Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. 25. juli 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 21, 1928
av de obducerte var strømmen traadt ind paa venstre
side. Kanske gaar der paa denne maate en sterkere
strøm gjennem hjertet end hvis strømmen gaar ind
paa høire side. Kanske kan ogsaa grunden være at
høire haands hud er tykkere og byr paa større mot
stand. I forbindelse hermed paapekes at erfaringen
har lært arbeiderne ved elektricitetsverkerne i England
ved alle reparationsarbeider kun at arbeide med høire
haand.
Omkostningerne ved denne forandring er ganske ube
tydelige.
De ytre tilførselsledninger blir ført akkurat paa
samme maate som ved en almindelig maaler, saaledes
at det ikke er mulig for kunden at ane uraad. Saa
snart imidlertid konsumenten forsøker at indføre en
»strømsparer« paa denne patenterte tæller, vil han
opleve den ubehagelige overraskelse at hele hans
anlæg pludselig blir strømløst idet indføringen av
strømspareren ikke nu som før kortslutter strøm
spolen men derimot hovedledningerne. Han er saale
des nødt til at paakalde verkets assistance for at faa
sit anlæg igang igjen, og det kan ved denne anled
ning ikke undgaaes at kundens forsøk paa strømsparing
blir opdaget. Forfatteren meddeler at han ved hjælp
av den anførte metode har kunnet konstatere 120
strømtyverier i løpet av 7 aar. Tyverne blev meldt
og de utmaalte straffer varierte fra 300 mark penge
bot, optil 1 aars fængsel.
Forfatteren trækker den konklusion at den elektriske
strøm død er en hjertedød som næsten utelukkende
træffer et menneske med saakaldt thymisk konstitution
og at den lettest indtrær hvis strømmen trær ind paa
venstre side.
Personer med thymisk konstitution bør derfor ikke
anvendes ved elektriske arbeider. At motstandsstyrken
mot paavirkning av den elektriske strøm synes at
være i saa høi grad forskjellig fra de forskjellige indi
vider forklarer det faktum, at mange kan komme ube
ski.diget fra berøring paa høispændingsanlæg, mens
andre kan sætte livet til ved strøm av ganske lav
spænding.
cos (p.
cos cp.
Tekniska Museet i Stockholm.
Tanken om oprettelse av et teknisk museum i
Stockholm har længe været oppe, men først efterat
Ifigeniørvetenskapsakademien paa foranledning av Sven
ska Teknologföreningen i 1923 besluttet at støtte sa
ken, er der fra 1924 kommet fart i arbeidet.
Om strømsparere.
Under den diskussion der blev ført om jording
av transformatorernes nulpunkt paa NEVF.’s aarsmøte,
referert i ETT. nr. 33, faldt der nogen bemerkninger
om at man i tilfælde av jording av nulpunktet maatte
anvende andre maaleapparater for konsumenterne for
at undgaa at der ulovlig blev uttat kraft. En av ta
lerne beraerket at konsumenterne »i denne retning
var begyndt at bli ganske flinke«. I denne forbin
delse kan en artikel der er offentliggjort i ETZ.
ha en viss interesse, idet den viser hvor høit den
betræffende kunst er utviklet i Tyskland. Artikelen er
skrevet av en tæller-ingeniør der har gjort en opfin
delse paa den almindelig anvendte tællertype for at
umuliggjøre ulovlig tilvendelse av strøm. Efter hvad
det fremgaar av forfatterens meddelelser, maa denne
praksis være ganske utbredt i Tyskland og der for
tælles bl. a. at der eksisterer ikke mindre end 100
forskjellige mere eller mindre sindrige koblinger, ved
hjælp av hvilke man gratis kan supplere sit strømbe
hov. Det er naturligvis ikke mulig at opnaa effektiv
beskyttelse i alle tilfælde. Den betræffende opfindelse
retter sig derfor mot den almindeligste anvendte me
tode, der bestaar i at man kortslutter maalerens hoved
strømspole ved hjælp av en bøile. Den slags special
anordninger gaar under den pene og tiltalende benæv
nelse »strømsparere« og forhandlere av saadanne strøra
sparere gaar rundt i huserne til konsumenterne og for
søker at faa sine varer avsat.
Av aarsberetningen for 1927 fremgaar at museet
allerede har et budget paa kr. 42 500,00. Ved ind
tægtsbudgettet er at merke at en enkel mand til for
bruk i aaret har skjænket kr. 20000,00, industrielle
bedrifter kr. x 0000,00 og Ingeniørvetenskapsakademien
kr. 7400,00. Av utgifterne er bl. a. kr. 19000,00
medgaat til lønninger for konservator og 4 medarbei
dere, kr. 3 400,00 til reiser og ca. kr. 5 000,00 til
indkjøp og transporter. Der er i aarets løp tilflytt
museet 1000 nye gjenstande, deriblandt 2 automobiler,
en bessemerkonverter og en elektrisk generator fra
1884. Alle disse gjenstande er hovedsagelig indkom
met som gaver fra likesaa mange offentlige og private
bedrifter, institutioner og personer.
Museets industrihistoriske arkiv med billeder av
industrielle anlæg, redskap, verktøi, maskiner, kon
struktioner o. 1. er øket med ca. 3000 nummere, som
er skjænket museet, samtidig som der av fotografier,
træsnit, lithografier etc. er indkjøpt ca. 1700 num
mere. Seiv har museet tat x 100 fotografEke negaiiver,
Arkivet tæller nu 30000 tegninger fra tidsrummet
I 73° — I 9 I 5 °§ 3000 portrætter, for det meste gaver.
Boksamlingen er betydelig øket med værdifulde stan
dardverker, og en række modeller er restaurert og
overlat museet til opbevaring.
Rundt omkring i landet er der holdt foredrag i
de tekniske foreninger, som har kostet foredragshol
derens reise, og i Ingeniørvetenskapsakademien er der
i forbindelse med foredrag leilighetsvis avholdt mindre
utstillinger, likesom museet har en permanent propa
gandautstilling i Grevturegatan 24.
Den betræffende ingeniørs opfindelse gaar ut paa
at umuliggjøre kortslutning av hovedspolen, hvad han
har opnaad ved at foreta en ubetydelig forandring
med maalertyperne, idet to klemmer i maaleren, der
pleier at være direkte forbundet med en traad, for
bindes med hinanden ved en liten 6 Amp. sikring.
275
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
