Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 27. 25. september 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT IÖ2B, No. 27
paaregnes, men desuten maa antas at der gjennem
det friske cementbruk gis en ny tilførsel av calcium
hydrat-forbindelser, som alkaliserer det indtrængende
vand paa en saadan maate, at det mister sin aggres
sive karakter med hensyn til kalkforbindelser forøvrig.
Murverket kan gjennem indpresningen saaledes sies
paa en viss maate at bli forynget.
verket, er der for undersøkelse udtat et prøvestykke
av et murverk som er behandlet paa den foran an
givne maate. Det uttagne prøvestykke blev delt i 4
stykker som vist paa figuren, hvor det indpressede
cementbruk er betegnet med x. Det viste sig at store
samraenhængende ganger og hulheter i betonen om
kring borehullerne blev fuldstændig utfyldt med cement
bruk, men at dette ikke hadde kunnet indpresses i
murverkets finere porer.
For at faa kjendskap til i hvilken utstrækning og
paa hvilken maate cementindpresning paavirker mur-
Felttoget for god vindusbelysning. Ser man ikke paa forbedringen i tiden mellem de
to bedømmelser, men paa belysningens kvalitet ved
sidste bedømmelse alene, saa staar guldsmedforretnin
gene øverst med 52,8% i de to gode klasser. Bok
og papirforretningene kommer som nummer to med
44,8% og skotøiforretningene som nummer tre med
44,6%. Derefter kommer den elektriske branche med
43>9% og manufakturbranchen med 39,3%. Av disse
tal kunde man slutte at belysningen i utstillingsvinduene
allerede er naad saa langt at der ikke er meget igjen
at forbedre paa. Det stemmer ikke, ti der er mange
vinduer som er kaldt godt belyst og som dog kræver
adskillig forbedring. Klassen for helt uklanderlig be
lysning utgjorde ved sidste bedømmelse i Oslo som hel
het kun 3%. I Trondhjem utgjorde den 3,8%, i Lille
hammer 9,5%, i Haugesund 10% og i Halden 13,2%.
Centralkomitéen for god vindusbelysning har beslut
tet at fortsætte felttoget for god belysning i utstillings
vinduer og at utvide det til ogsaa at omfatte montre
belysning, firmaskiltbelysning og reklamebelysning. Til
financiering av felttoget iaar er indsamlet ca. kr. 6000.
Arbeidet kommer iaar til at faa et mere beskedent
omfang end ifjor. Som forholdene ligger an paa vin
dusbelysningens omraade skulde et mindre arbeide
være tilstrækkelig til at holde interessen vedlike. Man
haaber at kunne gjøre et saa meget kraftigere fremstøt
næste høst, da hjemraenes belysning staar for tur.
Komitéens Arbeidsutvalg har samlet ind en del
statistisk materiale til bedømmelse av resultatene av
fjoraarets arbeide. Ifølge dette blev i løpet av ca.
6 maaneder belysningen væsentlig forbedret i omkring
13% av samtlige vinduer i de 31 byer i hvilke felt
toget blev gjennemført. I nogen byer var forbedrings
procenten adskillig høiere, saaledes f. eks. i Haugesund
18,5 og i Lillehammer 20,6. Disse tal gjælder byene
i sin helhet og ikke bare centrum. I Oslo var forbe
dringsprocenten i centrum 20 og i byen som helhet
13,2. Antal vinduer utgjorde i centrum 760 og i byen
som helhet ca. 6500.
De elektriske forretninger indberettet at de har hat
øket omsætning paa det omhandlede omraade. Et en
grosfirma meddelte at det i løpet av ca. 6 maaneder
hadde solgt vindusbelysningsarmaturer for 25 000 kr.
raere end aaret forut; og dette firma er ikke det som
hadde den største omsætning. Endel firmaer oplyste
rigtignok at de ingen omsætningsøkning hadde iagttat,
men det maatte man jo ogsaa vente.
Elektricitetsverkene meddelte paa forespørsel at de
var tilfreds med resultatet. De fleste hadde vel ikke
kunnet iagtta noget øket strømforbruk, men endel, nem
lig Oslo, Bergen, Haugesund og Halden kunde ogsaa
berette derom. Endel andre mente at de vilde komme
til at se resultatet i den henseende i indeværende aar.
Med forbedringsprocenten er ment økningen av
vinduer som kan kaldes godt belyst uttrykt i procent
av det forhaandenværende antal vinduer. Med godt
belyst menes dog i dette tilfælde ikke helt uklander
lig belysning. Vinduene blev inddelt i fire klasser, to
for meget god og god belysning og to for daarlig og
meget daarlig belysning. Det er de to første klassers
økning tilsaramen som er bestemmende for forbedrings
procenten.
Kjøbmandsforeningene og kjøbmændene var over
alt tilfreds med resultatet, dog het det for en bys
vedkommende at kjøbmandsforeningen hadde ventet
større tilslutning.
Av de tal som foran er referert vil man se at der
endnu er meget at utrette. Centralkomitéen vil derfor
som nævnt foran ikke lægge aarerne op, men fortsætte
arbeidet, dog i mindre maalestok. Komitéen henstiller
til de elektriske firmaer og elektricitetsverkerne at for
følge sin seier.
Bedømmelsen blev i Oslo foretat slik at man kan
se hvilke brancher var mest aapne for fremskridt paa
vindusbelysningens omraade. Den elektriske branche
gikk foran med en forbedringsprocent paa 27,7, der
efter kommer farver- og malervarer med 22,7, manu
faktur med 19.2, skotøi med 18,4, bok og papir med
16,9, og musikforretninger med 16,8. Daarligst staar
levnetsmiddelbranchen med en forbedringsprocent paa
5,4 og kortevareforretningene med en forbedringspro-
Lars Berg.
cent paa bare 2,7.
346
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
