemlig den ene igjennem efter 29
min. spændingsprøve, mens den anden holdt ut prø
ven i Ys time.
Den maskin som ikke var slaat igjennem maatte
overtas av kunden da den overholdt garantierne, men
efter det resultat der forelaa med den anden maskin
var der ikke nogen tvil om, at ogsaa den godkjendte
maskine var blit slemt medtat gjennem spændingsprø
ven. To andre hollandske ingeniører foreslaar at man
ogsaa paa maskiner skal opta en tidsgjennemslags
karakteristik for spoleviklinger og spolehoder.
Med hensyn til høiden av prøvespændingen er man
av den anskuelse at en prøvespænding 2,5 gange
driftsspændingen ved maskiner for net med jordet nul
punkt og 3,5 gange driftspændingen ved net med
isolert nulpunkt ikke er for høie.
En hollandsk ingeniør, Bruckman gav en saramen
lignende karakteristik av de forskrifter der findes i
Sverige, Belgien, Holland og Tyskland for fyldmasser.
Som maal for isolationsevnen anvender Bruckman en
gjennemslagsprøve paa kort tid. En metode mot
hvilken der blev reist indvendinger i løpet av diskus
sionen. Kabelmufifer og endemuffer er saaledes dimen
sionert at det ikke i saa høi grad kommer an paa
denne egenskap ved fyldraassen. De tyske forskrifter
indeholder heller ikke nogen saadan bestemmelse mens
man i Sverige har slaat ind paa en middelvei, idet
man undersøker den elektriske holdfasthet ved prøve
i en halv time.
Fra fransk side blev der fremlagt en omstændelig
sammenstilling av de prøver der anvendes ved de
forskjellige slags isolermidler.
Der blev nedsat en komite der nærmere skulde
undersøke alle spørsmaal i sammenhæng med prøven
av høispændingskabler. Denne kommite skulde ind
hente uttalelser fra alle landes eksperter paa omraadet
Der utspandt sig en interessant debat efter et
foredrag av professor Smouroff (Rusland) som hadde
247
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
