Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 31. 5. november 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25 aar at leie selve sliperiet med driftsvand for
1928, No. 31
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
gen, da driftssikkerheten ved denne var mindre
tilfredsstillende. Forhandlingerne med A/S Labro
Træsliberi blev derfor gjenoptat, og disse resul
terte i at Drammens bystyre i februar 1911 be
sluttet at kjøpe Labro Træsliberi med kraft
station for en kjøpesum av 2,5 mill. kroner.
Il A/S Labro Træsliberi forbeholdt sig ret til i
drift av dette, dog saaledes at elektricitetsverket
indtil reguleringen av Tunhøvd var gjennemført,
skulde ha fortrinsret til vand for 3000 hk.
De eiendommer som indgik i denne over
dragelse var Træsliperiet, anlagt i 1872 og
efterhaanden utvidet til en produktion paa
16 000 ton aarlig, med de direkte tilliggende
eiendommer Skollenborg, Ruud, Ruudsmoen m.fl.
med et samlet areal av ca. 1100 maal, samt
kraftanlægget og kraftoverføringsanlægget. I
kraftanlægget var installert 2 turbiner, hver
paa 3000 hk., direkte koblet til trefasegenera
torer, hver 2650 kVA, 5 kV. Spændingen blev
ved 2 transformatorer optransformert til 50 kV
og overført over en fjernledning med et sæt
3X35 mm.2 kobberledninger, oplagt paa træ
master, til transformatorstationer i Mjøndalen og
Gulskogen, hver med 2 transformatorer paa til
sammen 4800 kVA. Spændingen blev her ned
transformert til 4,6 kV. For at forbinde elektri
citetsverkets gamle anlæg med de nye, blev der
lagt en kabelförbindelse fra fordelingsstationen
paa Grønland til Gulskogen transformatorstation.
draget, og byen maatte derfor skaffe nye kraftkilder
for dækning av det økende konsum, .
I forbindelse med kjøpet blev ogsaa overtat kraftleie
kontrakter med en samlet bortkontrahert kraftmængde
paa 750 kW, og nettoøkningen i elektricitetsverkets
krafttilførsler blev saaledes ca. 1500 kW.
Der forelaa flere alternativer, hvorav man fortrins
vis fæstet sig ved et tilbud fra Labro Træsliberi om
leie av kraft, eller ogsaa bygning av dampcentral.
Indkjøp av en ny foss blev drøftet, og en speciel ko
mité blev nedsat for at undersøke denne raulighet.
Denne komités arbeide førte til kjøpet av Kistefoss,
som ligger i Snarumselven, like overfor sammen-
Som ovenfor nævnt, var driftssikkerheten ved kraft
överföringen fra Gravfoss til Drammen mindre tilfreds
stillende. Aarsaken hertil var at transformatoranlægget
var bygget med tørtransformatorer med forceret luft-
løpet med Storelven; men denne foss repræsen
terte uten regulering av Krøderen, en for liten
kraftmængde til at dens utbygning paa dette
tidspunkt for alvor kunde komme paa tale; des
uten vilde utbygningen kræve for lang tid.
Labro Træsliberi’s tilbud gik ut paa en
leverance av 2200 hk., alt. 1000 hk., levert
enten i Mjøndalen eller Gulskogen, med en kon
traktstid av 15 aar. Tilbudet blev dog ikke
fundet tilfredsstillende, og der blev istedet i april
1910, besluttet at bygge en dampcentral med 2
turboaggregater, hvert paa 1250 kW. 4,8 kV,
og med 2 kjeler paa tilsammen 820 kv.m.
heteflate. Kjelehuset blev bygget med plads for
4 kjeler, og i maskinsalen blev der arrangert
plads for yderligere et maskinaggregat.
De kraftmængder elektricitetsverket fik til
disposition fra dampcentralen, kunde dog kun
dække det øieblikkelige behov, den blev delvis
ogsaa bygget som reserve for Gravfossoverførin-
Fig. 4. Interiør fra Labro kraftanlæg.
Installert 25 500 hk. i 5 aggregater, 375 omdr. pr. min.. 5000 volt,
Fig. 5. Labro kraftanlæg set fra sydøst.
392
N>VJSnI| *-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
