Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. 15. november 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1928, No. 32
akvisitører har man allerede i installatørerne og for
handlerne av elektriske apparater, for disses interesser
og verkernes interesser falder helt sammen. De første
vil sælge elektriske anlæg og apparater der nødvendig
vis maa medføre øket konsum, hvilket netop er det
som verkerne ønsker. I Amerika har man latt installa
tørerne faa provision av den konsumøkning de tilfører
verket, og det samme har været foreslaaet hos os. Ved
aarspristarif er denne provision meget enkel at be
regne, men derimot kan man ved maalertarif først naar
nogen tid er gaat konstatere hvorvidt nogen konsum
økning har fundet sted, og desuten er det meget van
skelig at si hvor stor del av denne skyldes installatö
ren. I saadanne tilfælder vilde det være enklest at
gaa ut fra at et apparat av en bestemt størrelse vilde
medføre en bestemt konsumøkning og saa la sælgeren
faa provision herav, hvilket vil si det samme som at
præmiere salget av apparater. Ved bare at gi præmie
for bestemte apparattyper kan verket ogsaa øve en be
tydelig indflydelse paa utviklingen.
private forretninger kan klare sig med. Det har av
den grund opnaaet at faa en ganske stor omsætning,
men rigtignok paa installatørernes, og de øvrige pri
vate forretningers bekostning, og det tør være tvilsomt
om dette i længden er en fornuftig politik. Der er da
ogsaa indtraadt et meget skarpt motsætningsforhold
mellem verket og de private, og det ser ut til at verket
blir nødsaget til at holde samme priser som disse.
Verkerne har jo heller ingen interesse av at øde
lægge installatørerne, men bør tvertimot søke efter
evne at understøtte disse.
Propaganda.
Seiv om alle de hittil nævnte forutsætninger er til
stede, er det meget mulig at det ønskede resultat, en
økning av strømabonneraent, allikevel uteblir hvis der
ikke drives propaganda for strømmens anvendelse til
de nye øiemed. Man maa nemlig erindre at elektri
citeten kun for belysningens vedkommende egentlig
kan betragtes som en nødvendighet. Til de fleste andre
øiemed som kokning, varmtvandstilberedning og op
varmning betragter mange elektriciteten endnu som
luksus, en behagelighet, som man godt kan klare sig
foruten. Her maa derfor propagandan træde til. Den
folk iboende træghet og skepsis overfor alt nyt, spe
cielt naar det er forbundet med utgifter, maa overvin
des. Og det kan kun ske gjennem propaganda for
elektricitetens anvendelse til de forskjellige øiemed.
Man maa overbevise folk om fordelerne ved elektrisk
varmtvandstilberedning og elektrisk kokning, baade i
ord og billeder, og hvor det lar sig gjøre, ogsaa ved
utstillinger og demonstrationer. Man maa la dem vite
baade hvad strømmen og apparaterne koster og hvor
dan de bedst kan utnyttes. Permanente utstillinger, som
flere verker har oprettet, hvor abonnenterne i ro og
mak kan studere de forskjellige apparattyper og hvor
de faar helt objektiv veiledning, er i det hele av stor
betydning for fremme av elektricitetens anvendelse.
Propaganda er imidlertid ikke tilstrækkelig, den for
bereder kun jordbunden, gjør publikum interessert og
mottagelig. Der bør ved siden herav ogsaa drives
direkte akvisition. Akvisitionen er jo nu et helt nød
vendig led i en moderne forretnings salgsorganisation,
og de samme metoder bør ogsaa verkerne benytte ved
sit strømsalg, selvfølgelig i passende former. De kan
saa meget tryggere gjøre dette, da de herved tjener
en god sak, hjernmenes elektrificering, som ogsaa lig
ger hjemmenes forkjæmpere varmt paa hjertet. Og
Mange mener at de amerikanske salg- og reklame
metoder ikke passer hos os, og det kan nok være at
de ikke direkte bør overføres, men i noget avdæmpet
form kan de ogsaa gjøre sin nytte under vore for
hold. Et eksempel har vi i det nylig avholdte felttog
for god vinduesbelysning. Seiv de som til at begynde
med stillet sig skeptisk, maa medgi at der er opnaaet
forbausende gode resultater. Hovedsaken er at konsen
trere sig om et bestemt felt. Det vilde saaledes ikke
nytte at gjennemføre et felttog for elektricitetens an
vendélse i hjemmene, det er altfor omfattende. Der
imot skulde jeg anta at der maatte kunne opnaaes
gode resultater med f. eks. et felttog for elektrisk varmt
vandstilberedning, hvorunder der i alle elektriske for
retninger kun blev utstillet varmtvandsbeholdere, og
der ustanselig blev fremholdt fordelerne ved den elek
triske varmtvandstilberedning.
Direktør Norstrand refererte for nogen tid siden
i E.T.T. et forslag han hadde fremsat for Akers Elek
tricitetsverk om, for en bestemt tid, at levere hushold
ningsstrøm til reducert pris, og for verker der sitter
med udisponert kraft, synes dette at være en meget
hensigtsmæssig maate at opnaa konsumøkning paa.
Man opnaar herved at faa nyttiggjort ledig kraft sam
tidig som man faar abonnenterne til at bruke elektri
citeten i større utstrækning, og seiv om mange igjen
reducerer sit abonnement naar den billige pris ophø
rer, vil adskillige sikkert bibeholde abonnementet eller
kun delvis reducere det. (Forts.)
Buchholzrelæet ved kortslutninger.
Med referanse til den passus i artikelen »Beskyt
telsesanordning ved samkjøring av net« (E.T.T. nr. 23),
der omhandlet Buchholzrelæets utkobling ved kortslut
ninger samt dertil knyttede bemerkninger av ingeniør
Blumer og prof. Faye-Hansen i E.T.T. nr. 26, hitsættes
nedenstaaende utdrag av et foredrag om Buchholz
relæer, holdt i Berlin nylig av dr. Schwenkhagen.
»Specielt hyppig blir der ytret betænkeligheter med
hensyn til beskyttelsens virkemaate ved sekundære kort
slutninger. Vistnok har den frygt man først næret,
404
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
