Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 15. august 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
c. Netbeskyi/else.
Friluftsnet.
Disse er i hovedtrækkene følgende:
Alle utkoblinger maa ske inden en maks. tid av
3 sek.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 23, 1928
avhængig startorgan seiv om man ikke kan tænke sig
driftstilstande som de der i Tyskland har bevirket at
at man har stillet dette krav til relækonstruktiongn.
Imidlertid har det forekommet at dette relæ har
bevirket utkoblinger ved voldsomme kortslutninger i
nettet, uten at nogen transformatorfeil er indtruffet. I
net hvor saadanne utkoblinger for enhver pris ønskes
undgaat bør derfor Buchholzrelæet i sin nuværende
utføre’se muligens kun benyttes som signalrelæ, hvor
ved det dog taper væsentlig i betydning.
Med hensyn til utløsetiden har erfaringene fra de
store samarbeidende net i Tyskland vist at denne maa
nedsættes betydelig i forhold til tidligere praksis. Det
har vist sig at man maa forlange en utløsetid av maks.
3 sek. hvis man vil undgaa at kraftanlæggene indbyr
des kommer i pendlinger. Saadanne pendlinger kan
føre til utløsning av friske netdeler, og til forstyrrelser
specielt for omformeranlæg og motorabonnenter.
Mot jernfeil har enkelte firmaer et wattdifferen
tialsystem. Mot større vindingsfeil og klemrneoverslag
er et forholdsvis uømfindtlig strømdifferentialsystem
meget vel egnet. Beskyttelse mot jernfeil skulde med
moderne transformatorer ikke være paakrævet. Samt
lige firmaer synes at være enige om at jernfeil var et
tilbakelagt stadium.
Hvorvidt kravet til kort utløsetid hos os maa stil
les like strengt som i Tyskland, bør bringes paa det
rene i den føiste driftstid efterat det utvidede samar
beide er optat. Det skulde paa dette punkt hos os
neppe foreligge forhold der skulde muliggjøre længere
utløsetider, hvorfor man ogsaa hos os maa ta sikte
paa korte utløsetider.
Hvad overbelastningsbeskyttelse angaar gjælder for
transformatorer der arbeider sammen med tilhørende
generator de samme hensyn sorn for generatorene. Det
er her kun temperaturen som er aygjørende.
Det er indlysende at man med relæer med uav
hængig eller avhængig tidsindstilling ikke faar den
tilstrækkelige avtrapning, hvor der er flere brytere i
serie, inden en saa kort maks. tid som 3 sek., saaledes
at man seiv med net uten ringforbindelse vil støte
paa vanskeligheter.
Nettransformatorer derimot vil som oftest bli ut
sat for langt større piakjending og maa derfor være
utstyrt med overstrømsbeskyttelse. Tidsindstillingen maa
der rette sig efter de paakjendinger transformatoren
kan faa. Utløsningen bør foregaa samtidig paa høi
og lavspændingssiden.
I net med dobbeltlinjer og ringeforbindelse vil
man under enhver omstændighet maatte gripe til mere
komplicerte relæanordninger for at opnaa en selektiv
utkobling.
Der blev meddelt at det mest almindelige var at
anvende uavhængig tidsindstilling paa ca. 4 å 6 sek.
Bestræbelsene i Tyskland og Schweiz synes at gaa
ut paa at finde et distancerelæ der alene kan tilfreds
stille alle de krav som maa stilles til en riktig net
beskyttelse.
Den nyeste relæteknik paa netbeskyttelsens omraade
arbeider i retning av at skaffe relæer der kan mulig
gjøre en selektiv utløsning ved strømstyrker der ligger
helt ned til ca. Yb av normalstrømmen.
Driftsforholdene ved de tyske storkraftverker har
nemlig vist nødvendigheten herav, idet der til enkelte
tider arbeider meget liten maskinydelse paa nettet.
Dertil kommer at disse generatorer tildels løper med
undermagnetisering, idet de store 110 kV.net og by
ens kabelnet har en saa stor ladestrøm at den under
liten belastning mere end dækker den nødvendige
magnetiseringsslrørn til nettet.
Relæet raaa ha en distanceavhængig utløsetid der
i mindst mulig utstrækning er avhængig av feilstrøm
mens størrelse og motstanden i en eventuel kortslut
ningslysbue. Retningsømfindlligheten maa være størst
mulig. Relæet rnaa yderligere ha impendensavhængig
startorgan saa start ved feilstrømmer under normal
strømmen kan sikres. Likeledes maa relæet i net med
jordslutningskompensation ved dobbeltjordslutninger
kun ulkoble den ene med jordslutning beheftede linje
sektion. Relæet maa desuten ikke fordre specialstrøm
transformatorer, og være let at tilpasse alle netforbold.
Det er derfor forstaaelig at en kortslutning under
minimal belastning bringer hele nettets spænding til
at synke saa lavt ned at de optrædende kortslulnings
strømme nu blir mindre end normalstrømmen under
de store besastninger.
For at muliggjøre selektiv utkobling under saa
danne driftsforhold er det klart at man har maattet
forlate de tidligere relætyper som traadte i funktion,
ved overstrøm av ca. 1,5 gange normalstrømmen. For
at starte relæene har man maattet gripe til relæer
med impedansavhængig startorgan, idet jo impedan
sen under kortslutninger altid er mindre end impe
dansen under normal drift seiv ved overbelastning av
linjene. Disse relæer har den heldige egenskap at
de ved normal spænding tillåter en betydelig overbe
lastning, saalédes at man under driftsuheld kan over
belaste enkelte linjer ganske meget uten fare for relæ
utløsning. Det kan derfor ogsaa for norske forhold
være av betydning at anvende relæer med impendans
AEG. og Dr. Paul Meyer har allerede nogen aars
erfaringer med sine distancerelæer. Driftserfaringene
synes med de sidste typer av disse relæer at være
meget gode, dog er kravet om kortere utløsetid og
utkobling ved feilstrømme under normalstrømmen først
fremkommet fra elektricitetsverket i den senere tid.
AEG. meddelte at de hadde en ny type distance
relæer under utarbeidelse men kunde for nærværende
ingen oplysninger gi om dette relæs egenskaper.
Likeledes har Siemens-Schuckert og Brown Boveri
distancerelæer under utvikling.
Ved vort besøk hos Brown Boveri hadde vi an
ledning til at se det nye distancerelæ som i somtner
forsøksvis blir indbygget i Bayernwerks hovedring.
293
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
