Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. 15. november 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1928, No. 32
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
skridt, og vi blir nødt til at se den sandhet i øinene
at vi idag staar overfor en helt ny situation paa kraft
produktionens omraade.
Efter indbydelse av direktør Traaholt blev der den
5te ds. holdt et møte i Oslo til drøftelse av hvad der
kunde gjøres for at opnaa en snarlig revision av kon
cessionslovene. Der mødte ca. 50 repræsentanter for
følgende organisationer med interesser paa vasdragenes
og vandkraftens omraade:
Den utvikling, som er foregaat og fremdeles paa
gaar av dampkraften, er saa alvorlig at alle som har
befatning med utviklingen av vor vandkraft, pligter at
orientere sig om denne konkurrent. Ved anvendelse
av høie damptryk, store aggregater og nye konstruk
tioner, ikke mindst paa dampkjelenes omraade, er kul
lenes nytteeffekt henimot fordoblet samtidig som an
lægspriserne pr. hestekraft og driftsomkostningerne er
væsentlig formindsket sammenlignet med forholdene
før krigen.
Den norske Ingeniørforening, Polyteknisk Förening,
Norsk Elektroteknisk Förening, Norske Elektricitets
verkers Förening, Fælleskomiteen til behandling av
elektricitetslovene opnævnt av N.E.V. F., N. E F. og
N.I.F., Akerselvens Brukseierforening, Glommens Bruks
eierforening, Glommens og Laagens Brukseierforening,
Otteraaens Brukseierforening, Øst-Telemarkens Bruks
eierforening, Drammensvasdragets Brukseierforening,
Kragerøvasdragets Brukseierforening, Arendalsvasdra
gets Brukseierforening, Fredrikshaldsvasdragets Bruks
eierforening, Numedalslaagens Brukseierforening og
Tyrifjordens regulering.
Tar man i betragtning at i samme tidsrum er
vandkraftmaskineriets nytteeffekt kun øket med 10 a 15
pct. og anlægsomkostningerne pr. hk. er steget, er det
indlysende at man er kommet til et kritisk punkt.
Samtidig er vor nationale vandkrafts utnyttelse om
gjærdet med en utallighet av bestemmelser og vilkaar
av mer eller mindre generende art, mens import av
utenlandske kul og fremstilling av kraft med dem er
fri. Endnu maa man vel dog heldigvis si at i den
direkte konkurrance i vort egpt land er vandkraften
i regelen overlegen, men der findes specielle tilfælde,
nemlig hvor damp tiltrænges i fabrikationen, hvor seiv
meget billig vandkraft ikke længer er konkurrance
dygtig. Og disse tilfælder er ingenlunde spredte före
teelser.
Direktør Traaholt, som blev valgt til møtets diri
gent, indledet møtet med følgende betydningsfulde
uttalelse som vi gjengir i sin helhet:
»Den tid vi lever i kjendetegnes ved en overor
ordentlig haard konkurrance. Skal man ikke ligge
under i konkurrancen maa man følge med i utviklin
gen paa en saadan maate at konkurranceevnen ikke
svækkes. Hvor staar vi i saa henseende idag med
hensyn til utnyttelsen av vort lands vandkraft?
Saa alvorlig som denne situation er, er der dog
en anden side av denne sak som er endnu alvorligere,
nemlig det relative prisforhold mellem utlandets og vor
egen kraft. Største delen av vor industri er opbygget
paa vor gode og billige vandkraft som grundlag og
har herved hat store fordeler fremfor den utenlandske
industri, men det har ogsaa været nødvendig for at
opveie mange andre produktionsomkostninger som i
vort land trækker i motsat retning. Men hvor staar
vi om den fordel med den billigere kraft i det væsent
lige falder bort? Et lyspunkt er det nok at der frem
deles i stor stil utbygges vandkraft i andre land,
vandkraft som i de fleste tilfælder er dyrere end vor.
Men et er sikkert at allerede forlængst er det punkt
naadd da vor vandkraft ikke længer taaler nogen
ekstrabeskatning. Og ikke bare det. Skal vi i frem
tiden kunne utvikle vor vandkraft og dermed förbundne
foretagender, maa der aapnes adgang til at foreta ut
bygninger efter mest mulig rationelle planer og paa
riraelige og betryggende vilkaar. Situationen idag er
saaledes væsensforskjellig fra den som forelaa da kon
cessionlovene blev til, og vi blir derfor ogsaa nu nødt
til at lægge et andet utgangspunkt til grund for be
dømmelsen av disse lover. Saa utrolig som det høres,
er det dog et faktum at efterhvert som vor vandkrafts
konkurranceevne er formindsket, har administrationen
paalagt stadig flere og strengere vilkaar — og angive
lig med hjemmel i koncessionslovene. Særlig de i
1917 — altsaa under krigen — reviderte koncessions
lover har indført væsentlige skjærpelser og skaffet
administrationen frie hænder til at paalægge nærsagt
hvilkesomhelst vilkaar.
Det er et ubestridt faktum, at vort lands vandkraft
neppe overgaaes av noget andet lands med hensyn
til prisbillighet, fortrinlige reguleringsmuligheter og
gunstig beliggenhet. Ikke desto mindre har utbygning
av denne vor latente rigdom i en aarræke vist liten
fremgang, sammenlignet med andre land med vand
kraft av langt ringere kvalitet.
Dette skyldes selvsagt en række forskjellige faktorer,
høie utbygmngspriser, usikker valuta, vanskelige arbeids
forhold, store skatter og en række restriktioner paa
arbeidslivets omraade, som man enten ikke har i andre
land eller i hvert fald kun har i en mindre generende
form. Blandt de sidste har ikke mindst koncessions
lovene virket som en kraftig bremse. Nu har det
sikkert ikke været til skade, at denne bremse har
virket i de nærmeste aar efter krigen; det har spart
os for mange dyre utbygninger. Men spørsmaalet er
om det nu er försvarlig længere at holde denne bremse
saa fast tilskrudd at hjulene ogsaa herefter i det væ
sentlige skal staa stille. Om tiderne nu er kommet paa
bunden eller ei er vanskelig at fastslaa, enkelte mener
nei, andre at vi allerede er inde i en opgangsperiode.
Bemerkelsesværdig er det dog at man i det sidste aar
utvilsomt kan spore en lysere stemning. Personlig tror
jeg at tidspunktet nu er inde til at begynde at for
berede sig til en opgang, og skal vor vandkraft faa
nogen del av dennes fordeler, raaa man ikke vente
for længe. Imidlertid, i den tid vi her hjemme har
hvilt paa aarene, har utviklingen i utlandet ikke staat
stille, men tvertimot bevæget sig fremover med kjæmpe-
Koncessionslovenes revision.
410
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
