Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. 15. november 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N. T. P. K.
N. E. V. F.
Glansgarninstallationer.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 32, 1928
Det er av interesse at bemerke, at Standard Electric
hvis roterende automatiske system er installert i Bergen,
Kjøbenhavn og Oslo, ogsaa er blit overdrat den store
leverance til Paris og omegn.
som oftest uten alvorlige følger, men nogen garanti
herfor har man ikke. Det er rigtignok saa at al gummi
som regel tørker med tiden, hvilket bevirkes av at vul
kaniseringsprocessen fortsættes, men denne indtørkning
foregaar hurtigere med glansgarn end med anden led
ning. Dette kan muligens komme derav at glansgarn
ledningens gummiisolation i sterkere grad er utsat
for luftens paavirkning end tilfældet er med andre
ledninger. Glansgarnledningen ligger for det første
helt ubeskyttet og desuten er omfletningen utenom
gummien ganske løs. I motsætning hertil er ved vul
kanisert ledning gummien først omviklet med gummi
erte baand, som igjen er omgit av impregnert omflet
ning og tilslut er ledningen indtrukket i rør, og ved
gummiisolert blykabel er gummien praktisk talt her
metisk indesluttet. Det er ogsaa meget almindelig at
glansgarnledningerne blir overmalt eller hvittet sam
tidig med at tak og vægger males eller hvittes, og
det har gummiisolationen heller ikke særlig godt av.
Malingen bevirker desuten at ledningen blir helt stiv
og ved berøring brister de ydre belæg av gummi, om
fletning og maling, saa at der danner sig en spræk
helt ind til kobberkjærnen. Hertil kommer at glans
garnledningen med tiden tøier sig saa at den blir
hængende i bugter mellem snellerne. Der samler sig
ogsaa gjerne i aarenes løp et belæg av støv og smuds
paa ledningerne saa at de ofte blir helt lodne. I sær
lig grad er dette tilfælde med likestrømsanlæg, men
det forekommer ogsaa meget almindelig paa veksel
strømanlæg. Dette belæg er meget ildsfarlig og gjør
ledningerne til rene lunter.
Spørsmaalet om at forby glansgarninstallation har
flere gange været oppe, saaledes paa aarsmøterne
baade i 1926 og 1927 og der har da vist sig at
være stemning herfor. Tiden kan derfor nu være inde
til at faa dette spørsmaal avgjort.
Paa installationsmateriellets omraade har der i de
senere aar foregaat en ganske sterk utvikling, og det
materiel man idag raader over er ganske tilfredsstil
lende, om der end fremdeles gjenstaar adskillige for
bedringer, som utvilsomt ogsaa vil komme.
Det samme kan desværre ikke sies om lednings
materiellet og installationssystemerne, som fremdeles er
de samme som for tyve—tredive aar siden. Den ene
ste forskjel er kanske at ledningerne er blit daarligere,
gummiisolationen er blit mere opspæd med fyldstoffer,
og der anvendes ogsaa regeneratgummi. Man maa da
spørre, hvad hjælper det at gjøre materiellet, brytere,
sikringer, stikkontakter o. s. v. saa driftsikkert og ild
sikkert som mulig, naar den vigtigste og farligste del
av anlæggene, de strømførende ledninger og disses
forlægning ikke er tilfredsstillende, og det kan man
vel si i aller høieste grad er tilfældet med vore glans
garninstallationer. Dette er en installationsmaate, som
kunde ha sin berettigelse i elektricitetens barndom,
men som nu er helt forældet, og som man derfor
snarest bør se at komme bort fra. Foruten i Norge
og Sverige er det forresten svært faa steder hvor
glansgarnledning tillätes benyttet til fast oplægning.
den anvendes kun som bevægelig ledning for trans
portable apparater i tørre rum, og ogsaa hertil er den
daarlig egnet. I Danmark og Tyskland er saaledes
glansgarninstallation helt forbudt. Ogsaa enkelte ver
ker her i landet har forøvrig forbudt glansgarninstalla
tion, men ved de fleste verker er den endnu tillatt.
Baade i teknisk og estetisk henseende er saaledes
glansgarninstallationerne helt utilfredsstillende og bør
derfor ogsaa hos os forbydes.
Der melder sig da straks spørsmaalet om hvad
man skal anvende istedet. Svaret raaa bli: først og
fremst blykabel. Blykabelinstallationer anvendes alle
rede i ganske stor utstrækning i stald og fjøs, men
har, trods sine mange fordele, endnu kun fundet liten
anvendelse i almindelige husinstallationer. Der kan
her benyttes blank blykabel og almindelige avgrenings
bokser uten fyldemasse. Blykabelen kan forlæggges
meget diskret, og hvis den ved nedføring til brytere
og stikkontakter føres langsmed lister o. 1. trænges
ingen ekstra beskyttelse av blymantelen. Likesom ved
glansgarninstallationer, har man ogsaa ved blykabel
installationer savnet gode avgreningsbokser, men dette
savn vil snart bli avhjulpet. Hvad prisen angaar saa
blir denne omtrent den samme for begge installations
maater. Prisen er rigtignok noget høiere for blykabel
end for glansgarnledning, men til gjengjæld er mon
tagen billigere. I samme forbindelse kan nævnes, at
et schweizisk firma skal ha opfundet en metode til
at oksydere blymantelen, hvorved denne kan gis en
hvilkensomhelst farve, og dette oksydationsbelæg skal
desuten være absolut motstandsdygtig mot alle slags
syrer og etsende dampe. Holder denne metode hvad
den lover, vil man kunne anvende blank oksydert
blykabel ogsaa i stald og fjøs, undtat paa de steder
hvor der trænges ekstra mekanisk beskyttelse av bly-
Manglerne ved glansgarninstallationerne er vel
kjendte, men vi skal allikevel nævne dem. I langt
høiere grad end tilfældet er med vulkanisert ledning
i rør og blykabel, blir glansgarnledningens gummi
isolation tør og sprækker, og i enkelte tilfælder kan
den endog smuldre helt op. Man kan ganske visst
ogsaa finde glansgarnsledning hvis gummiisolation efter
aarrækkers forløp er like god, men dette hører til
undtagelserne. Da ledningerne ligger helt ubeskyttet
paa sneller bevirker den ringeste fugtighet som kom
mer til ledningerne, hvilket let kan forekomme f. eks.
ved rengjøring, direkte överledning, og det er ikke
sjelden at høre abonnenterne fortælle at det »fræser«
av ledningerne og det «biter« naar man tar i dem.
Disse ikke helt ufarlige fænomener forløper heldigvis
413
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
