Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 15. august 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Relækontrol.
e. Diverse, driftserfaringer etc.
Beretningen om vort besøk fra:
Siemens-Schuckert,
A.E.G.
Brown Boveri,
samt relæbeskrivelse fra;
A.E.G.,
dr. Paul Meyer,
Brown Boveri.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
1928, No. 23
ned til ca. xj% normalstrøra. Det var tildels dette spe
cialrelæ som var anvendt i Østpreussen. De prøver som
var foretat med dette relæ hadde vist et meget til
fredsstillende resultat.
stilling, Hvor abonnenten maa ha 2 eller flere brytere
i serie kan der ogsaa efter det foranstaaende være
tale om i forbindelsen til kraftleverandøren at anvende
uavhængig tidsindstilling med optil 2 å 3 sek. utløse
tid, eller relæer med begrænset avhængighet med no
get kortere minimaltid.
Overgangen til korte utløsetider i de primære net
bevirker at man ved feil der ikke direkte berører den
enkelte kraftabonnent ikke generer motordriften, idet
erfaringene gaar ut paa at spændingsfald ned til ca.
20 % av normalspændingen i indtil 3 å 4 sek. kan
tillätes. For derfor fuldt ut at kunne nyttiggjøre sig
de vundne fordele maa man anbefale at motorabon
nenter utstyre rsine motorer med tidsbegrænset nulspæn
dingsutløsning.
Kravet om en viss enhet i de tekniske og admini
strative dispositioner for de samkjørende net, gjælder
i særlig grad for relæbeskyttelsen. Det nytter litet om
hvert anlæg for sig har et perfekt beskyttelsessystem,
ora ikke de enkelte systeraer under samarbeidet har
monerer indbyrdes, og hvis ikke f, eks. relæernes ut
løsetider er rigtig avpasset i forhold til hinanden under
de forskjellige driftsforholde. Det maa derfor bli det
fælles centralorgan som ordner med disse spørsmaal
under samkjøringen.
Der findes nu meget brukbare relæer for nulspæn
dingsutløsning. Ved større motorabonnenter bør muli
gen tidsbegrænset nulspændingsutløsning forlanges an
vendt da ellers elektricitetsverkene faar klager og kritik,
mens mangelen ligger hos forbrukeren seiv. Nulspæn
dingsutløsningen bør være indstillet fra ca. 1 sek. til
ca. 4—5 sek. Man kan da vælge den tid som erfa
ringsmæssig viser sig ønskelig. Vælges tiden for lang
er ingen større skade skjed, idet overstrømsbeskyttel
sen da vil løse ut.
Paa samme maate maa der for de enkelte delta
gere i sammenslutningen være en instans som behandler
relæspørsmaalet inden vedkommende ornraade; kun der
ved vil der kunne opnaaes en systematisk gjennemført
beskyttelse. Denne instans vil da ha fuld oversigt over
beskyttelsesanordningerne, vil være fortrolig med re
læernes montage, kontrol og eventuelle reparationer,
og vil — i samraad med centralorganet for de sam
kjørende net — kunne dra omsorg for en rigtig ind
stilling av utløsetiderne m. v.
Fra kraftverkenes side skulde et saadant arrange
ment være uten betænkelighet, da som regel koke- og
varmebelastningen ved reducert spænding avlaster net
tet saaledes at et øket strømbehov for motordriften
blir kompencert. I værste fald vil tidsbegrænset nul
spændingsutløsning kun bevirke at spændingen efter
feilens frakobling stiger langsommere.
En anden betingelse for en effektiv beskyttelse er
at relæerne og deres utløsning til stadighet kontrolleres.
For at denne kontrol let skal kunne foretas under
drift, bør der allerede under montagen tas hensyn hertil.
Det blev angit at relæernes drifsberedskap og utløs
ning av bryterne burde kontrolleres gjennemsnitlig en
gang om maaneden. Derimot ansaa man det tilstrække
lig at justere selve relæet og dets utløseskala en gang
om aaret. — Der maa føres et samlet registratur (karto
tek) over relæerne, hvor de tekniske data er angit og
hvor ogsaa enhver kontrolprøve paaføres.
Vi hadde under vor reise anledning til at konfe
rere med repræsentanter for forskjellige verker, Saa
ledes hadde vi ved vort besøk ved Markische elek
tricitetsverk en konferance med hr. ingeniør Schmalz.
Der er ved dette verk indbygget A.E.G. distancerelæ.
Vi gjennemgik verkets feilstatistik for den tid relæerne
har været indbygget.
Et vigtig hjælpemiddel for at opnaa en effektiv
beskyttelse har man ogsaa i en gjenneraført feilstatistik.
Koblingstilstanden ved indtrædende feil og de brytere
som løser ut, noteres og situationen analyseres nøie,
særlig hvor det kan tænkes at der har fundet sted
feilutløsninger.
I de alt overveiende tilfælder hadde relæerne virket
helt tilfredsstillende. Der var imidlertid enkelte til
fælder hvor man ikke hadde kunnet bringe feilstedet
og feilens art paa det rene og hvor relæernes funktion
muligens kunde været bedre, Imidlertid vil man vel
i drift altid maatte regne med komplicerte feil, som
seiv det mest fuldkomne relæsystem ikke forraaar at
beherske efter ønske.
I tilslutning til ovenstaaende utredning tillåter vi
os at henvise til følgende bilag:
Likeledes hadde vi anledning til at konferere med
en repræsentant for Østpreussenverket i Berlin, I Øst
preussenverket er dr. Paul Meyers distancerelæ anvendt
og uttalelserne ogsaa om dette relæsystem var meget
tilfredsstillende. I Østpreussen er 60 kV og 15 kV
nettene utstyrt med distancerelæer. Vi har desuten et rikholdig materiale over relæer
av alle mulige typer fra forskjellige firmaer. Da det
vil føre for vidt at sende disse beskrivelser som bilag
har vi tænkt at de kan utlaanes til de verker der
specielt ønsker det.
Dr. Paul Meyers distancerelæ der normalt startes
ved overstrøm utføres ogsaa saadan at relæet sættes
i funktion med spændingssynkning under en ønsket
grænse. — Relæet virker da selektivt ved strømstyrker
295
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
