Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 28. 5. oktober 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
1928, No. 28
overføringer fra Vestlandet over til Østlandet er da
heller ikke kommet istand seiv om planer for flere
saadanne har været utarbeidet i detalj.
er et dypt og længe følt savn avhjulpet til stor lettelse
for vore fremtidige kraftledningsbyggere.
Naar man ser paa den ytre utformning av vore
ledningsmaster maa man ofte studse over det høist
uensartede utseende og undres over at ikke der med
tiden indarbeider sig en standardutførelse. Av fig. 3—6
vil man se hvor forskjelligartede byggemaaterne kan
være. Billederne viser samtidig en kronologisk række
følge og kan muligens betegne en virkelig stedfunden
utviklingsrække som bedre end ord kan gi uttryk for
det typiske.
Ser man paa den tekniske utførelse av kraftlednin
gerne nu og for 10 aar siden, vil man i de fleste til
fælder ikke se nogen væsensforskjel. Paa grund av
de naturlige forhold har vort land aldrig aspirert i
retning av at besidde verdens høieste driftsspænding.
Nu som før er 50—60000 volt vor normale over
føringsspænding, hvilket gjør at vore kraftledninger
gjør et langt mere beskedent indtryk end mange andre
landes. Nu da man teknisk seet rnestrer 220000 volt
like let som før 20 000 eller kanske lettere, er drifts
spændingen utelukkende avhængig av overføringslæng
den, og denne betinger hos os almindeligvis ikke
høiere spændinger. Indtil iaar har vi derfor kun hat
en eneste overføring med høiere spænding end den
nævnte, nemlig Tafjordledningen med 100 000 volt,
mens dog iaar Noreledningerne er kommet, til med
sine 132000 volt. Omend det saaledes for en over
fladisk beskuer kan synes som vor kraftledningsbygning
ikke kan opvise de tekniske rekorder som Amerika og
delvis Tyskland, har den dog fuldt ut holdt skridt
rned tiden. Tekniken er jo international og ikke sted
bundet, seiv om vore naturforhold i mange henseender
gjør visse specialhensyn nødvendig.
Angaaende selve mastematerialet er der her liten
forandring. Det er som før jernmaster for større og
træstolper for mindre ledninger. Belært av dyrekjøpte
erfaringer vier man nu oftest rustbeskyttelsen av jern
masterne en langt større omhu og forsigtighet end før
og behandler dem like omhyggelig som jernkonstruktio
ner for broer, med hvilke de jo ogsaa har meget tilfælles.
Ut fra samme grundlag er man ved træmaster mere
og mere gaat over til anvendelse av impregnerte stolper.
De betaler sig snart igjen i vedlikeholdet. Jernbeton
master optrær av og til sporadisk men har ikke vundet
nogen almen interesse. Ogsaa for disses vedkommende
vet man lite hvad fremtiden kan bringe for overraskelser.
Av nyheter inden ledningsmaterialet er kobberets
avløsning av staalaluminium det mest bemerkelses
værdige. Samtlige av staten i de senere aar utførte
Det største problem ved kraftledningerne i tidli
gere tider var isolatorspørsmaalet. Isolatorgjennemslag
med herav følgende driftsstansninger hørte til dagens
orden. Heri er der dog indtraadt en væsentlig for
andring, idet nu de fleste porselænsfabriker, vor egen
norske indbefattet, kan levere isolatorer hvis drifts
sikkerhet staar fuldt paa høide med anlæggets øvrige
dele. Den stadig tiltagende anvendelse av hængeiso
latorer har ogsaa meget bidrat til at øke sikkerheten,
ikke mindst ved at feil ved disse ikke fører til led
ningsavbrænding eller driftsstans. Den tidligere saa
meget frygtede alderdomssvakhet hos isolatorerne efter
5—7 aars levetid synes ogsaa nu at være et tilbake
lagt stadium. Samtidig er det lykkedes fabrikanterne
at fremstille isolatorer som er mekanisk væsentlig soli
dere. Mens det for 10 aar siden var vanskelig at faa
hængeisolatorer med bruddstyrke over 4 ton, er der
nu ingen vanskelighet at faa saadanne med praktisk
talt samme ytre dimensioner som taaler 12 ton og i
specialutførelse 15—20 ton.
Porselæn er nu som før det eneste almindelig
anvendte material for linjeisolatorer. Rigtignok gjøres
der spredte forsøk med andre materialer som steatit
og glas, men det er i saa liten maalestok, at de neppe
kan nævnes i denne forbindelse. Det maa bli for
beholdt næste tiaarstilbakeblik at referere omvæltninger
paa dette punkt.
At beregningsgrundlaget (normerne) for vor kraft
ledningsbygning har været svævende og mindre heldig,
har man længe været opmerksom paa. Det er dog
lettere at rive ned det gamle end at bygge noget nyt
og bedre. Vore normer har derfor i lange tider be
fnndet sig i støpeskeen, indtil de i dette aar er opstaat
i helt ny og forhaabentlig forbedret skikkelse. Herved Fig. 7. Noreoverføringen, Krøderspændet uoo meter.
353
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
