Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 33. 25. november 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I middel
82 | 166 (ca. 0,6
Folkemængd. Gj.ennem’ Aarlige utgifter pr. kW maks.
ide 7 byer b’ Si ennemsnit) kroner
varierte mel. maks. Energileie Energifordel.
Gjennem
snit pr. her-
4
75 ca. 0,6
106
3000 og 16500 2550 <u
t—i
1650 2 105 125
480 6 92 218
(Forts.)
I. E. C. faler underkoraiteen følgende;
(Slutn.)
x. Valg av klasseficeringssystem.
de, som er antat internationalt.
Antal herreder
fra hvilke op
lysninger fore-
B
Fylke red kW
maks. ligger Krafl1 Energiford
785 84
9 160
B
in
PS
"Bh
O
103
850 5 147
2 260 32
2 128
615 75 220
I middel
Sum 28
1100
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1928, No. 33
7 mindre byer i Norge — som leier høispændt energi
— er fundet følgende gjennemsnitstal for aaret 1925/26.
Aarlige utgifter i
gjennemsnit pr. kW
maks. i kroner
Østfold ..
Akershus
Hedmark
Opland. .
Buskerud
Vestfold .
For landdistrikterne stiller fordelingsutgifterne sig
noget anderledes relativt til energiens kostende fordi
avstandene mellem konsumenterne paa landet er større.
Følgende gjennemsnitstal er fundne for en del av de
landdistrikter paa Østlandet i Norge som leier høi
spændt energi og som ikke er anlagt under den største
høikonjunktur.
Det lave kostende av energien skyldes væsentlig
ældre kontrakter fra den tid da bygge- og driftsom
kostningerne endnu var lave.
Med hensyn til valg av klasseficeringssystem anbe-
1) Uttrykkene nummereres efter »centralsystemet» som
foreslaaet av den franske komite, dog med den
modifikation, at tallet som svarer til den tredje
inddeling skal indeholde 3 sifre.
Man gik derefter over til de enkelte arbeidsutvalgs
indberetninger. Formanden for arbeidsutvalg 1 vedrø
rende internationalt elektroteknisk vokabularium, professor
Jacobseit, fremla følgende redegjørelse: Følgelig vil de internationale klasseficerings
numre bestaa av 7 sifre, hvorav de to første an
gir den første inddeling (»gruppen»), de to føl
gende angir den anden inddeling (»avdeling») og
de tre sidste den tredje inddeling. Der anvendes
altid syv sifre (f. eks. 05.03.027, 05.03.007).
Paa møtet i Bellagio sidste høst meddelte dr. Mail
loux, komiteens formand, at den i 1924 nedsatte spe
cialkomite (underkomite), efter at ha mottat uttalelse
fra 14 nationale komiteer, enstemmig anbefaler, at ar
beidet med förberedelsen av vokabulariet optas og ut
føres i følgende rækkefølge: 2) For inddeling av vokabulariet anvendes ordene:
»gruppe«, »avdeling« (sektion) og »uttryk».
2. Valg av »uttryk«, som skal medtas i vokabulariet.
3. Opstilling av definitioner.
3) Der reserveres ingen nummere for andre grene av
teknik eller videnskap. Følgelig disponerer det
Elektrotekniske Vokabularium over alle x00 dispo
nible grupper.
For klasseficeringen foreslaaes følgende grundlag:
1) Der føies et klasseficeringsnummer til hver defini
tion og en og samme definition kan ikke ha mere
end et internationalt nummer.
4) Teoretisk tillåter systemet anvendelsen av 100 nr.
for gruppene (99), 100 for avdelingene i hver
gruppe (99) og 1000 for uttrykkene i hver avde
ling (999), altsaa ialt plads for 10 mil. uttryk.
2) Dette nummer fastsættes av en international komite,
f. eks, av den raadgivende komite for nomenkla
turer (komite 1).
5) Da man neppe i en overskuelig fremtid vil ha
bruk for mere end 20 grupper og hver gruppe
ikke behøver at omfatte mere end 20 avdelinger,
har man besluttet, at man i første række kun vil
benytte de tal, som danner et multiplum av 5.
Ved valget av nummere tænker man da at gaa
frem paa den maate, at nummere, som refererer
sig til samme idé, altid er de samme. F. eks.
gruppen »Forskjellige anvendelser« faar nr. 95, og
i hver gruppe faar da avdelingen »forskjellige an
vendelser« ogsaa nr. 95.
3) Nummeret kan aldrig ombyttes, undtagen av den
internationale komite i tilfælde av en almindelig
revision.
4) Ved ordningen av de nationale vokabularier staar
det de nationale komiteer frit for
a) At føie til i disse vokabularier andre uttryk end
b) At anta et andet system for nummereringen end
det, som er vedtat for det Internationale Voka
bularium, isaafald maa der imidlertid altid til
en international definition føies det internale nr.
og det nationale nr, angis med et andet typo
grafisk utstyr.
6) Det utsættes til senere, at træffe avgjørelser av føl
gende to spørsmaal:
a) Hvilke mellemrum der skal være mellem num
merne av gruppene, avdelingene og uttrykkene
420
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
