Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 5. mai 1929 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Organ for Utgiver:
E.T.T
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Nl 13 OSLO 5. MAI 1929. 42. AARG.
Innhold:
Den traadløse telegrafis utvikling i de sidste 10 aar.*)
klf Herzog.
Ingeniør
*) Skrevet for N. E. F
.’s festskrift i anledning io års jubileet
Norsk Elektroteknisk Förening
Norske Elektricitetsverkers Förening
Norske Elektricitetsverkers Förening
Kronprinsensgate 19, Oslo
Utkommer 3 gange månedlig til en pris av kr. 10.oo halvärlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbhnd kr. 13.oo halvftrlig
Belalingen erlegges forskudsvis. Abonnementet er bindende, inntil opsigelse skjer. — Annonsepris: Pr. enhetsrute42 mm. bred, 31 mm.
høi: Iste side av omslaget kr. 10.oo, øvrige sider av omslaget og innvendig kr. 6.00—2.25 efter annonsens størrelse, plass og antall ganger
Den traadløse telegrafis utvikling i de sidste 10 aar. — Undersøkelser av overspenningsfenomener ved hjelp av klydonografen. —
Sokling av tremaster. Av Karl Kristoffersen. — Utkast til bestemmelser om forholdet mellem offentlige veier og elektriske led
ninger. — Glansgarnkabler. Av ing. Johannes Andvig. — Generaldirektør Ragnvald Blakstad f.
denne principielle anordning bibeholdt og forefindes
den dag idag paa tusenvis av skibs- og landstationer.
Den traadløse telegrafis opfindelse kan føres til
bake til den engelske matematiker og fysiker Maxwell.
Maxwell var den første som indsaa hvilken rolle
dielektrikumet spiller i elektromagnetismen og frem
satte med geniets intuitive evne den hypotese at de
elektriske og magnetiske fænomener ikke er bundet til
materien, men utbreder sig gjennem rummet uavhæn
gig av denne. Dette uttrykte Maxwell matematisk i
sine berømte differentialligninger.
Den svingning som frembringes av og utstraales
fra en gnistsender er mere eller mindre sterkt dcempet
d. v. s. svingningerne begynder med en viss maksimal
værdi og svækkes saa efterhvert — paa grund av
energitap — efter en logaritmisk kurve til o, hvor
efter næste bølgetog kommer o. s. v. Denne egenskap
ved gnistsenderen er i fiere henseender ikke heldig
for en effektiv traadløs kommunikation. Høifrekvente
svingninger hvis amplitude er konstant: udæmpede
svingninger er i endnu høiere grad skikket for traad
løs telegrafi.
Faraday opdaget induktionsloven og indførte fore
stillingen om de elektriske og magnetiske kraftlinjer,
men det var Maxwell som paa grundlag av Faraday’s
empirisk fundne resultater skapte den fysikalske fore
stilling og det matematiske grundlag som den dag
idag er grundstenen i elektrodynamiken.
Parallelt med den videre utvikling av gnistsenderen
har derfor bestræbelserne været rettet paa at finde
metoder for frembringelse av udæmpede elektriske sving
ninger i den hensigt at anvende dem for traadløs
overføring av meddelelser.
Den næste geniale forsker som tok et kjæmpeskridt
videre, var Hertz. Men det tok over 20 aar før det fæno
men som implicite var förutsagt i Maxwells differential
ligninger blev opdaget og fremfor alt riktig tydet av Hertz. For 10 aar tilbake var der tre metoder for frem
bringelse av udæmpede svingninger, som hadde faat
en viss betydning ved siden av gnistsenderen: Lysbue
metoden av Duddel og Poulsen, høifrekvensmaskinen
og elektronrøret.
Efterat Hertz hadde paavist de elektromagnetiske
bølgers eksistens og vist hvordan de kan frembringes
(Hertz’s oscillator) og mottages (Hertz’s resonator)
og V. Bjerknes med sine resonnansundersøkelser hadde
git et verdifuldt middel til kvantitativ bestemmelse av
fænomenerne og dermed samtidig klarlagt resonnans
fænomenets principielle betydning, laa veien aapen for en
praktisk utnyttelse av det nyopdagede fænomen, nemlig
overføring av meddelelser gjennem rummet uten traad.
Lysbuemetoden hadde dengang naadd en ganske høi
teknisk fuldkommenhet og var benyttet i en række
store og mellemstore stationer. F. eks. blev storstatio
nerne Lafayette ved Bordeaux og S. Paolo ved Rom,
Det var Marconi som kunde opvise de første prak
tiske resultater, men de apparater han brukte, adskilte
sig ikke principielt fra de apparater Hertz hadde be
nyttet. I sin enkleste form bestaar en oscillator av en
kondensator av en eller anden art i serie med en
selvinduktion og et gnistgap. Hertz benyttet to metal
plater forbundet med to stænger adskilt med et gnist
gap. I en saadan oscillator repræsenterer platene kapa
citeten og stængerne selvinduktionen. Oplades konden
satoren til en saa høi spænding, at gnistgapet slaar
over, utlades kondensatoren oscillerende over gnistgapet
gjennem selvinduktionen. Det opstaar derved gjennem
kondensatoren og selvinduktionen — svingningskred
sen — elektriske oscillationer av høi frekvens, der
direkte eller indirekte overføres til og utstraales fra
antennen. Med visse forandringer og forbedringer er
Fig. i.
173
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
