Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 27. 25. september 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Overlagringstelegrafi.
1928, No. 27
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
seriekoblede tverkondensatorer). Fig. 8 viser opbyg
ningen av de til en enkelt ; strømkreds for underlag
ringstelegrafi hørende apparater paa et fælles jern
stativ. Vanligvis anbringes nu apparater for 10 til 20
strømkredser paa et fælles jernstativ. Øverst i figuren
sees senderelæet og under dette de 2 milliaraperemetre
for kontrol av henholdsvis sende- og mottagerstrøm.
Paa en horisontal plate nederst staar mottagerrelæet,
og paa baksiden av stativet er de nødvendige filtere
anbragt.
som i høiden naar op i 60 Hertz. Det ledige fre
kvensomraade o—300 Hertz paa en telefonlinje er
saaledes mere end tilstrækkelig stort for hurtigtelegra
fering paa samme linje.
Ijmotsætning til underlagringstelegrafien har man
den saakaldte overlagringstelegrafi, hvor det ledige
frekvensomraade over 3000 Hertz paa en telefonlinje
utnyttes til overføring av telegraftegn. Her er man
imidlertid da tvunget til at indføre en saakaldt bære
bølge med saavidt høi frekvens at den ikke kan op
fattes i telefonen. Princippet er altsaa det samme som
anvendt i radiokringkastingen. Bærebølgen moduleres
av strømimpulserne for de telegrafiske tegn og over
føres til linjen gjennem filtere. Paa mottagerstationen
passerer likeledes bærebølgen filtere samt forsterker
og likeretterrør. Der kan anvendes mange forskjellige
bærebølger samtidig paa én og samme linje. De til
svarende filtere maa da være avstemt for hver sin
bærebølge. Systemet har været anvendt i mange aar
specielt i Amerika. Det hører derfor forsaavidt ikke
med inden denne artikkels ramme, som kun skal
omfatte de sidste 10 aars utvikling. Men for sam
menhængens skyld er det her løselig nævnt.
For telegrafering ved hjælp av underlagringstele
grafi mellem 2 steder anvendes 2 dobbeltlinjer som
ligger i samme firer i kabelen. Den ene linje benyttes
til sending og den anden for mottagning. Den prin
cipielle kobling herfor er vist i fig. 7.
Telegrafapparatet — saavel sender som mottager
— er koblet parallelt med telefonapparatet i forhold
til linjen. For at holde telefon- og telegrafstrømmene
ut fra hverandre benyttes 2 filtere, hvorav det ene —
en kondensatorfilter — med grænsefrekvens 160 Hertz
er koblet foran telefonapparatet, mens det andet filter
— et spolefilter med grænsefrekvens 60 Hertz er
koblet foran- telegrafapparatet. Dette bestaar av et
sendeapparat (øverst tilvenstre i figuren) og et mot
tagerapparat (nederst tilvenstre i figuren). Foran det
sidstnævnte er indsat et enkelt spolefilter som fuld
stændig spærrer denne strømkreds for telefonstrøm
mene, men slipper igjennem de ankommende telegraf
strømme. Samme sort filter er ogsaa indsat foran
sendeapparatet, men her er det forlænget med et
tillægsfilter som tjener til at rense de utgaaende tele
grafstrømme for oversvingninger førend disse strømme
gaar ut paa linjen. Der telegraferes med dobbeltstrøm.
For at kunne benytte et fælles batteri for alle under
lagringsstrømkredser anvendes senderelæer med 2
ankere som kobler om begge batteripoler samtidig
under sendingen. Samtlige relækontakter er förbundne
med det tilhørende anker over motstande med kon
densatorer i serie. Dette tjener til beskyttelse for kon
takterne samt til at forhindre at der opstaar ekstra
strømme med høi spænding, som kan fremkalde støi
i telefonen under telegraferingen. For at undgaa støi
i den kunstige telefonlinje, som ved hjælp av trans
formatorer dannes av de 2 virkelige linjer i en firer,
er midtpunkterne av spolefilterne for sender og mot
tager forbundet med hverandre (midtpunktet av de 2
Fig. 7-
Fig. 8.
342
+ -
’Hi
— ]—
_.J [_.
/rm j" •
i i^LjrX-
—f.
i i 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
