Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 34. 5. december 1929 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maaleteknik.
’) Prof. Keinalh, E. T. Z. 1929, s. 1909.
1929, No. U
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
opnaa samme nøiagtighet som ved en normal præci
sionsspændingstransformator, samtidig som transforma
toren blir lettere og billigere.
Ved de automatiske stationer kan man ikke alene
opnaa en stor besparelse paa personalkontoen, men
de blir ofte ogsaa mere økonomiske i drift (p. g. a.
besparelser i energiforbruket) og mere driftssikre, idet
den moderne automatik er følsommere og sikrere end
haandbetjening. De automatiske stationer utstyres i
almindelighet saaledes, at de i tilfælde av forstyrrelser
av automatiken ogsaa kan betjenes ved haand.
Ogsaa ved den tredje metode — anvendelsen av
en opviklet høi ohmsk motstand, som er anbragt i en
oljefyldt isolator, kan man opnaa stor maalenøiagtighet
og det hele apparat veier ved de høieste spændinger
ikke stort mere end en tilsvarende kondensatorgjen
uemføring.
Ogsaa de 2 sidste metoder kan benyttes for effekt
og frekvensmaalinger og til synkronisering.
Den utstrakte samkjøring og anvendelsen av ätttö
matiske stationer har gjort spørsmaalet om fjernmaaling
aktuelt, og der er i de senere aar utarbeidet flere sy
stemer, som tillåter paalidelig fjernmaaling av spæn
ding, effekt frekvens o.s.v. over store avstande*).
De høie spændinger og de store strømstyrker og
energimængder, som skal maales, stiller i første række
krav til maaletransformatorenes konstruktion. Der for
langes kortslutningssikkerhet og nøiagtighet.
De sidste aars utvikling har vist at disse krav kan
opfyldes — ialfald for strømtransfortnatorernes vedkom
mende — ogsaa ved de høieste spændinger, med
rimelige fremstillingspriser og dimensioner.
Registrerende instrumenter for kontinuerlig kontrol
av anlæggets tilstand har faat stadig større utbredelse.
De anvendes ikke alene til kontrol av den elektriske
del av anlægget, men ogsaa av den driftsmaskinelle
del. Av særlig betydning er dette i store dampkraft
stationer. Der anvendes hyppig registrering av 3—4
forskjellige størrelser paa samme papirstrimmel, hvor
ved man faar en meget god, sammentrængt oversigt
over vedkommende anlægsdels funktion.
Ved høie spændinger og store strømstyrker (ca.
300 A og mere) kan man benytte enstavstrømtrans
formatorer, ved mindre strømstyrker gjennemførings
strømtransformatorer eller »sløifestrømtransformatorer«,
indbygget i dobbelte gjennemføringsisolatorer. Alle
disse typer kan nu faaes med samme nøiagtighet som
præcisionstransformatorer. Ofte er de forsynt med 2
sekundærviklinger, idet der anbringes en særskilt vik
ling for tilknytning av relæer. Hvor der ikke kræves
saa stor nøiagtighet f. eks. for strømtransformatorer som
kun benyttes i forbindelse med relæer, kan enstav
strømtransformatoren anvendes like ned til ca. 50 A.
Blandt de nyere registrerende instrumenter maa
ogsaa nævnes klydonografen. Ved at opstille klydono
grafer paa forskjellige punkter av et kraftoverførings
anlæg faar man et utmerket billede av anlægget spæn
dingstilstand til enhver tid.
Vanskeligere har opgaven været at. løse, naar det
gjælder spændingstransformatorer for de høieste spæn
dinger (150, 220 kV). De kan rigtignok bygges helt
driftssikre ogsaa for disse spændinger, men de blir
uforholdsmæssig store og dyre. Man har derfor søkt
andre løsninger.
En ennu større betydning for kontrol av overspæn
dinger o. 1. maa tillægges anvendelsen av transportable
katodestraaleoscillografer i anlæggene. Disse, som er
istand til at optegne tilstandsvariationer i intervaller av
io“’6 sek., forsynes med en automatisk indkoblings
anordning, som momentant kobler oscillografen ind,
naar der optrær en unormal tilstand (overspænding
eller vandrebølge).
Disse bestaar i at koble en høi kapacitiv, induktiv
eller ohmsk motstand mellem maalekredsen og jord og
maale enten en strøm, som er proportional med den
spænding som er paatrykt motstanden, eller en del av
denne spænding.
Av de forskjellige konstruktioner av katodeostraale
oscillografer for kontrol av høispændingskraftover
føringsanlæg maa i første række nævnes den av Dr.
Norinder angitte, som er opstillet i den svenske Vatten
fallsstyrelses forsøksstation i Uppsala.
Den ældste og enkleste metode er at anvende en kapa
citiv motstand og maale spændingen enten ved hjælp
av statiske voltmetre eller ved hjælp av ampéremetre,
gradert i kV, som paavirkes av en med ladestrømmen
proportional strøm.
Med hensyn til maaleinstrumenternes formgivning
kan anføres at man i Europa i stigende utstrækning
har anvendt profilinstrumenter, mens amerikanerne
fremdeles holder paa den forlængst »standardiserte«
runde form for anbringelse paa fremsiden av apparat
tavlen.
I sidste tilfælde maa man anvende strømtransfor
matorer for forstærkning av den svake ladestrøm (om
sætningsforhold ca. 1 : 100).
Hvor der anvendes kondensatorgjennemføringer,
kan de benyttes som kapacitet. Man faar da en meget
billig, omend ikke videre nøiagtig maalemetode. (Gjen
nemføringens kapacitet varierer med temperaturen).
Som general instrumenter, som skal kunde avlæses
i stor avstand anvendes hyppig instrumenter med
lyspunkt- eller lysbaandavlæsning, ofte i forbirfdelse
med lysende miniatyr-koblingsskjema. Ide allernyeste
utførelser bygges ved trefaseanlæg sammenhørende
maalesystemer for de 3 faser ind i samme instrument
kasse, hvorved man opnaar grei oversigt og stor
pladsbesparelse.
Foruten til spændingsmaaling kan metoden benyttes
til maaling av effekt og frekvens og til synkronisering.
Ved spændingsmaaling kan paaregnes en nøiagtig
het av ca. 2%, ved effektmaaling ca. 5%.
Anvendes induktive motstande, i form av kaskade
koblede reaktanser (spændingstransformatorer), kan man
k— ; =: .... v...; .. ..r.1 .. J!-v 1 : ::.iT
,ir 1 -t v, mi’.iiga=ac •jrti,
482
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
