Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- No. 26. 15. september 1928
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ek = kortslutningsspænding, i — strømtæthet pr. mm. 2.
tK = sekunder
Beskyttelsesanordninger i samkjørende net.
b Transformatorbeskyttelse.
*
W. Bhimer.
*
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1928, No. 26
indflydelse paa Buchholzrelæet. Moderne transforma
torer skulde ialfald ikke være ømfindtlig i den hen
seende.
Jeg tror E.T.T.s læsere vil sætte pris paa at faa
vite om forfatterne av indberetningen i utlandet har
faat nogen forklaring paa Buchholzrelæets virkemaate
under kortslutning.
I ingeniørene Bjerknes og Bärnholdt’s indberetning
om dette emne se E.T.T. nr. 22 og 23 for iaar er
nævnt at Buchholzrelæet har bevirket utkoblinger ved
voldsomme kortslutninger uten at nogen transformator
feil er indtruffet. Jeg vilde ogsaa anmode prof. Faye-Hansen om at
uttale hvad han mener om den her antydede maate
at bestemme utløsetiden for transformatorbrytere paa,
ti der er sikkert en eller anden transformator i vort
land som trænger termisk at beskyttes.
Det staar ikke antydet hvorfor relæet opfører sig
paa denne maate. Ved læsning av dette avsnit i artik
kelen kom jeg til et tænke paa om vi ikke her staar
foran en bekræftelse av den iagttagelse som blev gjort
i 1926 nemlig at Buchholzrelæet beskytter en trans
formator mot overbelastning. Se herom ing. Jorstad
og Blumers artikel »Buchholzrelæet for transformatorer «
E.T.T. 1926 nr. 16 og 18 eller særtryk av artikelen
utgit i 1927.
Efter at ovenstaaende allerede var sat blev jeg
opmerksom paa at Max Buchholz i sin artikel »Das
Buchholz-Schutzsystem und seine Anwendung in der
Praxis«, E.T.Z. 1928, hefte 23, side 1260 ogsaa be
handler ovenstaaende emne.
Buchholzrelæet skulde saaledes beskytte transfor
matorerne mot at vindingsisolationen skulde bli sprød,
paa grund av den høie temperatur som ved kortslut
ning utvikler sig i viklingen.
Buchholz forklarer relæets virkning ved kortslutning
med at der ved den høie temperatur som ved kort
slutninger optrær i viklingerne vil dannes oljedampe.
Naar oljedampe optrær omkring viklingerne vil Buch
holzrelæet virke.
Vidmar har i sin bok »Der Transformator im
Betrieb«, (se anmeldelse i E.T.T. 1928 nr, 8) behandlet
transformatorens kortslutningsfasthet utfra synspunktet
en transformators opvarmning ved kortslutning. Som
nævnt her er transformatorer med smaa kortslutnings
spændinger specielt utsat for denne termiske paakjen
ding. Specielt naar transformatorerne da staar nære
kraftkilden er faren størst.
Efter en saadan utløsning av Buchholzrelæet fin
der man i apparatbeholderen ikke gas, ti der er ikke
opstaat nogen spaltning, men kun en fordampning av
transformatoroljen.
Ue fordampede bestanddele kondenseres igjen, naar
de i blæreform passerer den omgivende koldere olje.
Vidmar søker i kapitel »V Uberstrøme« at bestemme
den utløsetid for oljebryteren som kan tillätes, naar
der tillätes en viss maksimaltemperatur i viklingen.
I normal drift, sier han, opnaar transformatorviklingen
paa overflaten, hvor den berører oljen 60—65 °C
over luft. Ved en lufttemperatur paa 35 G C er viklin
gens temperatur saaledes 95—100 °C. Gaar man ut
fra at oljen har et flammepunkt paa i7o°C, saa kan
maksimalt endnu tillätes en opvarmning paa 6o° C
uten at oljebadet bringes i fare. Oljen er del som er
mest ømfindtlig. Bomulden begynder først at bli gul
ved 175 0C. Han ræsonnerer videre, at da overstrøm
belastningen kun varer i sekunder, saa kan den varme
viklingen avgir til oljen ikke spilde nogen rolle. Det
handler sig her jo kun om viklingens evne til at opta
varme.
I anledning ing. W. Blumers artikel, der er sendt
mig til uttalelse, er jeg i det væsentligste enig i den
av ing. Blumer nævnte formel for utløsetid, naar den
som prof. Vidmar angir multipliceres med en faktor
av størrelsesorden ca. 1,2 til 4 (den største faktor for
smaa høispændingstransformatorer). ek er den procen
tuale kortslutningsspænding.
Herved er dog forutsat at ingen andre impedanser
bidrar til at mindske kortslutningsstrømmen, saa rege
len maa ansees for at være meget konservativ.
Utfra dette ræsonnement kommer Vidmar til det
resultat, at transformatorens oljebryter maa ha en ut
løsetid som er ubetydelig større end:
At Buchholzrelæet undertiden kobler ut ved kortslut
ninger uten at transformatorfeil er indtrufifet, hænger vel
ofte sammen med at det ikke lykkes at faa fjernet al luft
fra transformatoren ved oljefyldingen m. v., og at disse
luftblaaser under den opvarmning og de rystelser som
kortslutningen foraarsaker, kan undvike. Faren i den
retning skulde derfor være størst ved nyinstallerte
eller nylig utenfor oljen inspicerte transformatorer.
Vakuumtørkning efter oljefyldningen skulde virksomt
motarbeide dette likesom transformatorkonstruktøren
av flere grunde maa ha dette synspunkt vel for øiet.
Her er da regnet med en stor strømkilde bak
transformatoren.
Jeg nævner dette fra Vidmars bok, da det vel
hører sammen med Buchholzrelæets tilsynelatende kjede
lige egenskap ved kortslutning.
Naar man desuten har eksempler paa at der ved
kortslutninger har utviklet sig brændbare gaser, der
har utløst transformatoren utenat denne blev skadet,
har man som angit i ing, Jorstad og Blumers artikel
Jeg har vanskelig for at tænke mig at det chok
som en transformator faar ved kortslutning skulde ha
332
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:56:58 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ett/1928/0358.html
