Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 28. 5. oktober 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Direktør S. A. Solberg,
Professor Fr. Jacobsen,
Overingeniør J. C. Holst,
Overingeniør Hermod Fetersefi,
Professor F. Ska?icke,
Overingeniør Hj. Schreiner og
Ingeniør J. J. Thoresen.
Ingeniør E. Schjølberg Henriksen,
Direktør Fr. Heyerdahl.
Overingeniør J. C. Holst med
H. D.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
1928, No. 28
Ingeniør Fr. Lundh,
Ingeniør H LaJm,
Ingeniør J. Sandberg,
De 5 sidste med funktionstid til generalförsamlingen
1930.
Efter at den officielle del av församlingen var slut,
var der arrangert supé i anledning av at det er 10
aar siden föreningen blev stiftet.
Som N.E.F.’s repræsentanter i fælleskomiteen valgtes:
Direktør Eivind Hanssen
Direktør A. Norstrand.
med funktionstid til generalförsamlingen 1929.
Efter at sekretæren hadde ønsket velkommen til
bords, aapnedes talernes række av direktør Kure som
talte for föreningen. Likeledes talte formanden for
stifterne av föreningen og adresserte talen til direktør
Bruun, Overingeniør Holst og direktør Bache-Wiig.
Direktør Bruun talte paa stifternes vegne og redegjorde
for föreningens tilblivelse.
Som N.E.F.’s medlemmer av standardiseringskomi
teen valgtes:
Overingeniør O. Chr. Bøckman som suppleant.
Funktionstid til generalförsamlingen 1929. Overingeniør Holst fortalte om andre smaadetaljer
fra den tid föreningen blev stiftet. Ingeniør Lundh
rettet en tak til det nuværende styre med adresse til
formanden, direktør Kure. Ingeniør Killingland talte
for finanskomiteen og adresserte skaalen til direktør
Bruun som finanskomiteens formand og uttalte med
lemmernes tak for at de kunde glæde sig ved förenin
gens gode økonomi.
Som medlemmer av standardiseringskomiteens ut
valg for tekniske tegningers utførelse, valgtes professor
Fr. Jacobsen som N.E.F.’s repræsentant.
Som sidste post paa programmet var opført tid og
sted for næste aars generalforsamling. Det besluttedes
at overlate til styret at fatte bestemmelse herom.
Da man som før nævnt var blit enige om at ned
sætte en valgkomite, blev valg foretat med følgende
resultat;
Efter supéen fortsattes med selskabelig samvær.
Det firma der utførte stationen garanterte ogsaa
at den skulde arbeide praktisk talt uten nogen som
helst støi samtidig som den ogsaa, hvad det ydre an
gik, skulde harmonere fuldstændig med de omgivelser
i hvilken den skulde anbringes. For at stationen skulde
bli fuldstændig lydløs, maatte følgende forholdsregler
iagttages ved opførelsen:
I enhver transformatorbestilling forekommer i rege
len følgende passus under avsnit garantier: »Trans
formatoren maa arbeide uten generende brumning«. —
Av og til lyder ogsaa fordringen: »Transformatoren
maa arbeide lydløst«.
Det ligger imidlertid i sakens natur at det praktisk
talt er umulig at opnaa en absolut lydløs arbeidende
transformator, idet det er uundgaaelig at der opstaar
vibrationer. Spørsmaalet om frembringelse av støi har
mangen gang været en kilde til dilferancer mellem
det leverende firma og avtageren, henholdsvis mellem
avtageren og beboerne i de distrikter hvor de elektriske
apparater kommer til opstilling. Strengest er naturlig
vis fordringerne i villastrøk og mange er de konflikter
som er opstaat mellem beboerne i slike strøk og elek
tricitetsleverandørerne.
1. Alle vinduer og vindusaapninger maatte utelates.
2. Alle vægger, dører og tak maatte gjøres lydtætte.
3. Der maatte anordnes speciel ventilation.
4. Alle slags befæstigelser, braketter etc. paa væg-
Sløifning av vinduer frembød ikke nogen specielle
vanskeligheter, idet det var let ved kunstig lys at er
statte dagslyset.
Da imidlertid et helt vindusløst hus ikke vilde
fremby noget tiltalende ydre, arrangerte man falske
vinduer der blev utstyrt med farvet glas, saaledes at
det utenfra ikke var mulig at se at disse vinduer ikke
var ekte.
Da det nu en gang ikke er mulig at fremstille
transformatorer, og endnu mindre roterende maskiner,
der arbeider lydløst maa man søke at bygge stationer
slik at de mest mulig forhindrer at støi trænger ut i
omgivelserne. Man er i den henseende i Amerika
kommet langt, og der fortælles i et nummer av The
Electric Journal om en lydløs understation, der inde
holder baade transformatorer og roterende maskineri,
der nylig er bygget i Vancouver B. C. Denne station
skulde bygges i et villakvarter, og det var derfor paa
krævet at stationen maatte arbeide absolut lydløst.
Væggene blev gjort lydtætte paa den maate at der
blev arrangert luftmellemrum i væggen. Dette mel
lerarum blev klædt ut tned et specielt belæg bestaa
ende av præparert aalegræs. Dørene som var forar
beidet av tungt træ, blev utført i 2 lag der var ad
skilt ved hjælp av aalegræs. Paa grund av at
der ikke forefandtes vinduer og da dørene sluttet
saa tæt var det nødvendig at anbringe speciel ven-
gene maatte sløifes.
Lydløse understationer.
361
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
