Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15. juli 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120 » — » den del av abonnementet som
-f- » 12 0.00 » kW.
Kr. 200 pr. kW-aar for abonnement indtil 8.13 watt
pr. m.2 og
ligger derover
eller kr. 0.65 pr. m. 2 i grundavgift
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 20, 1928
Dette er muligens en mangel fra et socialt synspunkt,
og vanskeliggjør formodentlig tarifens gjennemførelse
som erstatning for en almindelig reduktion, men dette
forhold ligger i virkeligheten i sakens natur, idet det
jo netop er for at faa solgt mere strøm at tarifen er
beregnet, og jo mere strøm en abonnent skal anvende,
jo billigere maa denne bli for at kunne konkurrere med
det den skal erstatte. Desuten maa tas i betragtning
at de smaa abonnenter, forretningsmæssig set, er de
dyreste for verket, og at reduktionen for disse som
benytter strømmen kun til lys (hvortil den er værdt
en høiere pris end til kokning) er et seiv for disse
forholdsvis lite beløp. Videre maa tas i betragtning
at hvis disse smaa abonnenter hadde anledning til at
forhøie sit abonnement til det nødvendige for at kunne
bruke det til kokning, saa vilde den nye tarif bli billigere.
Hvis vi benytter den nye tarif med de priser som
foran nævnt, valgfrit i forbindelse med den gamle tarif
Som beboelsesrum regnes stuer, soveværelser, kjøk
ken, men ikke kjeldere, loft, ganger, trapper, kot, bad,
w. c. o. 1.
Sætter vi eksempelvis som en god konkurrerende
pris og som verket kan levere efter kr. 120 pr. kW
aar for den kraft vi ikke kan faa bortsat efter 200
krones prisen saa maatte vi efter ovenstaaende resul
tater beregne for gruppe I:
Hvis sistnævnte tarif-form blev gjort obligatorisk
for hele salget av ovennævnte 1300 kW til lys og
husholdningsbruk i private leiligheter, vilde det for
verket bety at dets nuværende indtægter forblir ufor
andret.
med reducert pris til kr. 180 pr. kW, saa vil allikevel
den nye tarif bli billigere for ca. 480 abonnenter med
tilsammen ca. 12000 kroner.
For abonnenterne vilde det bety at gjennemsnits
abonnementet i forhold til gjennemsnitsleiligheten fik
uforandret strømpris, mens en abonnent med stort strøm
abonnement i forhold til leiligheten (eller liten leilighet
i forhold til strømabonnementet) vilde faa billigere strøm
pris, samtidig som abonnenten med lite abonnement
i forhold til leilighetens størrelse vilde faa dyrere strøm.
Hvordan disse priser vilde virke hvis man lot ta
rifen ogsaa gjælde gruppe II og III og brukt samtlige
»benyttede rum« som avgiftspligtige, har jeg f. t. ikke
oversigt over. Jeg kan dog nævne, at den del av
flateindholdet for gruppe II som falder paa beboelses
rummene i privatleiligheten utgjør 2148 rum med ca.
32000 m. 2.
Det er dog et spørsmaal om ikke følgende grundlag
for en forretningsmæssig tarif er rigtigere, men desværre
vanskeligere at gjennemføre paa grund av at prisen
paa den del av energien som dækker lysbehovet maatte
sættes betydelig høiere end hvad folk er vant til at
regne med.
Hvis man ikke skulde gjøre det dyrere for enkelte,
maatte man enten benytte den førstnævnte tarif-form
eller gi frit valg mellem den sidstnævnte og den gamle
tarif kr. 200 pr. kW-aar. Følgen herav vilde bli at
alle, som den nye tarif blev billigere for, vilde gaa
over til denne, mens de, for hvem den nye tarif blev
dyrere, vilde bibeholde den gamle. Verket vilde derved
i begge tilfælder faa en mindre indtægt tilsvarende
summen av differansen mellem strømavgiften efter den
gamle og nye tarif for dem som den nye tarif blev
billigere for. Denne differanse maatte verket ta som
en reduktion i strømprisen, men til gjengjæld maatte
det kunne regne med en meget sterk og rask økning i
abonnementerne, idet abonnenterne nu fik sin kraft be
regnet efter kun kr. 120 pr. kW-aar, mens hans grund
gebyr (65 øre/m. 3) jo blev det samme enten han hadde
et stort eller lite abonnement. Det sier sig seiv, at
folk da i stor utsrækning vilde finde det formaalstjenlig
at anvende mere elektrisk energi.
Den elektriske energi som abonnenten skal kon
sumere utover sit lysbehov anvendes til kokning, varmt
vandstilberedning og opvarmning, og maa være saa
billig at det betyr en fordel for abonnenten at anvende
elektricitet til dette øiemed istedet for andet brændsel.
Enhetsprisen paa elektriciteten for et og samme abon
nement bør derfor helst være synkende efterhvert som
abonnementet stiger utover lysbehovet; dette av to
grunder:
Først fordi som sagt elektriciteten har mindre salgs
værdi efter hvert som den brukes utover fra lys til
kokning, varmtvand og sidst opvarmning, dernæst fordi
den første del av abonnementet som altsaa dækker
den anvendelse som elektriciteten kan betales bedst
for — ogsaa kan utnyttes bedre (længere brukstid ved
fast kW-aarspris) end den øvrige del. Hvis man ikke
vil dele op installationsanlæggene i lysanlæg og koke
anlæg o. s. v. saa kan man ogsaa her i stor utstræk
ning benytte flateindholdet av beboelsesrummene som
beregningsgrundlag.
For at faa en oversigt over hvor store differanser
det vil dreie sig om, og for at se hvordan tarifen
virker for den enkelte abonnent, lot jeg utregne for
samtlige 2300 anlæg avgiften efter den nye og gamle
tarif. Det viser sig da — ved de nuværende abonne
ment — at for 800 stk. blir den nye tarif billigere
med tilsammen ca. kr. 26000 og for 1500 stk. blir den
dyrere end den gamle med tilsammon ca. kr. 26000. For lysbehovet gir flateindholdet et godt uttryk.
For kokebehovet (kW og ikke kWh) er det selv-
Til dem som den nye tarif blir dyrere for — som
altsaa i tilfælde ikke vilde nyte godt av reduktionen følgelig ikke saa rigtig, idet andre faktorer her ogsaa
gjør sig sterkt gjældende, men det kan dog efter min
mening benyttes, idet fordelene ved systemets enkelthet
opveier feilene.
— hører hovedsakelig alle smaa abonnement under en
200 å 300 watt, idet disse abonnement som regel
ligger under middels i forhold til leilighetens størrelse.
255
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
